Wikipedia

Passiv rygning: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
indsat afsnit om konkrete røgmålinger + links
Redigeringerne er i direkte modstrid med officielle danske anbefalinger. Kilderne er stort set kun fra et enkelt og forholdsvis ukendt amerikanst tidskrift.
Linje 1:
{{eftersyn|dato=2006}}
[[Fil:Smoke-by-a-window-in-a-pub.jpg|thumb|Røg i en pub i [[Irland (land)|Irland]], før indførslenindførelsen af forbuddet mod rygning på offentlige steder den 29. marts 2004.]]
UdtrykketMed udtrykket '''passiv rygning''' erbetegner defineret somman den påvirkning af [[tobak]]srøg, dersom opstårikke-rygende iudsættes et lokalefor, når derde rygesopholder tobaksig i nærheden af indendørsrygere. Det er vanskeligt at foretage præcise målinger, der dokumenterer påvirkningpåvirkningen vedi passivforhold rygningtil afstanden mellem ryger og ikke-ryger, men det er påvist, at røgpartikler kanstadig befindebefinder sig i et rum i adskillige timer efter, at der er blevet røget i det. Passiv rygning kan altså finde sted, selv om der er en betydelig tidsforskydning mellem rygning og ikke-rygerens ophold i samme lokale<ref>Jævnfør [http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/C10A41CF-6768-421B-8697-C99391FC7991/0/hvidbogpassivrygning.pdf. Astma-allergiforbundets hvidbog om passiv rygning], specielt side 12-14</ref>
 
Der er i øvrigt forskel på "hovedstrømsrøgen" (dvs. den røg, der dannes under rygerens sugning gennem [[cigaret]]ten) og den øvrige røg, som opstår, når cigaretten brænder ved egen kraft. Hovedstrømmen er 900° varm, mens den øvrige røg kun er 600°. Derfor er den øvrige røg resultatet af en ufuldstændig forbrænding, og den indeholder andre stoffer, der kan være mere giftige og skabe større risiko for bl.a. [[lungekræft]], end hovedstrømsrøgen gør.
Cigaretrøg er resultatet af en ufuldstændig forbrænding af tobaksbladene, og dette forhold gør nogle af stofferne i tobaksrøgen giftige. Der er forskel på hovedstrømsrøgen (dvs. den røg, rygeren suger gennem [[cigaret]]ten) og sidestrømsrøgen, som kommer direkte fra cigarettes glød. Sidstnævnte indeholder en større mængde giftige stoffer end hovedstrømsrøgen, men dette har ingen praktisk betydning, fordi sidestrømsrøgen fortyndes mange tusinde gange, så snart den blandes med luften i lokalet.<ref>[http://www.forcesitaly.org/italy/download/gori-mantel.pdf Mainstream and Environmental Tobacco Smoke], Regulatory Toxicology and Pharmacology, 1991</ref>
 
== GenerFarligheden ved passiv rygning ==
Påvirkingen og deraf og farligheden ved passiv rygning, kan være svært at fastslå helt sikkert. Der er visse faktorer, der spiller ind i denne ligning. Det har en stor betydning, hvor stort et rum der er tale om, men også hvor mange rygere der sidder i rummet kontra ikke-rygere. Dernæst har det også en betydning, hvad rygerne rent faktisk ryger på. Når der ryges på en [[elektronisk cigaret]] kontra den traditionel [[tobak]], så vil det være mindre skadelig for de omkring værende ikke-rygende [[personer]].
Gener ved passiv rygning er individuelle. Nogle ikke-rygere generes ikke af passiv rygning, mens andre typisk oplever irritation af øjne og [[slimhinder]], [[hoste]], [[hovedpine]] samt lugtgener ved passiv rygning.
Der er forskellige [[følgesygdom]]me, som er forbundet med rygning, hvilke derfor også kan være forbundet med passiv rygning.
 
=== Sygdomme og følgeskade ===
Der er mange faktorer, der spiller ind i denne ligning. Det har betydning, hvor stort et lokale der ryges i, hvordan lokalet er ventileret, og også hvor mange rygere der befinder sig i lokalet. Dernæst har det betydning, hvad der ryges. Det er f.eks. de færreste ikke-rygere, der generes af "dampning", dvs. E-cigaretter, som ikke indeholder tobak og ikke afgiver røg. Desuden har de nye "heat-not-burn" cigaretter, hvor tobakken ikke afbrændes, men opvarmes med et batteri <ref>[https://www.youtube.com/watch?v=WgyVpCj_oD8 IQOS: Den nye smøg - næsten uden røg, youtube, 2018]</ref>, vist sig mindre generende for røgfølsomme personer.
Man oplever typisk irritation af øjne og [[slimhinder]] i [[hals]]en, [[hoste]], [[hovedpine]] samt lugtgener. Når man bliver udsat for passiv rygning, kan man også blive ramt af de mere fremadrettede og [[kronisk]]e sygdomme. Man har altså som passiv ryger en forøget risiko for udsættelse af [[lungekræft]], [[hjerte-karsygdomme]] samt [[luftvejssygdom]]me.
 
