Zoonose: Forskelle mellem versioner

Zoonoserne opstår, når ulige arter har tæt samkvem, fx når mennesker i [[jægerstenalder]]en tog forladte dyreunger med hjem som kæledyr. Visse vira, som kun kan overføres ved nært samliv, blev overført fra [[aber]] til mennesker i [[Sydamerika]] allerede for mindst 15.000 år siden. Med [[husdyr]]hold opstod der nye sygdomme. [[Mæslinger]] har sit ophav i [[kvægpest]] og hvalpesyge, mens [[forkølelse]] og [[influenza]] stammer fra [[ænder]], [[gris]]e og [[hest]]e. Menneskehedens svøbe, [[kopper]], stammer fra kokopper. <ref>Bergljot Børresen: «Veien til fugleinfluensa», ''P2-akademiet XXXVII'' (s. 83-4), forlaget Transit, Oslo 2006, ISBN 82-7596-161-0</ref> Tilfældet [[Amerika]] viser, hvor tæt [[epidemi]]er kan knyttes til dyrehold. Før [[Christoffer Columbus]] rummede det amerikanske dobbelt[[kontinent]] verdens største befolkningskoncentrationer (området rundt [[Mexico by]] var verdens dengang største by med en halv million indbyggere, samt et omland med halvanden million bønder), men kendte ikke til epidemier. [[Indianere|Indianernes]] eneste tamdyr var nemlig [[lama (pattedyr)|lama]] og [[kalkun]], som vandrede ret frit omkring og derfor ikke gav ophav til zoonoser, og [[marsvin (gnaver)|marsvin]], som via [[lus]] kun overførte nogle [[protozo]]-sygdomme. <ref>Bergljot Børresen: «Veien til fugleinfluensa», ''P2-akademiet XXXVII'' (s. 88)</ref>

Zoonosen [[mæslinger]] har sit ophav i [[kvægpest]] og hvalpesyge. [[Forkølelse]] og [[influenza]] stammer fra [[ænder]], [[gris]]e og [[hest]]e, mens kokopper blev til menneskehedens svøbe, [[kopper]]. Disse sygdomme opstod i [[bondestenalder]]ens små, isolerede samfund, hvor måske 80-90% døde af dem i første omgang, mens resten blev immune. Forskerne mener, at [[tuberkulose]]n bevægede sig fra [[drøvtygger]]e til mennesker i [[egypt]]isk bondestenalder. Spor af tuberkulose er fundet i [[skelet]]ter fra [[Nubien]] og Egypten fra ca 3000 f.Kr. <ref>http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1034196/pdf/medhist00129-0055.pdf (s. 370)</ref> Tuberkulose var kommet til [[Danmark]] ca 500 f.Kr. Zoonosen [[rabies]] blev beskrevet i [[Babylon]] ca 2000 f.Kr. I den urolige [[bronzealder]], hvor lange tørkeperioder tvang kvægejerne ud på vandring med dyreflokkene på jagt efter nye [[græs]]gange, blev smitte fragtet til befolkningsgrupper, der ikke var immune. Ca 400 f.Kr beskrev [[Hippokrates]] virussygdomme som [[fåresyge]] og influenza, samt parasit-sygdommen [[malaria]] og bakterie-sygdommene [[difteri]] og tuberkulose. Befolkningsgrupperne var dog endnu for små til, at kopper og mæslinger var blevet menneskenes faste følgesvende. Det ser ud til, at zoonosernes smittestoffer ''udvikledes'' i bondestenalderen, mens bronzealderens vandringer ''blandede, spredte'' og ''videreudviklede'' dem. <ref>Bergljot Børresen: «Veien til fugleinfluensa», ''P2-akademiet XXXVII'' (s. 84-7)</ref>

De overlevende i byerne blev immune, og epidemierne dér blev til "børnesygdomme". Men på landet, hvor folk boede spredt, kunne der gå [[generationGeneration (slægt)|generationer]]er mellem hver gang, en smitte viste sig. Helt ind på 1900-tallet kunne man i det militære se store, velnærede bondesønner dø af lavstammede by-[[rekrut]]ters børnesygdomme. <ref>Bergljot Børresen: «Veien til fugleinfluensa», ''P2-akademiet XXXVII'' (s. 87-8)</ref>

Hva [[kønssygdom]]me angår, har [[gonoré]] smittet fra kvæg til mennesker. [[Syfilis]] kom også fra kvæg eller får. Den nyligste og dødeligste [[kønssygdom]], som har krydset fra dyr til menneske, er [[HIV]], som mennesker har fået fra [[virus]] hos [[chimpanse]]r. <ref>http://www.animalresearch.info/en/medical-advances/diseases-research/stis-sexually-transmitted-infections/

Efter [[anden verdenskrig]] er husdyrholdet i stigende grad blevet ren [[masseproduktion]]. Dyrene er ikke mere husdyr, men produktionsdyr, der lever i [[monokultur]]er med flere tusinde individer af samme art samlet på ét sted. Derved er det frit frem for virus og bakterier at cirkulere i enorme populationer, mens de udvikler nye og farligere varianter. I [[Canada]] opstod fx en særlig aggressiv form for svineinfluenza i enorme grisefabrikker, efter at man havde [[vaccine]]ret systematisk mod den almindelige variant gennem flere [[år]]. I den type omgivelser kan vaccine vise sig som et tveægget sværd. [[Tyktarmsbakterie|Coli-bakterier]] skyldes ændringer i køers [[tarmflora]]. Tidligere gik køerne ude og græssede; nu står de indendørs og spiser [[korn]]. Komøg, der var tryg [[gødning]] i 10.000 år, er blevet farlig. <ref>Bergljot Børresen: «Veien til fugleinfluensa», ''P2-akademiet XXXVII'' (s. 88-9)</ref>