Smør: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Spe (diskussion | bidrag)
Gjensen (diskussion | bidrag)
Linje 67:
[[Fil:ButterMakingPalestine1914.jpg|thumb|upright|''Traditionel smørfremstilling i Palæstina''. Oldtidens teknikker til smørfremstilling blev stadig anvendt i begyndelsen af 1900-tallet. ''[[National Geographic Society|National Geographic]]'', Marts 1914.]]
 
Det tidligste smør, som menneskeheden har fremstillet, har været af [[får]]e- og [[ged]]emælk; man mener ikke, at [[kvæg]] er blevet [[Domesticering|domesticeret]] før tusinde år senere.<ref>Datoer fra McGee p. 10.</ref> En af oldtidens metoder til at fremstilletfremstille smør bruger et gedeskind halv fyldt med mælk, som bliver pustet op og lukket. Skindet bliver herefter hængt på et trefod af grene og gynget frem og tilbage, til mælken er blevet til smør. Denne metode anvendes stadig i dele af [[Afrika]] og [[Mellemøsten]].
 
I [[middelhavsklima]]et bliver smør hurtigt harskt - til forskel fra [[ost]] - og det er dermed ikke en praktisk måde at [[Konservering (madvarer)|konservere]] mælk på. I [[oldtidens Grækenland]] og i [[Romerriget]] synes man at have betragtet smør som en spise, der var forbeholdt [[barbarer]]ne mod nord. Et [[skuespil]] skrevet af den græske [[digter]] [[Anaxandrides]] refererer til [[thrakere|thrakerne]] som ''boutyrophagoi'', "smørspisere".<ref name=Dalby_65>Dalby p. 65.</ref> I sit værk ''[[Naturalis Historia]]'' kalder [[Plinius den ældre]] smør for "den mest delikate type mad i de barbariske lande" og fortsætter med at beskrive dets medicinske egenskaber.<ref>Bostock and Riley translation. [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/ptext?doc=Perseus%3Atext%3A1999.02.0137;query=chapter%3D%232043;layout=;loc=28.36|Book Book 28, chapter 35].</ref> Den senere [[fysiker]] [[Galen]] beskrev ligeledes kun smør ud fra de medicinske egenskaber.<ref>Galen. ''de aliment. facult.''</ref>
Linje 84:
 
=== Industrialiseringen ===
Ligesom Irland blev [[Frankrig]] kendt for smør, særligt i [[Normandiet]] og [[Bretagne]]. I 1860'erne var smør så efterspurgt i Frankrig, at kejser [[Napoleon 3. af Frankrig]] tilbød en stor belønning for en billig erstatning. Den franske [[kemiker]] [[Hippolyte Mège-Mouriés]] modtog prisen for opfindelsen af [[margarine]] i 1869. Den første margarine var fremstillet af [[talg]] fra [[oksekød]] og tilsmagt med mælk; vegetabilsk margarine fulgte efter udvikling af [[hydrogenering]] af olie omkring 1900.
kejser [[Napoleon 3. af Frankrig]] tilbød en stor belønning for en billig erstatning. Den franske [[kemiker]] [[Hippolyte Mège-Mouriés]] modtog prisen for opfindelsen af [[margarine]] i 1869. Den første margarine var fremstillet af [[talg]] fra [[oksekød]] og tilsmagt med mælk; vegetabilsk margarine fulgte efter udvikling af [[hydrogenering]] af olie omkring 1900.
 
