|
== Baggrund ==
you are all nerds
I første halvdel af 1800-tallet var der opstået en strid om, hvorvidt [[Slesvig (område)|Slesvig]] var tysk eller dansk. Sprogligt set var området blandet mellem tysk, dansk og [[frisisk (sprog)|frisisk]]. Statsretligt set påpegede man fra dansk side, at [[hertugdømmet Slesvig]] var et gammelt dansk [[len]], mens man fra tysk side var imod alle forsøg på at knytte Slesvig tættere til kongeriget. En deling af Slesvig havde allerede dengang været foreslået, men blev afvist af både den danske og tyske bevægelse i Slesvig.<ref>[http://www.graenseforeningen.dk/index.php/node/5705 "Genforeningshåb" eller international dimension? Debatindlæg af museumsinspektør Peter Dragsbo. Grænseforeningens hjemmeside, besøgt 2. marts 2018.]</ref>
Efter [[2. Slesvigske Krig|krigen i 1864]] måtte det danske monarki afstå hertugdømmerne Slesvig, [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] og Lauenburg til [[Preussen]] og [[Østrig-Ungarn|Østrig]]. Slesvig blev administreret af Preussen, Holsten af Østrig. I [[1866]] udbrød der krig mellem de to tyske stormagter. Preussen vandt krigen, og Østrig måtte afstå sin del af byttet fra [[1864]] ved [[Pragfreden]]. [[Napoleon 3. af Frankrig]] fik dog indsat en bestemmelse om, at indbyggerne i Nordslesvig ved lejlighed kunne få lov til at stemme om, hvorvidt de ville høre til Danmark eller Preussen. Denne paragraf 5 blev efter aftale med Østrig ophævet af Preussen i 1879. Derefter var der umiddelbart intet håb om en ændring af det statslige tilhørsforhold. Ved [[Optant-konventionen]] i 1907 anerkendte Danmark endelig dette forhold.
I oktober 1918 var [[Tyske kejserrige|Tysklands]] militære nederlag i [[1. verdenskrig]] en realitet. Samme år havde [[USA]]'s præsident [[Woodrow Wilson]] fremlagt en 14-punkts fredsplan for [[Europa]]. Heri indgik blandt andet princippet om [[Den nationale selvbestemmelsesret|folkenes selvbestemmelsesret]], dvs. at nationale mindretal skulle have ret til at afgøre hvilken stat, de ville tilhøre. Den sidste tyske regering før den [[Novemberrevolutionen|tyske revolution i november 1918]] forsøgte at klare grænseproblemet ved at tilbyde en afståelse af [[Haderslev Amt]]. Den danske [[Ministeriet Zahle II|regering]] afslog med den begrundelse, at man ville afvente en fredsaftale. Regeringen havde fra den dansksindede rigsdagsmand i den tyske rigsdag i Berlin, [[H. P. Hanssen]] Nørremølle, fået informationer om, at en ny tysk regering måske ville være villig til en større afståelse.
== Folkeafstemningen ==
[[Fil:ZoneindelingenSlesvig1920.png|thumb|Zoneindelingen i Slesvig]]
[[Fil:Abstimmung-schleswig-1920.png|thumb|Resultatet af afstemningen i 1920]]
[[Versailles-freden]] i [[1919]] bestemte, at der skulle afholdes en folkeafstemning i Slesvig i to omgange, en i Nordslesvig og en i [[Mellemslesvig]]. De tyske myndigheder skulle rømme området indtil syd for linjen Slesvig-Husum, hvilket dog kun skete delvis i den sydlige del. En international kommission, kaldet CIS for [[Commission Internationale de Surveillance du Plebiscite Slesvig]], bestående af medlemmer fra [[Frankrig]], [[England]], [[Norge]] og [[Sverige]] overtog administrationen, og franske tropper besatte området. Den internationale kommission planlagde og gennemførte afstemningerne i de to zoner.
Der var fire forskellige kategorier af stemmeberettigede<ref name=fink>Fink (1979c), s. 19.</ref>:
# personer, der var såvel født som bosat indenfor afstemningsområdet
# personer, som var født indenfor, men bosat udenfor området
# personer, der ikke var født i området, men havde været bosat indenfor det siden før 1. januar 1900
# personer, der ikke var født i området, men havde boet i det inden 1900 og var blevet udvist fra området af de tyske myndigheder
Danskerne ønskede afstemningsurner for hver af de fire kategorier, men det blev afvist af CIS. I købstæderne var det dog muligt at udskille kategorien af tilrejsende.<ref name=fink/>
[[File:Plebiszit_in_Nordschleswig.svg|thumb|Afstemningen i 1. zone. Andel danske stemmer i hvert sogn.]]
