Gymnasium: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Kosmetiske ændringer
m Små sproglige justeringer.
Linje 1:
{{danske forhold}}
Et '''gymnasium''' er en [[skole]], hvor eleverne efter tre års skolegang kan tage teknisk [[studentereksamen]] ([[HTX|htx]]) Merkantil studentereksamen ([[hhx|hhx)]] og almen studentereksamen (stx). Nogle steder udbydes også toårig [[højere forberedelseseksamen]] (hf) samt studentereksamen som kursus, der ligeledes tager to år. Desuden er der [[International Baccalaureate|IB]]-diplomet i Danmark. Gymnasiet giver adgang til [[videregående uddannelser]]. Gymnasiet kan tages lige efter grundskolen ([[folkeskolen|folkeskolens afgangseksamen]]) i 9. klasse – med undtagelse af den [[højere forberedelseseksamen]], som også kræver [[10. klasse]].
 
== Historisk ==
I det gamle [[Grækenland]] var ''gymnasion'' det sted, hvor den mandlige [[ungdom]] modtog legemlig og i anden række åndelig uddannelse. De unge [[mænd]] trænede [[Nøgenhed i sport|nøgne]], hvad der forklarer oprindelsen til ''gymnasium'', nemlig af ''gymnázesthai'' (= "at træne nøgen"). [[Platon]]s [[Platons akademi|akademi]] i [[Athen]] var et græsk gymnasium. I [[middelalderen]] kaldtes de første [[universitet]]er i [[Italien]] til tider gymnasium eller ''academia'', men betegnelsen universitet blev snart den almindelige. I [[Tyskland]] blev i sammenhæng med [[reformationen]] oprettet gymnasier, der var en form for højere læreanstalter. De udviklede sig til ''gymnasia academica'', der tilnærmelsesvis fungerede som universiteter, og flere af dem blev senere til egentlige universiteter.
 
Med tiden fik gymnasier den moderne betydning: læreanstalter, der har ret til at dimittere elever til universiteter. Foruden i Tyskland kendes betegnelsen i [[Østrig]], [[Rusland]], [[Danmark]], [[Norge]] og [[Sverige]]. I Danmark oprettedes der [[latinskole]]r efter reformationen i de fleste [[Købstæder i Danmark|købstæder]]. De første skoler ved navn gymnasium grundlagdes i [[1529]] i [[Malmø]] (nedlagt [[1537]]) og i [[Lund (Sverige)|Lund]] [[1620]] (nedlagt [[1668]]). I [[Odense]] blev der oprettet et gymnasium i [[1621]], som blev lagt sammen med [[Odense Katedralskole]] i [[1802]]. I Danmark blev [[latinskole]]rne (også kaldt: lærde skoler) i [[1903]] til gymnasier. NogleDe af demskolerne, der var eller blevblevet statsejede, og blev derefterkaldte kaldtman [[statsskole]]r. Nogle af dem skiftede navn, da [[Amtsovertagelsen af de statslige gymnasier|ejerskabet overgik til amterne 1. januar 1986]] (fx ''Frederiksborg Statsskole'' til [[Frederiksborg Gymnasium og HF]]), ogmens andre beholdt det gamle navn (fx [[Horsens Statsskole]]). Da amterne blev nedlagt i [[2007]], overgik de amtsejede gymnasier til at være [[selvejende institution]]er. I Danmark er dervar pr. [[2014]] 168 institutioner, der udbyder stx, hf eller [[International Baccalaureate|IB]]-eksamen.<ref>{{kilde|url=http://www.danskegymnasier.dk/wp-content/uploads/2014/11/gymnasiet-i-tal-2014_web.pdf|title=Det almene gymnasium i tal|publisher=Danske Gymnasier}}</ref>
 
== Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser ==
Fra den 1. marts 2019 træder de nye adgangskrav til gymnasiet i kraft. For at blive optaget på stx, htx eller hhx direkte efter 9. og/eller 10. klasse, skal dueleven opfylde følgende nye adgangskrav:<ref>{{kilde|url=https://www.ug.dk/uddannelser/artikleromuddannelser/omgymnasialeuddannelser/adgangskrav-til-de-gymnasiale-uddannelser|title=Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser|work=UddannelsesGuiden|publisher=[[Undervisningsministeriet]]}}</ref>
 
* Eleverne skal i den såkaldte uddannelsesparatheds-vurdering i folkeskolens 8. og 9. klasse og eller 10. klasse opnå standpunkts-karakterer på 5 i gennemsnit.
 
* Får eleven et gennemsnit ved afgangseksamen på 6 eller derover, er eleven sikker på at få adgang til gymnasiet.
* Får eleven etEt snit på 5 i sine standpunktskarakter i april i 9. klasse og eller 10.klasse betyder, skalat eleven skal opnå samme snit ved afgangseksamen for at være sikret adgang.
* Sker det ikke, har man dog forsat mulighed for at få en gymnasieuddannelse.
* Elever, der ikke opnår et resultat ved folkeskolens afgangseksamen, der svarer til uddannelsesparatheds-vurderingens 5-tal, fårhar krav på at komme på gymnasiet, hvis de opnår et gennemsnit på mindst 3 i gennemsnit af de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen. Men eleven skal eventuelt til samtale.
* Er eksamens-gennemsnittet helt nede mellem 02 og 3, bliverskal eleven mødt medtil en tvungen vejledningssamtale.
 
== Se også ==