Buddhisme: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Gandhara Buddha (tnm).jpeg|thumb|Stående Buddha-statue vedudstillet på Tokyo Nationalmuseum. En af de tidligste kendte repræsentationer af Buddha, fra 1.-2. århundrede [[e.v.tefter vor tidsregning.]]]]

'''Buddhisme''' er en ikke-[[teisme|teistisk]] [[religion]], som er baseret på læren fra [[Siddharta Gautama]] ([[sanskrit]]; på [[pali|pāli]]: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet mellemi ca.[[Indien]] i perioden fra omkring [[6. århundrede f.Kr.|563 f.Kr.]] og ca. [[5. århundrede f.Kr.|483 f.Kr.]] i [[Indien]]. Buddhismen spredte sig gradvis fra Indien til [[Mellemøsten]], [[Centralasien]], [[Sydøstasien]], og de nordøstlige asiatiske lande [[Tibet]], [[Mongoliet]], [[Kina]], [[Korea]], [[Japan]], [[Vietnam]] og [[Taiwan]].

BuddhismeBuddhismen regnes ofte tilblandt de store [[verdensreligion]]er. I Asien er der nogle, som praktiserer buddhisme med [[shamanisme]], [[animisme]], [[taoisme]], [[konfucianisme]], [[shintoisme]] og andre traditionelle religioner eller filosofier. Antallet af buddhister er usikkert, da der ikke findes nogen samlet opgørelse,. og deDe forskellige skøn varierer derfor afhængig af, hvordan buddhistisk efterlevelse er defineret. Medregnes Kinas voksende buddhistiske befolkning, kan antallet være til mellem 1.,2 og 1.,6 milliarder<ref>[http://www.thedhamma.com/buddhists_in_the_world.htm thedhamma.com]</ref>, men andre kilder regner i størrelsesordnen 0.35-350 millioner til 1.,5 milliarder <ref>[http://www.religioustolerance.org/buddhism7.htm#est The religion of Buddhism<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.

[[Fil:Novices alms bowls 2.jpg|thumb|Dāna eller velgørende handlinger over for munke er en dyd i buddhismen, hvilket fører til en bedre genfødsler.]]

ISBN-13: 978-0399528972, ISBN-10:0399528970</ref>. I buddhistisk tænkning er det ikke noget, man henter uden for sig selv, men er det, som er til stede helt af sig selv i sigén selv, når man har fjernet årsagerne til lidelse i sit eget sind. Metoden går derfor ud på at frigøre sig fra årsagerne til lidelsen, de såkaldte "sindsgifte": (indbildningerIndbildninger og forudindtagethed og indgroede vanemønstre af grådighed, had, arrogance og misundelse -– så vidt det er muligt -– skal det enkelte menneske nå frem til en indre tilstand af neutralitet). På den måde kan man optimalt set blive endeligt "oplyst” og nå [[nirvana]], som er en særlig tilstand.

Buddhismen omfatter i den forbindelse en psykologisk model af menneskesindet, som søger at kortlægge de mekanismer, der gør, at vi tænker, føler og handler, som vi gør<ref>Se Beth Jacobs (2017). The Original Buddhist Psychology. Northatlantic Press </ref>. Buddhistisk praksis går i stor grad ud på at genkende og forstå sig selv i henhold til denne model, så ens tanker og handlinger kommer over i et frugtbart, konstruktivt og etisk gavnlig spor. Det er muligt at betragte visse dele af buddhistisk praksis som en form for [[kognitiv terapi]]<ref>Se Dennis Tirsch (2015). Buddhist psychology and Cognitive Behavioural Therapy. Guilford Press</ref>.

Grundlaget for buddhismen er læren om ''De Fire Ædle Sandheder''<ref>https://www.religion.dk/leksikon/fire-%C3%A6dle-sandheder-de</ref>''.'', Dissesom fireudtrykker, sandheder udtrykkerat:

# Livet er fuld af lidelse.

# Lidelsen skyldes uvidenhed.

# Der findes en helbredelse for lidelsen.

# Helbredelsen går gennem den ottefoldige vej.

I den forbindelse er alleAlle former af buddhisme er fokuseret på den ædle ottefoldige vej<ref>https://www.religion.dk/leksikon/otteleddede-vej-den</ref> (atthangika-magga), der altså er den sidste af de fire ædle sandheder (ariya-sacca).

Her spiller begrebet karma en afgørende rolle<ref>https://www.religion.dk/leksikon/karma</ref>. Alle handlinger har en virkning. Det drejer sig om at blive sig bevidst, at vi som mennesker er ansvarlige for vores handlinger. Karma er ikke skæbne, karma er indsigten i, at vores handlinger skaber glæde eller lidelse, og at de skaber noget ud over vores nuværende liv: karmaKarma er årsagen til alt, hvad der vil ske for os i fremtiden, og til alt, hvad der sker med os lige nu.