Der er lavet såkaldte [[metaanalyse]]r, som netop er lavet for at påpege, hvor skadelig passiv [[rygning]] kan være for ikke-rygere.
== Helbredsforhold ==
Gennem en rygende [[ægtefælle]], opstår der [[statistisk]] [[signifikant]] for, at den ikke-rygende ægtefælle bliver ramt af [[lungekræft]]. Jo højere udsættelsesgraden af røgen er, desto højre bliver risikoen også. [[Mænd]]s udsættelsesgrad bliver forøget med 30 pct. mens riskoen bliver forøget med 20 pct. til kvinder.<ref name=sst>[https://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak/Fakta_om_tobak/Passiv_rygning/Helbredsmaessige_konsekvenser.aspx] Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside </ref>
Livslang "aktiv" [[Tobaksrygning|tobaksygning]] er forbundet med en række [[følgesygdom|sygdom]]me, som man med vekslende held også har forsøgt at forbinde med passiv rygning. Der er pr 2019 lavet mere end 100 epidemiologiske undersøgelser af sammenhængen mellem passiv rygning og [[lungekræft]] i ikke-rygere. Disse studier er baseret på svarene fra spørgeskemaer, og en del af dem viser, at ikke-rygere med rygende ægtefæller over tid har en lille øget sandsynlighed for at få lungekræft i forhold til de ikke-rygere, der har ikke-rygende ægtefæller. Der er nogen evidens for dosis-respons, dvs. jo længere ægtefællernes forhold har varet, jo større bliver sandsynligheden. Det er dog kun ca 15-20 procent af de epidemiologiske studier, der har vist statistisk signifikante resultater. Gennemsnitligt viser de en 20 til 25 procent øget sandsynlighed for lungekræft efter 30 års samliv med en ryger, i forhold til 30 års samliv med en ikke-ryger.<ref name="sst">[https://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak/Fakta_om_tobak/Passiv_rygning/Helbredsmaessige_konsekvenser.aspx Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside]</ref><ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK44330/table/rpt-smokeexp.ch7.t4/?report=objectonly The Health Consequences of Involuntary Exposure to Tobacco Smoke: A Report of the Surgeon General, 2006] - table 7.4</ref> I konkrete tal betyder det, at en aldrig-ryger øger sin faktiske sandsynlighed for lungekræft fra 10 ud af 100.000 til 12,5 ud af 100.000 ved at bo i et livslangt forhold med en ryger.
De seneste større studier og meta-analyser, der har undersøgt sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft, har imidlertid ikke fundetvist nogen entydig sammenhæng, og en del forskere, bl.a. i American Society of Clinical Oncology,<ref>[https://academic.oup.com/jnci/article/105/24/1844/2517805 No Clear Link Between Passive Smoking and Lung Cancer], American Society of Clinical Oncology, december 2013</ref> stiller derfor nu spørgsmål ved, om forholdet mellem passiv rygning og lungekræft er årsagsrelateret.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v4/i2/10.htm ''Environmental tobacco smoke exposure and lung cancer: A systematic review]'', World Journal of Meta-Analysis, 2016]</ref><ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6068922/ ''Meta-Analysis and Systematic Review in Environmental Tobacco Smoke Risk of Female Lung Cancer by Research Type]'', Int J Environ Res Public Health, 2018</ref><ref>[https://videnskab.dk/kort-nyt/forskere-passiv-rygning-giver-ikke-kraeft Forskere: Passiv rygning giver ikke kræft], videnskab.dk, februar 2014</ref> ▼
Undersøgelser viser, at passiv rygning kan øge risikoen for en akut [[hjertesygdom]] med 25-35 pct. Dernæst viser resultaterne også en klar sammenhæng mellem passiv rygning og skadelig påvirkning af [[luftvejssystemet]]. Sammenhængen her, er dog størst for [[voksne]].
Det er specielt for [[børn]], hvor risikoen for skadelig eftereffekt af passiv rygning er størst. Risikoen for at få astmatisk [[bronkitis]], eller [[astma]] øges med 50 pct. hos børn af rygere kontra børn af ikke-rygere. <ref>[https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/tobak/fakta/passiv-rygning/helbredsmaessige-konsekvenser/saerligt-foelsomme-grupper] Sundhedsstyrelsen - Helbredsrisici ved passiv rygning hos særligt følsomme grupper.</ref>
 
