Versionen fra 17. feb. 2020, 00:11 redigér DenBlaaElg (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 6.733 edits flyttet og omformateret liste ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. feb. 2020, 11:56 redigér fjern redigering Novak Hoffmann (diskussion \| bidrag) 24 edits m ændret til gyldigt wikilink Gå til næste forskel →
Linje 5: Digte fortæller sjældent en historie ”lige ud ad landevejen”. I stedet lader de følelser, en oplevelse, en stemning – eller digtets egen form – komme i fokus. Og ofte kan meningen ikke afkodes direkte, men må fortolkes frem. Eller måske er der ikke nogen klar mening, måske ønsker digtet blot at formidle en stemning – nærmest som et stykke [[musik]]. Der er en række særlige [[kendetegn]], der adskiller digte fra fx [[~~prosatekster~~prosa]]. Første og fremmest er det [[poetisk sprog\|poetiske sprog]] tit anderledes end [[dagligdagssprog]]et. Derudover gør digte stor brug af [[billedsprog]], da de som nævnt tit skal skabe en bestemt følelse, oplevelse, eller stemning. Men den nemmeste måde at genkende digte på er via deres form; digte har som regel en særlig komposition og bruger tit [[rim]] og [[rytme]]. Af andre virkemidler kan nævnes [[halvrim]], [[bogstavrim]], uventede eller usædvanlige ord, f.eks [[metafor]]er eller [[kenning]]er, gentagelser og [[omkvæd]], ord brugt i en overraskende sammenhæng og lydefterlignende ord.

Digt: Forskelle mellem versioner