Afstemningen i Nordslesvig, i den såkaldte 1. zone, blev afholdt den [[10. februar]] [[1920]], hvor der blev afgivet 101.652 stemmer (en [[valgdeltagelse]] på 91,5 %). 74,2 procent stemte for Danmark og 24,9 % procent for Tyskland. Af de i alt godt 111.000 stemmeberettigede udgjorde de tilrejsende omkring 28.000; heraf kom 16.638 rejsende til afstemningen nordfra og 11.609 sydfra. Ifølge en beregning i værket "Valg mellem dansk og tysk" fra 1976 af redaktør Aksel Lassen stemte 62 % af de tilrejsende dansk og 38 % tysk. Ca. 7.500 personer, der boede i området, men først var flyttet dertil efter 1900, var som følge af afstemningsreglerne afskåret fra at deltage i afstemningen. Flertallet heraf har formodentlig hørt til den tysksindede del af befolkningen.<ref>Fink (1979c), s. 24f.</ref>
Man stemte ''en bloc'', dvs. flertallet i et udelt Nordslesvig skulle være afgørende for det statslige tilhørsforhold. En række kommuner i 1. zone, hvor et flertal havde stemt tysk ved afstemningen, kom således også til Danmark efter afstemningen. Det gjaldt blandt andet købstæderne [[Sønderborg]], [[Aabenraa]] og [[Tønder]].
I 2. zone, i Mellemslesvig, hvor [[Flensborg]] lå, foregik afstemningen den [[14. marts]] 1920 på et tidspunkt, hvor der i den tyske hovedstad [[Berlin]] pågik et [[statskup]], det såkaldte [[Kappkuppet|Kappkup]]. I denne zone blev afstemningen holdt distriktsvis, således at eventuelle afstemningsdistrikter med dansk flertal kunne komme til Danmark. En række landsbyer i 2. zone havde dansk flertal, men kun tre små kommuner på øen [[Før]] og ingen samlede afstemningsdistrikter kunne som helhed opvise et dansk flertal. I hele 2. zone stemte 12.800 eller 20 % for Danmark og 51.724 stemmer for Tyskland. I byen [[Flensborg]] var den danske stemmeandel ca. 25 %.<ref name=au>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/genforeningen-1920/ Genforeningen 1920. danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Dateret 12. november 2015.]</ref><ref>Fink (1979c), s. 39.</ref> Ser man bort fra de tilrejsende, ville det danske stemmetal i Flensborg have været 28 %.<ref>Fink (1979c), s. 43.</ref>
En 3. zone, der gik ned til [[Slien]] og [[Dannevirke]], var overraskende kommet med i det første udspil til fredstraktaten. Baggrunden var henvendelser fra den private danske gruppe Dannevirkebevægelsen.<ref name=au/><ref>[http://www.graenseforeningen.dk/index.php/node/4524 Afstemningszoner. Grænseforeningens hjemmeside.]</ref> Efter en anmodning fra den danske [[Rigsdagen|rigsdag]], der med 130 stemmer mod 24 udtalte, at man ikke ønskede en afstemningszone så langt mod syd, blev den 3. zone sløjfet fra den endelige traktat.<ref name=salmonsen>[http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0275.html ''Salmonsens Konversationsleksikon,'' artiklen ''Danmark'']</ref>
<gallery>
Fil:Afstemningsplakat3.PNG|Tysk afstemningsplakat
Fil:Afstemningsplakat4.PNG|Afstemningsplakat på [[Nordfrisisk (sprog)|nordfrisisk]] (Oversættelse: Skal vi overlade dette smukke land til preusseren?)
Fil:Afstemningsplakat2.png|Dansk postkort fra 1920
</gallery>
[[File:Genforeningssten Koldingvej.JPG|thumb|Mindesten rejst umiddelbart syd for den gamle grænsekro nord for Christiansfeld, hvor de "hjemvendte" sønderjyder hilste kongen, da han kom ridende på sin hvide hest]]
== Flensborg-bevægelsen og påskekrisen ==
I Danmark var der stor glæde over foreningen med Nordslesvig. Men i nogle kredse var der utilfredshed med, at Flensborg ikke kom til Danmark. Man argumenterede med, at tilvandring havde ændret flertallet i byen, der endnu havde haft dansk flertal ved rigsdagsvalget i [[1867]], og at byen sammen med resten af Slesvig ikke dengang havde fået den folkeafstemning, [[Pragfreden]]s paragraf fem havde lovet. Flensborg-bevægelsens protester og en tilspidset politisk situation i København førte til, at kong [[Christian 10.]] afskedigede den danske regering, hvilket udløste [[Påskekrisen i 1920]].<ref name=salmonsen/>
== Overdragelse af landsdelen ==
I maj [[1920]] overtog dansk militær kontrollen med Nordslesvig. I juni kom der dansk forvaltning, og kronen afløste den tyske [[Mark (møntenhed)|mark]]. Den [[15. juni]], på [[Valdemarsdag]], blev området officielt forenet med Danmark som ''de sønderjyske landsdele''.
Den [[10. juli]] red [[Christian 10.]] over den gamle grænse på landevejen ved [[Taps Sogn|Taps]] mellem [[Kolding]] og [[Christiansfeld]] på sin "hvide" hest, hvor han også tog en lille pige op på hesten. Der er rejst en mindesten på stedet, hvor sønderjyderne modtog deres konge.
