|
=== Rusland og Sovjet ===
[[Fil:Armenia 04.jpg|thumb|250px|FraDet Armenien:armenske Klostretkloster [[Noravank]].]]
Efter en ekspedition i 1722, der bragte de [[Russisk (sprog)|russiske]] tropper helt til Transkaukasien, hvor de besatte byen [[Baku]] og andre territorier, der tilhørte perserne, indledte de armenske prinser i [[Nagornij Karabakh]] og enkelte naboregioner en opstand. Opstanden blev ledet af den armenske nationalhelt David-bek. Den russiske zar, [[Peter den Store]], der havde lovet at hjælpe armenerne, døde, og [[Rusland]] undertegnede en fredsaftale med Persien. Den anden russiske krig mod Persien indledtes i [[1804]] og afsluttedes i [[1813]] med Fredstraktaten fra [[Gulistan]]. Efter den indlemmedes [[Karakakh]] og nogle andre armenske områder i [[det russiske imperium]].
I det 20. århundrede forsvarede Rusland også Armenien mod invasioner og krige, og det østlige Armenien oplevede en velstandsperiode. Men armenerne i [[Osmanniske Rige|det osmanniske rige]] var udsat for forfølgelse og chikane. Der var ofte uroligheder og sammenstød, hvilket tyrkerne forsøgte at hindre med drastiske [[repressalie]]r. De brugte som undskyldning, at armenerne under [[1. verdenskrig]] støttede den russiske hær, der havde angrebet fra Transkaukasien. Derfor [[deporterede]] [[De unge Tyrkere]]s regime armenerne, og mellem 250.000 og to millioner døde. Tyrkiet anerkender ikke [[Det armenske folkedrab|begivenhederne som folkedrab]] og reagerer kraftigt, når den kaldes det.
[[Fil:Yerewan with Ararat.jpg|thumb|250px|Armeniens hovedstad [[Jerevan]] med [[Ararat|Ararat-bjerget]] i baggrunden.]]
Da det russiske imperium kollapsede i 1917, [[proklamerede]]s den selvstændige stat [[Republik]]ken Armenien i Jerevan. Tyrkiet angreb Armenien i [[1918]] og [[1920]]. Selv om det lykkedes den armenske hær at vinde nogle sejre, oplevede den unge republik alvorlige økonomiske tilbageslag, og dens territorium blev kraftig beskåret. I slutningen af 1920 udråbtes Den sovjetisk-armenske Republik af en [[koalition]] bestående af [[kommunist]]er og [[Nationalisme|nationalister]], og ved et oprør i februar 1921, væltedes den siddende regering. Med hjælp fra [[Den Røde Hær]], der var ankommet fra Aserbajdsjan, overtog kommunisterne magten efter tre måneders hårde kampe.
=== Krig og selvstændighed ===
I forbindelse med de påbegyndte reformer i Sovjetunionen i slutningen af [[1980'erne]], besluttede armenerne i Nagornij Karabakh, som udgjorde 30 % af befolkningen, ved en [[folkeafstemning]], at blive genforenet med Armenien. Der fandtes ikke noget lokalt parlament i Karabakh til at [[Ratifikation|ratificere]] beslutningen.
[[Den Panarmenske Nationale Bevægelse]], som vandt valget i august [[1990]], var indstillet på at forsøge at opnå selvstændighed ad legal vej. Ved folkeafstemningen i september 1991, stemte 99,3 % for en separation fra Sovjetunionen. Det armenske parlament erklærede landet for selvstændigt, og i oktober valgtes [[Levon Ter-Petrosan]] til præsident med 83 % de afgivne stemmer.
Aserbajdsjan svarede med en [[økonomi]]sk og [[militær]] [[blokade (fysisk)|blokade]] af Nagornij Karabakh, der blev indledningen til væbnede kampe mellem de to republikker. Armenien blev medlem af [[De alliancefrie landes bevægelse]] i december 1991, og blev fuldgyldigt medlem af [[FN]] i februar [[1992]].
Den armenske økonomi begyndte at komme på fode igen i [[1994]] og [[1995]] til dels på grund af det gode forhold til [[Iran]], som svækkede konsekvenserne af den aserbajdsjanske blokade. I maj 1994, hvor de armenske styrker, ifølge azerbajdsjanerne, havde erobret et område på 12.000 km², muliggjorde en russisk pression indgåelsen af en våbenhvile i Nagornij Karabakh. Omkring 30.000 mennesker mistede livet under krigen, mensog en million varblev drevet på flugt. I løbet af 1995 og de første måneder af [[1996]] fortsatte fredsforhandlingerne mellem de stridende parter.
På trods af anklager for [[valgsvindel]] og voldsomme demonstrationer i gaderne, indledte Ter-Petrosan sin anden valgperiode efter at være erklæret som vinder af valget i september 1996. Regeringerne i Jerevan og Moskva undertegnede i august [[1997]] en vidtgående aftale om politisk, økonomisk, videnskabeligt, kulturelt og forsvarsmæssigt samarbejde.
