Hermann Fegelein: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Flertydige WL: tanktank (kampvogn); Help needed: Partisan, Shoah, Krigsret
m →‎Baggrund: Typo fixing, typos fixed: klogeligt → klogelig ved brug af AWB
Linje 25:
Han blev på grund af sin erfaring med heste først placeret i ''Reiter-SS'', dvs. rytterkorpset i SS. I maj [[1942]] blev han inspektør for [[kavaleri]] og transport ved ''[[Reichssicherheitshauptamt]]'' (RSHA), en stilling han havde til decembersamme år. Den [[2. december]] 1942 blev han forfremmet til ''SS-Oberführer''. Hans tropper gennemsøgte [[Pripjat-sumpene]] efter [[jøder]], omtalt som "bekæmpelse af [[partisan]]er{{dn|dato=januar 2020}}". Fegelein indmeldte en "succeskvote" på 13.788 personer som dræbte "partisaner". Som egne tab anførte han to døde og 15 sårede. Av de dræbte var mere end 90 % jøder. Ved slutningen af 1941 var omkring 40.000 jøder i alle aldre dræbt af Fegeleins tropper.<ref>[https://www.wbg-wissenverbindet.de/3842/wegbereiter-der-shoah] Martin Cüppers: ''Wegbereiter der [[Shoah]]{{dn|{{subst:DATE}}}}'' s. 203</ref>
 
Den [[30. oktober]] [[1943]] blev han såret i kamp. I [[1944]] efterfulgte han Wolff som [[Himmler]]s forbindelsesofficer hos Hitler. Da han bemærkede, at [[Nazityskland]]s magtcentrum forflyttede sig fra kabinettet til kredsen omkring Hitler, giftede han sig med [[Eva Braun]]s søster Gretl, hvad der sikrede ham en position i Hitlers familiekreds, og gjorde ham uafhængig af Himmlers velvilje i en tid, da Himmlers position var synkende. Samtidig gik han klogeligtklogelig i forbund med [[Martin Bormann]], hvis stjerne var stigende.<ref>Hugh Trevor-Roper: ''Hitlers sidste dage'' (s. 220), forlaget Cicero, 2002, ISBN 87-7714-489-9</ref>
 
Ifølge [[Walter Schellenberg]] var det Fegelein, der ansporede Hitler til at vanære SS-regimentet ''Leibstandarte Adolf Hitler'' (LAH); en krænkelse, soldaterne aldrig tilgav Himmler, som ikke havde kunnet forhindre den. LAH kæmpede ved øvre [[Donau]] sammen med [[Sepp Dietrich]]s styrker. LAH blev beordret til at angribe, men pga en fejl i vejrberegningerne blev angrebet sat til en [[dato]], hvor regnen styrtede ned. Hitler ville ikke udsætte noget, og angebet resulterede i forfærdende tab. Da nederlaget blev meldt Hitler, blev han rasende på LAH og befalede dens mænd at fjerne armbindet som straf. De rasende soldater rev armbindene af og sendte dem via Himmler til Hitler i en natpotte. De vedlagde en afrevet arm tilhørende en af deres døde kampfæller, med armbindet på. Hitler genvandt aldrig deres tiltro.<ref>Hugh Trevor-Roper: ''Hitlers sidste dage'' (s. 153)</ref>