Buddhismen har gennem århundrederne udviklet sig i en mangfoldighed af retninger eller skoler., Noglehvoraf af disse retninger og skolernogle tillægger buddhismen en klar religiøs betydning<ref>Denne opfattelse findes i Anders Nielsen (2018). Buddhisme. Systime</ref>.

Buddhismen forholder sig almindeligvis ikke til overnaturlige skabninger (som [[Gud (monoteistisk)|Gud]] eller [[Gud (højere væsen)|guder]]). Nogle mener derfor, at buddhismen skal betragtes som en ikke-teistisk religion. Nogle former for buddhisme er ligefrem ateistiske<ref>http://www.vexen.co.uk/religion/buddhism_atheism.html</ref>, mens andre er mere religiøse. Der findes således nogle retninger og skoler, der tilbeder og giver offer til forskellige guder lavet af guld eller lignende. En række steder harer buddhismen blevet optaget i lokale skikke og folketro, uden at den af den grund har mistet eller fjernet sig fra det, som er kernen og essensen i læren (Buddhadharma). I visse lokale former for buddhisme har man således en mytologi, hvor der indgår guder. Men også disse guder er ansvarlige for deres handlinger, skaber deres egen karma, bliver født og dør, og ingen gud kan tilintetgøre vores egen karma. Guderne lever i deres himmel og føler ingen smerte og ser derfor ingen mening i at befri sig fra eksistensen.

Hvordan man udfører Buddhismen i praksis, afhænger af retning og individ og er altid påvirket af de kulturelle omgivelser. Buddhismen er i sit historiske forløb blevet tilpasset i relation til forskellige ritualer og kulturelle forhold. Eksempelvis er Zen Buddhisme er ikke den Buddhistiskebuddhistiske retning., der findes i Sri Lanka, eller i Ladahk (Tibet). Det kan siges, at Buddhisme Theravada er fokuseret mere på en intern psykologisk praksis, nedskrevet i Pali Kanonen, på det første koncil efter Buddhas Nirvana. Her findes de oprindelige tekster af Buddhismenbuddhismen.

Andre opfatter hovedsagelig buddhismen som en filosofi eller som en filosofisk livsanskuelse<ref>Denne opfattelse præsenteres i kapitel 2 i Anders Dræby: Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet. Akademisk Forlag, 2018</ref>:. Som filosofi er buddhismen først og fremmest en søgen efter højere bevidsthed. Nogle fremhæver de filosofiske træk ved buddhismen, mens andre mener, at buddhismen helt generelt bør forstås som en filosofi og ikke som en religion i gængs forstand<ref>Se http://www.phendeling.dk/dokumenter/introduktion%20til%20buddhismen.pdf</ref>. Desuden har buddhismen siden sin begyndelse indeholdt en lang række filosofiske skoler og tænkere<ref>Filosofien som universel livsform og dens globale rødder”. Af Anders Dræby i [[Mikkel Thorup (idéhistoriker)|Mikkel Thorup]] og Casper John Andersen: “Global idehistorie”. Aarhus: Forlaget Baggrund 2018</ref>. Disse har enten systematiseret eller uddybet buddhismens lære.

* [[Theravada]].

* [[Mahayana]].

* [[Vajrayana]] -– også kendt som diamantvejsbuddhisme eller tibetansk buddhisme.

Inden for disse to grene, findes der mange forskellige skoler, som hver lægger vægt på forskellige dele af Buddhas belæringer.

Omkring 200 år efter Buddhas død, opstod Mahayana-grenen.

Theravada kaldes også for Hinayana (det lille fartøj). Hinyana og Mahayana (det store fartøj) er gamle begreber,. manMan kan også kalde Mahayana for Boddhisattva-jana (fartøjet af Boddhisattvaen). Ifølge Damien Keown kan man sammenligne en Boddhisattva med Jesus Kristus, fordi medlidenhed har fået en central rolle i Mahayanaen. Det drejer sig ikke mere om at nå Nirvana for sig selv; alt levende, som vi er ens med, skal opnå befrielsen. Skismaet mellem de to hovedretninger opstod omkring år 100 f.Kr. til 100 år e.Kr. Nogen skelner også mellem den sydlige og den nordlige form af buddhisme. I løbet af århundrederne har Siddhartha fået den guddommelige status, som dog ikke er oprindelig i læren (dharmaen).

Ifølge Tibetansk buddhistisk mytologi, er [[Buddha]] den fjerde ud af de 1.000 buddhaer, som indleder en periode med buddhisme, mens der er [[liv]] i dette univers.

[[Fil:Buddhist sects.png|thumb|UdbredelsenKortet viser udbredelsen af de forskellige buddistiskebuddhistiske retninger.]]

