Borger: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sarrus (diskussion | bidrag) m Flertydige WL: ed → Ed (løfte), Forordning → Forordning (Danmark) |
Glenn (diskussion | bidrag) m →Nyere tid: +link |
||
Linje 21:
I [[Bergen]] var der regler for, at borgere ikke måtte være borte fra byen længere end 1 år og 1 dag, bekræftet af kongen [[1. december]] [[1579]]. Dertil var det forbudt at tage sin kone med ud af Bergen, bortset fra i slagtetiden om efteråret. Ligeledes måtte manden blive i byen, hvis hans kone var vækrejst. Hensigten var, at en af dem altid skulle være tilgængelig for at udføre tjenester, som kongen eller byen havde krav på. Især var der begrænset udrejse for krambodhandlere, der kun måtte forlade Bergen i slagtetiden fra korsmesse ([[14. september]]) til [[mortensdag]] ([[11. november]]). Håndværkere havde forbud mod at drive handel, men kunne rejse ud af byen om efteråret for at få købt slagtervarer til egen husholdning. Købmænd og borgere havde forbud mod at indlogere nogen, der ikke var "''Eedtagne Borgere''", for at undgå, at fremmede gik Bergens egne borgere og håndværkere i næringen. <ref>Knut Geelmuyden: "Borgerskap og borgerbok i Bergen", ''Festskrift til byarkivar Arne Skivenes'' (s. 77-78)</ref>
I de kommende århundreder, og i Danmark ikke mindst efter [[enevælden]]s indførelse i [[1660]], fik borgerskabet en stærkere økonomisk og social position, og blandt andet mulighed for at uddanne sig til og besætte stillingerne i [[centraladministrationen]]. Borgerstandens selvfølelse steg dermed også. I løbet af 1700-tallet genopstod interessen for [[Antikken|den klassiske oldtid]] og dens borgerbegreber.<ref name=SDE/> I forbindelse med [[den amerikanske revolution|den amerikanske frihedskrig]] og [[den franske revolution]] i slutningen af 1700-tallet slog et nyt statsborgerskab igennem. Efter disse begivenheder var amerikanerne og franskmændene ikke at betragte som [[undersåtter]], men blev borgere i et [[demokrati]], og indgik dermed i et nyt politisk fællesskab.<ref name=korsgaard/> Fra dette tidspunkt blev ordet "borger" anvendt i begge de grundlæggende betydninger, det har i dag.
== Se også ==
| |||