[[Fil:GustafDeLaval.jpg|thumb|upright|Gustaf de Lavals [[centrifuge|centrifugale]] [[mælkeseparator]] fremskyndede smørfremstillingen.]]
Line 91 ⟶ 90:
Frem til 1800-tallet blev langt størstedelen af smør fremstillet på de enkelte gårde. De første egentlige smørfabrik blev etableret i USA i begyndelsen af 1860'erne, efter at oprettelsen af flere ostefabrikker var blevet en succes omkring 10 år tidligere. I 1870'erne introducerede og markedsførte den svenske [[ingeniør]] [[Gustav de Laval|Carl Gustaf Patrik de Laval]] den [[Centrifuge|centrifugale]] [[mælkeseparator]].<ref>Edwards, Everett E. "Europe's Contribution to the American Dairy Industry". ''The Journal of Economic History'', Volume 9, 1949. 72-84.</ref> Denne opfindelse gjorde fremstillingen af smør mærkbart hurtigere, idet den eliminerede den tidskrævende proces, hvor man lade fløden samle sig i den øverste del af mælken på naturlig vis. I begyndelsen blev mælk transporteret til smørfabrikkerne, og fløden blev separeret her. Efter relativt kort tid blev mælkeseparatoren dog så lille og billig nok til at man kunne effektivisere smørfremstillingen yderligere, fordi man nu kunne separere fløden fra mælken ude på de enkelte gårde. Omkring 1900 var mere end halvdelen af alt smør, der blev produceret i USA, fremstillet på fabrikker, og i Europa gik det samme vej kort efter.
 
I 1920 skrev [[Otto Frederick Hunziker|Otto Hunziker]] ''The Butter Industry, Prepared for Factory, School and Laboratory'',<ref>{{cite book | last =Hunziker | first =O F | authorlink=Otto Frederick Hunziker | year =1920 | title =The Butter Industry, Prepared for Factory, School and Laboratory | publisher =author | location =LaGrange, IL}}</ref> der blev en velkendt bog i industrien, og den blev udgivet i mindst tre udgaver (1920, 1927, 1940). Som en del af [[American Dairy Science Association]]s arbejde udgav Professor Hunziker og andre artikler om årsagerne til talg-ficering (''tallowiness'')<ref>{{cite journal | last= Hunziker | first=O F | authorlink = Otto Frederick Hunziker |author2=D. Fay Hosman | title = Tallowy Butter—its Causes and Prevention | journal = Journal of Dairy Science | volume = 1 | issue = 4 | pages = 320–346 | publisher = American Dairy Science Association | date=1. november 1917| url =http://jds.fass.org/cgi/reprint/1/4/320 | format=PDF | accessdate = 28. juni 2008 | doi= 10.3168/jds.S0022-0302(17)94386-3 }}</ref> (en odeurdefekt, der er anderledes enend harskning, som er en smagsdefekt); marmorering<ref>{{cite journal | last= Hunziker | first=O F | authorlink = Otto Frederick Hunziker |author2=D. Fay Hosman | title = Mottles in Butter—Their Causes and Prevention | journal = Journal of Dairy Science | volume = 3 | issue = 2 | pages = 77–106 | publisher = American Dairy Science Association | date=1. marts 1920| url =http://jds.fass.org/cgi/reprint/3/2/77 | format=PDF | accessdate = 28. juni 2008 | doi= 10.3168/jds.S0022-0302(20)94253-4 }}</ref> (et æstetisk problem relateret til en uensartet farve i smøret); introduktionen af salt;<ref>{{cite journal | last= Hunziker | first=O F | authorlink = Otto Frederick Hunziker |author2=W. A. Cordes |author3=B. H. Nissen | title = Studies on Butter Salts | journal = Journal of Dairy Science | volume = 11 | issue = 5 | pages = 333–351 | publisher = American Dairy Science Association | date=1. september 1929| url=http://jds.fass.org/cgi/reprint/11/5/333 | format=PDF | accessdate = 28. juni 2008 | doi= 10.3168/jds.S0022-0302(28)93647-4 }}</ref> virkningen af metaller<ref>{{cite journal | last= Hunziker | first=O F | authorlink = Otto Frederick Hunziker |author2=W. A. Cordes |author3=B. H. Nissen | title = Metals in Dairy Equipment. Metallic Corrosion in Milk Products and its Effect on Flavor | journal = Journal of Dairy Science | volume = 12 | issue = 2 | pages = 140–181 | publisher = American Dairy Science Association | date=1. marts 1929| url=http://jds.fass.org/cgi/reprint/12/2/140 | format=PDF | accessdate = 28. juni 2008 | doi= 10.3168/jds.S0022-0302(29)93566-9 }}</ref> og væsker;<ref>{{cite journal | last= Hunziker | first=O F | authorlink = Otto Frederick Hunziker |author2=W. A. Cordes |author3=B. H. Nissen | title = Metals in Dairy Equipment: Corrosion Caused by Washing Powders, Chemical Sterilizers, and Refrigerating Brines | journal = Journal of Dairy Science | volume = 12 | issue = 3 | pages = 252–284 | publisher = American Dairy Science Association | date=1. maj 1929| url=http://jds.fass.org/cgi/reprint/12/3/252 | format=PDF | accessdate = 28. juni 2008 | doi= 10.3168/jds.S0022-0302(29)93575-X }}</ref> og måling af surhedsgrad.<ref>{{cite journal | last= Hunziker | first=O F | authorlink = Otto Frederick Hunziker |author2=W. A. Cordes |author3=B. H. Nissen | title = Method for Hydrogen Ion Determination of Butter | journal = Journal of Dairy Science | volume = 14 | issue = 4 | pages = 347–37 | publisher = American Dairy Science Association | date=1. juli 1931| url =http://jds.fass.org/cgi/reprint/14/4/347 | format=PDF | accessdate = 28. juni 2008 | doi= 10.3168/jds.S0022-0302(31)93478-4 }}</ref> Disse og andre af American Dairy Science Associations udgivelser hjalp med at standardisere en international praksis i arbejdet med smør.
 
