Frugtbarhed (jordbund): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sten (diskussion | bidrag) Illustration af forskelle mellem skånsom og traditionel jordbehandling. Typo. |
Sten (diskussion | bidrag) m Kreditering af fotografer; typo |
||
Linje 1:
{{Harflertydig7|Frugtbarhed}}
[[Fil:Kooperative kleinräumige Nischenvielfalt.jpg|thumb|310px|<DIV style="background-color:white; padding: 1em; font: normal 90% Serif"><DIV style="color: black">Der er en tæt forbindelse mellem jordens frugtbarhed og dyrehold. Desuden giver blandet dyrehold det allerbedste udbytte, fordi dyrene gensidigt vedligeholder de nødvendige betingelser for hinandens [[niche (økologi)|nicher]].<br />{{Byline|[[:commons:User:EwigLernender|EwigLernender]]}}</DIV></DIV>]]
En jords '''frugtbarhed''' er dens evne til at yde [[afgrøde]]r, når man bruger den som [[Naturlig ressource|ressource]] i [[agerbrug]]et. Fra første færd har jordbrugerne vidst, at der er stor forskel på frugtbarheden, og de har kendt til at undgå de dårligste jorde, når de slog sig ned et sted. Eksempelvis slog de første danske agerbrugere sig ned i Vestjylland, fordi jorden var bedst dér. I dag ville man ryste på hovedet ad sådan at valg, men sandheden er, at kombinationen af rigelig nedbør, let sandet jord og et tykt [[muld]]lag gav de største udbytter med datidens [[produktionsmiddel|produktionsmidler]].
Linje 29:
=== Jordbehandling ===
[[Fil:Residue Cover on the Soil Surface 1 of 3 (7873417086).jpg|thumb|310px|<DIV style="background-color:white; padding: 1em; font: normal 90% Serif">
<DIV style="color: black">Et eksperiment udført af USDA Natural Resources Conservation Service in South Dakota: En skånsomt behandlet jord (til venstre) viste størst evne til at optage vandet, tilbageholdt størstedelen af det, og blev fugtig helt til bunden. Desuden var det gennemløbne vand klart. En traditionelt behandlet jord optog vandet langsomt og lod en del flyde af på overfladen, tilbageholdt en mindre del af det, og var næsten tør i bunden. Her var det gennemløbne vand uklart.<br />
Jordens frugtbarhed er størst, når den har ligget udyrket i lang tid, men det ville kræve det dobbelte eller tredobbelte areal for at kunne fremstille samme mængde afgrøder pr. år, så i stedet må man øge frugtbarheden uden [[braklægning]]. Det sker som nævnt ved gødskning, men det sker også ved at behandle jorden på en måde, der er afstemt efter dens naturgivne egenskaber. På den måde kan man forbedre planternes muligheder for at udnytte de eksisterende eller tilførte ressourcer, uden at noget går til spilde undervejs. ”Godt landmandsskab” drejer sig derfor om at behandle jorden med de rigtige [[redskab]]er, på den rigtige måde og til den rigtige tid.
Linje 86:
=== Sædskifte ===
[[Fil:Crop-rotation.JPG|thumb|310px|<DIV style="background-color:white; padding: 1em; font: normal 90% Serif">
<DIV style="color: black">Sædskifte i lille format. 8-årig rotation i [[Økologiens Have]].<br />{{Byline|[[:commons:User:Sten|Sten Porse]]}}</DIV></DIV>]]
Det er en gammel erfaring, at afgrøderne ikke bruge lige store mængder af vækstfaktorerne. Nogle er grådige ([[Hvede]]), andre er nøjsomme ([[Boghvede]]) og atter andre er berigende ([[Ært|ærter]]). Nogle dyrkes for rodens skyld ([[Rødbede]]), og bladene kan blive tilbage på marken, mens andre netop bliver dyrket for frugtens skyld [[Hør|hørfrø]], sådan at det er rødderne, der bliver efterladt i jorden.
Linje 104:
== Frugtbarhed som religiøs faktor ==
[[Fil:The Queen of the night, relief, 1800-1750 BC.jpg|thumb|280px|<DIV style="background-color:white; padding: 1em; font: normal 90% Serif"><DIV style="color: black">[[Babylon]]isk relief kaldet ''Nattens dronning''. Kunstværket forestiller en af oldtidens, babyloniske [[frugtbarhedsgudinde]]r, sandsynligvis [[Ishtar]] eller [[Ereshkigal]]. Det kan også forestille den gudinde, ''Lilitu'', der kaldes [[Lilith]] i [[Bibelen]]. Materialet er brændt ler, og det kan ses, at gudinden har været rødmalet. Babylon ca. [[1775 f.Kr.]].<br />{{Byline|Helen Simonsson (via Flickr)}}</DIV></DIV>]]▼
▲<DIV style="color: black">[[Babylon]]isk relief kaldet ''Nattens dronning''. Kunstværket forestiller en af oldtidens, babyloniske [[frugtbarhedsgudinde]]r, sandsynligvis [[Ishtar]] eller [[Ereshkigal]]. Det kan også forestille den gudinde, ''Lilitu'', der kaldes [[Lilith]] i [[Bibelen]]. Materialet er brændt ler, og det kan ses, at gudinden har været rødmalet. Babylon ca. [[1775 f.Kr.]].</DIV></DIV>]]
=== Frugtbarhedsmyter ===
Siden opdagelsen af agerbrug har menneskene været afhængige af jordens frugtbarhed. For de ældste jordbrugere var det derfor naturligt at se guddommelige kræfter bag årstidernes og vejrligets skiften. Det blev hurtigt klart, at positive og negative kræfter påvirkede jordens ydeevne, og man forklarede dette som et udslag af en kamp mellem gode og onde magter. I den situation blev det menneskenes opgave at støtte de gode kræfter ved passende [[ofring|ofre]] og rettidig pleje af jorden og afgrøderne.
| |||