Kalmarunionen: Forskelle mellem versioner

Det første tydelige vidnesbyrd om, at Margrethe ville skabe en union af de tre riger, som Erik var konge over, er [[Nyköpings recess]] 1396. Med den [[personalunion]], som var for hånden, blev de forsamlede enige om et unionsmøde, hvor repræsentanter for de tre riger skulle enes om en union, hvilken angaves som en forudsætning for fred mellem rigerne. Dette alnordiske unionsmøde foregik i Kalmar sommeren 1397. Selve mødet må have taget mindst fire uger og indledtes med en kroningsceremoni, hvorunder Erik blev kronet til konge af [[Lunds bisperække|ærkebiskopperne i Lund]] og [[Uppsala Stift|Uppsala]]. Fraværet af norske biskopper i Kalmar antyder, at Erik var blevet kronet til konge over Norge allerede 1392. Selve mødeforhandlingerne resulterede dels i et ''unionsbrev'', som regulerede de fremtidige forhold mellem de tre riger samt et ''kroningsbrev'', hvor det fremgår, at Eriks kroning til konge i Danmark, Norge og Sverige var blevet fuldbyrdet i Kalmar<ref>spørgsmålet om hvorledes, unionsbrevet skal tolkes, har ført til omfattende videnskabelige diskussioner, jvfjf. Carlsson (1945), s. 61–65; Larsson (1997), s. 89–90</ref>

Efter Christian 2.s erobring af Sverige og det efterfølgende blodbad i Stockholm i [[1520]], udbrød der pånypå ny oprør i Sverige, og invasionsstyrkerne blev atter fordrevet i [[1521]]. Efter uafhængigheden var genindført valgtes [[Gustav Vasa]] til svensk konge [[6. Juni]] [[1523]], hvilket formelt opløste Kalmarunionen og markerede Gustavs herredømme over hele Sverige. Årsdagen for Gustav Vasas kroning blev i 1916 en uofficiel flagdag og har siden 1982 været [[Sveriges nationaldag]] med navnet ''Svenska flaggans dag'' (det svenske flags dag).