Passiv rygning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tjelly2 (diskussion | bidrag) m småret, link indsat |
Tjelly2 (diskussion | bidrag) indsat afsnit om konkrete røgmålinger + links |
||
Linje 2:
Udtrykket '''passiv rygning''' er defineret som den [[tobak]]srøg, der opstår i et lokale, når der ryges tobak indendørs. Det er vanskeligt at foretage præcise målinger, der dokumenterer påvirkning ved passiv rygning, men det er påvist, at røgpartikler kan befinde sig i et rum i adskillige timer efter, at der er blevet røget i det. <ref>Jævnfør [http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/C10A41CF-6768-421B-8697-C99391FC7991/0/hvidbogpassivrygning.pdf. Astma-allergiforbundets hvidbog om passiv rygning], specielt side 12-14</ref>
Cigaretrøg er resultatet af en ufuldstændig forbrænding af tobaksbladene, og dette forhold gør nogle af stofferne i tobaksrøgen giftige. Der er forskel på hovedstrømsrøgen (dvs. den røg, rygeren suger gennem [[cigaret]]ten) og sidestrømsrøgen, som kommer direkte fra cigarettes glød. Sidstnævnte indeholder en større mængde giftige stoffer end hovedstrømsrøgen, men dette har ingen praktisk betydning, fordi sidestrømsrøgen
== Gener ved passiv rygning ==
Linje 10:
== Helbredsforhold ==
Livslang "aktiv" [[Tobaksrygning|tobaksygning]] er forbundet med en række [[følgesygdom|sygdom]]me, som man med vekslende held også har forsøgt at forbinde med passiv rygning. Der er pr 2019 lavet mere end 100 epidemiologiske undersøgelser af sammenhængen mellem passiv rygning og [[lungekræft]] i ikke-rygere.
De seneste større studier og meta-analyser, der har undersøgt sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft, har imidlertid ikke fundet nogen
En systematisk analyse af samtlige
En anden grund til, at nogle forskere er blevet skeptiske overfor sygdomsrisikoen ved passiv rygning er, at konkrete objektive målinger af ikke-rygeres udsættelse for tobaksrøg i ryger-hjem og på rygende arbejdspladser ikke er i overensstemmelse med resultaterne i de spørgeskema-baserede epidemiologiske studier. De objektive røgmålinger viser, at passiv-rygere i gennemsnit udsættes for et røg-niveau, der er ca. 1100 gange lavere end det niveau, rygerne indtager.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9591162 Measured exposures by personal monitoring for respirable suspended particles and environmental tobacco smoke of housewives and office workers resident in Bremen, Germany], Int Arch Occup Environ Health. 1998 May;71(3):201-12</ref><ref>[https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160412001000575 Seasonal assessment of environmental tobacco smoke and respirable suspended particle exposures for nonsmokers in Bremen using personal monitoring], Environment International, volume 27, issue 1, July 2001, Pages 69-85</ref> Dette svarer til at ryge ca. 10 cigaretter årligt (ca 1 cigaret pr måned), hvilket ikke regnes for at være skadeligt, og ikke har vist øget helbredsrisiko i noget studie.<ref>[https://www.forbes.com/sites/geoffreykabat/2013/12/21/the-passive-smoking-issue-is-a-rorschach-test-for-the-ability-to-think-scientifically/ The Passive Smoking Issue Is A Rorschach Test For The Ability To Think Scientifically], Forbes, 21. december 2013</ref>
Sandsynligheden for at have astmatisk [[bronkitis]] eller [[astma]] er 50 pct højere for børn af rygere end for børn af ikke-rygere,<ref>[https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/tobak/fakta/passiv-rygning/helbredsmaessige-konsekvenser/saerligt-foelsomme-grupper] Sundhedsstyrelsen - Helbredsrisici ved passiv rygning hos særligt følsomme grupper.</ref> Dette kan dog skyldes arvelige forhold eller have andre årsager, idet mange studier har vist, at rygere sjældnere har astma og allergier end ikke-rygere.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11284801/ Smoking and the development of allergic sensitization to aeroallergens in adults: a prospective population-based study. The Copenhagen Allergy Study], Allergy, 2001</ref><ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4570778/ Lifestyle-Related Factors and Atopy in Seven Danish Population-Based Studies from Different Time Periods], PLoS One, 2015</ref> Endvidere har børn, der er opvokset i rygerhjem en 22 pct lavere sandsynlighed for at få lungekræft senere i livet i forhold til børn, der er opvokset i røgfrie hjem.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9776409 Multicenter case-control study of exposure to environmental tobacco smoke and lung cancer in Europe], J Natl Cancer Inst, 1998</ref>▼
▲Sandsynligheden for at have astmatisk [[bronkitis]] eller [[astma]] er 50 pct højere for børn af rygere end for børn af ikke-rygere
== Referencer ==
{{Reflist}}
| |||