En stor genforeningsfest fandt sted dagen efter på [[Dybbøl Banke]].<ref>[http://www.graenseforeningen.dk/artikel/3719 Genforeningsdag<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> Den [[12. juli]] mødte Christian 10. ved et møde i Kruså de danske [[sydslesvig]]ere, som ikke blev genforenet.
Genforeningsdagen, [[15. juni]], og afstemningsdagen, [[10. februar]], fejres endnu af dansksindede i Sønderjylland.
==Højskoler i Danmark==
Efter genforeningen i 1920 opstod 3 danske [[folkehøjskole|højskoler]] i Sønderjylland: [[Hoptrup Højskole]], [[Rønshoved Højskole]] og [[Danebod Højskole]].
== Senere ==
[[Fil:Danish reunification 1920 memorial stone (Hammelev).jpg|thumb|right|Mindesten for genforeningen i [[Hammelev]], [[Sønderjylland]]]]
Selvom Sønderjylland var blevet genforenet med Danmark den 15. juni 1920, var der fortsat en lang række uløste problemer. Blandt andet skulle grænsen fastlægges i detaljer. Det skete i løbet af efteråret 1920. I forbindelse med dette arbejde identificeredes en række andre emner, som skulle behandles. Dette førte til dansk-tyske forhandlinger, som mundede ud i den [[Dansk-tyske traktat af 1922]], som regulerede en lang række af de praktiske problemer i forbindelse med genforeningen.
Som følge af, at det nordlige Slesvig var blevet genforenet med kongeriget, var en ændring af [[Danmarks Riges Grundlov|den danske grundlov]] fra 1915 nødvendig. Folkeafstemningen om ændring af grundloven blev afholdt i Danmark den [[6. september]] [[1920]]. Ved folkeafstemningen stemte 614.130 (96,9 % af stemmerne) for og 19.571 (3,1%) imod. Til trods for den klare majoritet for et ja, var det kun med en beskeden margin, at ændringsforslaget gik igennem, efter som grundloven krævede, at mindst 45 % af alle stemmeberettigede stemte for en grundlovsændring for, at den skulle gå igennem. Andelen, som stemte for, var 47,6 % af de stemmeberettigede.
== Se også ==
* [[Grænsedragningen i Slesvig 1920]]
*[https://www.tvsyd.dk/genforeningen2020 Genforeningen 2020, TV SYD]
== Noter ==
{{Reflist|2}}
== Litteratur ==
*[[L.P. Christensen (redaktør)|L.P. Christensen]]: ''Slesvig delt... Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen''; Slesvigsk Forlag S.m.b.H., Flensborg 1923
*[[Troels Fink]]: ''Da Sønderjylland blev delt 1918-1920'' Bind I. Forberedelserne ; 2. udgave; Institut for Grænseregionsforskning, Aabenraa 1979; ISBN 87-87637-16-2
*Troels Fink: ''Da Sønderjylland blev delt 1918-1920'' Bind II. Grænsestriden; 2. udgave; Institut for Grænseregionsforskning, Aabenraa 1979; ISBN 87-87637-18-9
*Troels Fink: ''Da Sønderjylland blev delt 1918-1920'' Bind III. Afstemningerne og genforeningen januar til juli 1920; 2. udgave; Institut for Grænseregionsforskning, Aabenraa 1979; ISBN 87-87637-20-0
*P. Simonsen: "Stemmetal" (i: [[L.P. Christensen (redaktør)|L.P. Christensen]]: ''Grænsebogen'', Slesvigsk Forlag, Flensborg 1923, s. 269-312)
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Schleswig referendum, 1920}}
* [http://www.graenseforeningen.dk/node/4619 Grænseforeningens galleri over danske afstemningsplakater]
* [http://www.graenseforeningen.dk/node/4620 Grænseforeningens galleri over tyske afstemningsplakater]
* [http://www.genforeningsmuseet.dk Genforenings- og grænsemuseet] med en righoldig samling af materiale fra tiden op til og omkring genforeningen.
* [https://genforeningen2020.dk Genforeningen2020.dk]. "Velkommen til 100-året for Danmarks Genforening", Officiel hjemmeside med program for markeringen 'over hele Danmark'.
* [https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/pigen-paa-den-hvide-hest Grænseforeningens leksikon:] "Pigen på den hvide hest". Christian 10. løftede Johanne Braren op på sin hest, da han red over den gamle grænse ved Frederikshøj den 10. juli 1920.
* [https://docplayer.dk/1874085-Genforeningen-1920-pigen-paa-den-hvide-hest-johanne-martine-braren-paa-kongens-hvide-hest.html 'Genforeningen 1920 - pigen på den hvide hest']. Artikel af Steffen Riis, bl.a. med gennemgang af fotos fra episoden. Pdf, 12 sider.
{{Danmark-Tyskland}}
[[Kategori:Sønderjyllands historie (på tværs af landegrænser)]]
[[Kategori:Begivenheder i 1920]]
| 