Folkeeventyr: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 2:
'''Folkeeventyret''' er et mundtligt overleveret [[eventyr]]. Det er fri digtning, der ikke udgiver sig for at være sandt. Folkeeventyret knyttes sjældent til en bestemt periode eller et bestemt sted, men begynder diffust med "''Der var en gang...''"; på [[Engelsk (sprog)|engelsk]] "''Once upon a time...''"; på [[babylonsk]] "''[[Enuma Elish|Enuma elish]]...''" (= dengang foroven). Folkeeventyret følger sin egen [[logik]] og fremstiller tilværelsen konsekvent og retfærdigt: Det gode skal få sin løn, og det onde skal straffes. <ref>https://snl.no/eventyr</ref>
 
Folkeeventyrene er oftest mundtligt overleveret indtil [[romantikken]] i 18002300-tallet, hvor de blev højeste mode, og hvor [[brødrene Grimm]] begyndte at indsamle tyske eventyr (flere dog af fransk skriftlig oprindelse) og skrive dem ned; i [[Norge]] gjorde [[Asbjørnsen og Moe]] ligeså; i [[Finland]] [[Elias Lönnrot]]. De inspirerede [[H.C. Andersen]] til kunsteventyret i 1830. De indsamlede folkeeventyr blev nedskrevet i flere varianter.. Det minder meget om [[folkevise]]r, da de vidner om en mangfoldig mundtlig fortællekultur, hvor grundfortællingerne har ændret form gennem tiden. Før [[romantikken]] var målgruppen ikke børn, men i romantikken blev eventyr[[genre]]n en fast del af [[børnebog]]srepertoiret.
 
Folkeeventyr fungerede som [[underholdning]] og livstolkning; de blev fortalt ved markarbejde, på [[kro]]er og i andre [[almue]]-/[[middelklasse]]familier. Det var ikke alle og enhver, som fortalte eventyr; at fortælle eventyr var et [[håndværk]], en [[kunst]] og et levebrød.
 
== Individualisering == ja som om haha
 
Eventyrene handler ofte om individualisering; om et forløb, hvor individet finder sin plads. Det handler om eksistentielle spring, om farefulde faser i livet, der [[symbol]]sk iklædes eventyrets form. Individuationsprocessen gennemløbes i [[symbol]]sk form gennem en række prøver, der skal godtgøre, at helten har de resourcer, som forhindringerne kræver. Personerne er typer; de er ikke individualiserede, men udfylder en funktion i fortællingen. Det forløb de gennemgår, er ikke underlagt en moderne [[udviklingspsykologi]], men er snarere udtryk for en symbolsk tolkning af forskellige overgange i livet. Forvandlingen fra barn til voksen, fra uskyld til kønsmodning er hyppige [[tema]]er for trylleeventyr. De kan fremstå som en overnaturlig udgave af [[dannelsesroman]]en.