Smør gav en ekstraindkomst for familier på landet. De brugte træ med mønstre til at presse smøresmørret til klodser for at sælge dem på markeder eller i dagligvarebutikker. Dekorationerne i træstykkerne gav aftryk i smørret og gjorde det muligt at se, hvilken gård der havde kærnet smørret. Denne praksis fortsatte indtil produktionen blev mekaniseret, og smør blev herefter fremstillet i mindre dekorative former.<ref>{{cite book|last=Hale|first=Sarah Josepha Buell|title=Mrs. Hale's new cook book|year=1857}}</ref> I dag bliver smørpresser kun brugt til dekorative formål.
 
[[Per capita]] er smørforbruget gået ned i de fleste vestlige lande i 1900-tallet, især som følge af margarinen, der både er billigere og i de senere år også er blevet betragtet som sundere af nogle forskere og [[diætist]]er. I [[USA]] overgik forbruget af margarine smør 1950'erne<ref>Web Exhibits: Butter. [http://webexhibits.org/butter/consumption-butter-fat.html Eating less butter, and more fat].</ref> og i dag er det stadig tilfældet at margarine bliver spist oftere end smør i USA og [[EU]].<ref>Se eksempelvis [http://www.imace.org/graphique/prod-eu.htm this chart] {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20050908055231/http://www.imace.org/graphique/prod-eu.htm |date=8. september 2005 }} from International Margarine Association of the Countries of Europe [http://www.imace.org/margarine/stat.htm statistics] {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20050930172448/http://www.imace.org/margarine/stat.htm |date=30.eptember 2005 }}. Hentet 4. december 2005.</ref>
Line 117 ⟶ 116:
== Næringsindhold ==
[[Fil:Lactoseeuro3.png|thumb|Andelen af [[Laktoseintolerans|laktoseintolerante]] i Europa.]]
Da smør i bund og grund består af mælkefedt, indeholder det rester af [[laktose]], men moderat indtag af smør er ikke et problem for personer der lider af [[laktoseintolerans]].<ref>For mere data her [http://www.gastro.net.au/diets/lactose.html], en [[teske]] smør indeholder 0,03&nbsp;gram [[laktose]]; en kop mælk indeholder 400 gange så meget.</ref> Folk med [[mælkeallergi]] kan stadig være nødt til at undgå smør, som indeholder nok allergifremkaldende [[protein]]er til at skabe en allergiskeallergisk reaktion.<ref>Allergy Society of South Africa. [http://www.allergysa.org/milk.htm Milk Allergy & Intolerance] {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20051126084811/http://www.allergysa.org/milk.htm |date=26. november 2005 }}. Retrieved 27 November 2005.</ref> [[Sødmælk]], smør og [[fløde]] indeholder en stor mængde [[mættet fedt]].<ref>[http://www.cdc.gov/nutrition/everyone/basics/fat/saturatedfat.html Saturated Fat]</ref><ref>[http://www.nhs.uk/Livewell/Goodfood/Pages/Eat-less-saturated-fat.aspx Eat less saturated fat]</ref>
 
Smør er en god kilde til [[A vitamin]].