Der findes mange beskrivelser af, hvad buddhismen er. Det er her vigtigt at vide, atog der er stor forskel på den buddhisme, som praktiseres i Østen, og den, der praktiseres i Vesten. Buddhisme i Østen er præget af mange ritualer og traditioner, som oftest er kulturelt betingede. Buddhisme i Vesten er mere praktisk orienteret og handler først og fremmest om meditation og om at bruge buddhismen i dagligdagen.

[[Fil:Preah Pithu T Monks - Siem Reap.jpg|thumb|En gruppe buddhistiske munke i [[Cambodja]].]]

Lægfolk lever et almindeligt liv med civil uddannelse, arbejde, familieog osvfamilie. Samtidig mediterer de og arbejder med at integrere buddhismen i deres dagligdag.

Theravada, den Mongolske Vajrayana, og flere Mahayanaretningers munke og nonner er aktive i deres lokalsamfund og stiller ofte arbejdskrafsom tilen rådigheddel iaf forbindelsederes medpraksis opførelsenderes afarbejdskraft bygningergratis ellertil andetrådighed arbejde.eksempelvis Dei arbejderforbindelse gratis,med hvilket er en delopførelsen af deres praksisbygninger.

Siddhartha Gautama er stifteren af buddhisme. Buddhismen begyndte med Siddhartha Gautamas lære. Han levede i (Nord)Indien for omkring 2.500 år siden. Gautama var søn af en konge. Hanog voksede op i et stort og rigt palads. Da Gautama skulle fødes, forudsagde en vismand, at Gautama enten ville blive en stor hersker eller en stor hellig mand. Det ville afhænge af, hvilket liv han kom til at leve. Da Gautamas far havde besluttet, at han skulle følge ham som konge, isolerede han ham fra omverdenen og gjorde alt for at gøre ham lykkelig. Gautama giftede sig med sin kusine, og desammen fik ende søn,sønnen Rahula.

Selv om Gautama levede et liv i luksus, følte han sig fanget og ulykkelig. En dag kørte han – trodsmod sin fars ønske -– en tur i karet uden for paladsets område. Først så han en gammel mand, så en syg mand med mange smerter og såderpå en død mand. Gautama blev chokeret over al denne lidelse, der mødte ham. Han spurgte sin kusk, hvad det betød, og fik at vide, at alderdom, sygdom og død rammer alle mennesker. Til sidst så han en asket, der var klædt i enkelt tøj., Hanog som virkede glad og tilfreds. Gautama besluttede, at han ville være ligesom ham og søge efter forklaringen på al den ulykke, han så i verden.

Om aftenen efter køreturen forlod Gautama paladset. Han klædte sigklædt i munkeklæder, og ilevede de følgende seks år levede han i skovene sammen med fem hellige læremestre. Det var et meget hårdt liv. Gautama sultede sig, indtil han var så tynd som et skelet. Legenden siger, at han levede af ét riskorn om dagen. Han fandt imidlertid ikke de svar, han søgte efter.

=== HanBliver blivertil Buddha ===

I sin fortvivlelse forlod Gautama skovene og sine rejsevenner og begav sig til byen Bodh Gaya. Mens han sad under et stort bodhitræ, blev han oplyst. Hanog tilbragte de næste 49 dage og 49 nætter med at meditere. Han opdagede, at mennesker ledlider, fordi de ikke varer tilfredse med det, de havdehar. De ønskedeønsker altid mere. Han så også en vej ud af denne elendighed. Derefter blev Gautama kendt som Buddha, ”den fuldt oplyste.”

I de følgende 45 år rejstelevede Buddha som munk og rejste rundt i Indien sammen med sine tilhængere. Han levedefortalte som munkmenneskene, og fortalte mennesker hvordan de kunne blive lykkelige. Han døde 80 år gammel i byen Kushinagara. Buddha døde liggende på siden i en afslappet stilling. Buddhister kalder hans død for parinirvana. Det betyder, at hans arbejde som Buddha var veludført, og at han nu for sidste gang kunne indtræde i Nirvana. Legenden fortæller, at jordskælv rystede jorden, både da han opnåede oplysning, og da han døde.

Buddha vidste af erfaring, at glæde hverken kommer af stor rigdom eller af stor lidelse. Han lærte folk at følge den Ottefoldige vej mellem de to yderpunkter. Ved at følge denne vej kunne mennesker overvinde grådighed og begær og den elendighed, som fulgte med,. ogDe kunne også lære at leve et mere omsorgsfuldt liv i deres søgen efter at nå oplysning. Buddha lærte dem ogsåtillige, at det var op til den enkelte at virkeliggøre sandheden for sig selv. Hans lære var kun ment som en rettesnor,hjælp somog kunne være til hjælprettesnor.