== Note ==
▲De seneste større studier og meta-analyser, der har undersøgt sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft, har imidlertid ikke fundet nogen sammenhæng, og en del forskere, bl.a. i American Society of Clinical Oncology,<ref>[https://academic.oup.com/jnci/article/105/24/1844/2517805 No Clear Link Between Passive Smoking and Lung Cancer], American Society of Clinical Oncology, december 2013</ref> stiller derfor nu spørgsmål ved, om forholdet mellem passiv rygning og lungekræft er årsagsrelateret.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v4/i2/10.htm Environmental tobacco smoke exposure and lung cancer: A systematic review], World Journal of Meta-Analysis, 2016</ref><ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6068922/ Meta-Analysis and Systematic Review in Environmental Tobacco Smoke Risk of Female Lung Cancer by Research Type], Int J Environ Res Public Health, 2018</ref><ref>[https://videnskab.dk/kort-nyt/forskere-passiv-rygning-giver-ikke-kraeft Forskere: Passiv rygning giver ikke kræft], videnskab.dk, februar 2014</ref>
<small>{{Reflist}}</small>▼
 
En systematisk analyse af samtlige offentliggjorte epidemiologiske studier af forholdet mellem passiv rygning og [[hjertesygdom]] viste i 2017, at passiv rygning mellem ægtefæller over tid øger sandsynligheden for hjertesygdom med 18 pct, hvorimod der ikke fandtes nogen øget sandsynlighed for hjertesygdomme ved passiv rygning udenfor hjemmet, heller ikke på arbejdspladser.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v5/i2/14.htm Environmental tobacco smoke exposure and heart disease: A systematic review], World Journal of Meta-Analysis, 2017</ref>
 
En anden grund til, at nogle forskere er blevet skeptiske overfor sygdomsrisikoen ved passiv rygning er, at konkrete objektive målinger af ikke-rygeres udsættelse for tobaksrøg i ryger-hjem og på rygende arbejdspladser ikke er i overensstemmelse med resultaterne i de spørgeskema-baserede epidemiologiske studier. De objektive røgmålinger viser, at passiv-rygere i gennemsnit udsættes for et røg-niveau, der er ca. 1100 gange lavere end det niveau, rygerne indtager.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9591162 Measured exposures by personal monitoring for respirable suspended particles and environmental tobacco smoke of housewives and office workers resident in Bremen, Germany], Int Arch Occup Environ Health. 1998 May;71(3):201-12</ref><ref>[https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160412001000575 Seasonal assessment of environmental tobacco smoke and respirable suspended particle exposures for nonsmokers in Bremen using personal monitoring], Environment International, volume 27, issue 1, July 2001, Pages 69-85</ref> Dette svarer til at ryge ca. 10 cigaretter årligt (ca 1 cigaret pr måned), hvilket ikke regnes for at være skadeligt, og ikke har vist øget helbredsrisiko i noget studie.<ref>[https://www.forbes.com/sites/geoffreykabat/2013/12/21/the-passive-smoking-issue-is-a-rorschach-test-for-the-ability-to-think-scientifically/ The Passive Smoking Issue Is A Rorschach Test For The Ability To Think Scientifically], Forbes, 21. december 2013</ref>
Sandsynligheden for at have astmatisk [[bronkitis]] eller [[astma]] er 50 pct højere for børn af rygere end for børn af ikke-rygere.<ref>[https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/tobak/fakta/passiv-rygning/helbredsmaessige-konsekvenser/saerligt-foelsomme-grupper Sundhedsstyrelsen: Helbredsrisici ved passiv rygning hos særligt følsomme grupper]</ref> Dette kan dog skyldes arvelige forhold eller have andre årsager, idet mange studier har vist, at rygere sjældnere har astma og allergier end ikke-rygere.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11284801/ Smoking and the development of allergic sensitization to aeroallergens in adults: a prospective population-based study. The Copenhagen Allergy Study], Allergy, 2001</ref><ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4570778/ Lifestyle-Related Factors and Atopy in Seven Danish Population-Based Studies from Different Time Periods], PLoS One, 2015</ref> Endvidere har børn, der er opvokset i rygerhjem en 22 pct lavere sandsynlighed for at få lungekræft senere i livet i forhold til børn, der er opvokset i røgfrie hjem.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9776409 Multicenter case-control study of exposure to environmental tobacco smoke and lung cancer in Europe], J Natl Cancer Inst, 1998</ref>
== Referencer ==
▲{{Reflist}}
 
{{tobak}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Passiv_rygning"