Karl Mantzius: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Flytter stub til {{DK-skuespillerstub}}; kosmetiske ændringer |
PHE77 (diskussion | bidrag) m retter flertydigt link |
||
Linje 11:
Året efter vendte han atter tilbage til Nationalscenen, hvis første Skuespiller-direktør han blev [[1909]]—[[1913|13]]; derefter optrådte han som gæst i danske og svenske provinser samt på det kongelige Teater, sidste gang som Onkel Peter i ''Det gamle Hjem'' [[28. april]] 1921.
Mantzius' kunst var en absolut modsætning til faderens, hvis naive, frodige menneskelighed hos sønnen var omsat til refleksion, mens det brede lune var blevet til skarp og vittig intelligens. De repræsenterede to tidsaldre: Faderen 1840'ernes ordrige [[nationalliberalisme]], sønnen 1880'ernes kølige [[Realisme (litteratur)|realisme]].
Mantzius fik sit gennembrud som kynikeren dr. Relling i [[Henrik Ibsen]]s ''Vildanden'' (1885), og fra dette mesterværk kan drages paralleller til hans store galleri af slebne eller anløbne gentlemen, elegante gamlinge og smarte forretningsmænd; logiske betoninger, levende pauser, små uvilkårlige bevægelser, et overlegent eller medfølende smil var hans diskrete kunsts særkende. Han udviklede efterhånden sin taleteknik til fuldkommenhed og virkede dybest, når han skulle udtrykke følsomhed bag en nøgtern overflade.
| |||