Utilfredsheden med de sociale forhold med en [[arbejdsløshed]] på 20 % af de erhversaktive og undertrykkelse af [[opposition]]en førte til Ter-Petrosans fald. Han trådte tilbage i marts [[1998]] efter at være blevet ladt i stikken af de førende personligheder blandt sine medarbejdere i regeringen. Robert Kocharyan, der er født i Nagornij Karabakh, vandt anden valgrunde ved præsidentvalget den 30. marts, efter at have besejret den tidligere leder af Kommunistpartiet, hr. Karen Demirchian. Valget gjaldt til periodens afslutning i [[1999]].
Demirchian fik [[revanche]] ved parlamentsvalget i juni 1999, da han blev valgt til formand for parlamentet med 43 % af stemmerne. Nærmeste rival var kommunistpartiet, der fik 12 % af stemmerne. Men i oktober trængte en bevæbnet gruppe uden forbindelse til de politiske partier ind i [[parlament]]et, hvor de dræbte premierminister Vazgen Sarkisian, Demirchian og flere andre parlamentsmedlemmer samt to ministre. Gruppen tog de øvrige parlamentsmedlemmer som gidsler, men efter at præsident Kocharian gik ind i forhandlinger med gruppen, besluttede den at nedlægge våbnene og overgive sig mod personlige garantier. I november udpegede præsidenten Aram Sarkissian til premierminister.
I februar [[2000]] blev Armenien optaget som almindeligt medlem af Europarådet. I midten af året bekræftede [[Europa-Parlamentet]] enstemmigt sin resolution fra 1987, hvorefter Tyrkiet først kan optages i [[EU]], når det offentligt vedstår sit ansvar for folkedrabet på den armenske befolkning i 1918-20.
Samtidigt besøgte den russiske præsident [[Vladimir Putin]] Armenien. Ved den lejlighed undertegnedes en traktat, der gav den russiske hær ret til at forsvare Armeniens grænser mod Tyrkiet og Iran. Denne traktat skulle gå forud for dannelsen af en Fælles Sikkerhedssammenslutning bestående af Armenien, Rusland, [[Hviderusland]], [[Kasakhstan]], [[Kirgisistan]] og [[Tadsjikistan]]. Den blev dannet et år senere en realitet ved et topmøde i Jerevan og cementerede landenes militære samarbejde mod den islamiske ekstremisme.
Flere tusinde samledes i Jerevan i oktober [[2001]] for at markere toårsdagen for angrebet på parlamentet. De krævede præsident Kocharians afgang, og beskyldte ham for at skjule oplysninger om voldshandlingen og dens bagmænd.
Armenien blev medlem af WTO i februar 2003. Samme måned genvalgtes Kocharian som præsident, og i maj fik hans støttepartier flertal ved parlamentsvalget. De ledende oppositionspartier som [[Armeniens Revolutionære Føderation]]) har nægtet at anerkende resultatet.
== Klima ==
Store dele af Armenien ligger i højder mellem 1.000 og -2.500 mmeter over havet (m.o.h.). Halvdelen af landet ligger højere end 2.000 m.o.h., og kun en tredjedel ligger lavere end 650 m.o.h. Det bjergrige landskab og højdeforskellene skaber et meget varieret klima.
Armeniens klima er markant [[Kontinentalt klima|kontinentalt]]: Somrene er tørre og solrige, og de varer fra juni til september. Temperaturen svinger mellem 22 og 36°C, men den lave [[Relativ luftfugtighed|luftfugtighed]] mildner virkningen af de høje temperaturer. Aftenbrisen, der blæser ned fra bjergene, giver en forfriskende og afkølende virkning. Foråret er kortvarigt, mens efteråret er langt og kendtekendt for det skinnende og farverige løv på træer og buske
Vintrene er temmelig kolde med masser af sne og med temperaturer, der svinger mellem -10 og -5°C. De vareri fraperioden december til marts.
Da landet er meget bjergrigt, har højden over havet stor betydning for temperaturforholdene. Oplysninger om de gennemsnitlige forhold skal sænkes med 1° for hver 200 mmeter, man kommer til vejrs. Det betyder, at bjergsiderne kan være mærkbart mere køligekøligere end længere nede. Omvendt betyder det også, at temperaturen på dalenes bund kan være højere, end gennemsnitstallene antyder.
Den årlige nedbørsmængde er på 250 mm i lavlandet, men 550 mm på bjergene. Det meste af nedbøren falder som sne. 250I dagAraratdalen er frostfrieomkring i250 Araratdalendage om året frostfrie, mens kun 150-200 dage er frostfrie på de mellemhøje bjerge. På de høje bjerge er der i løbet af et år ikke mere end 30-50 frostfrie dage uden frost.
I gennemsnit har Armenien 2.700 solskinstimer/ pr. år<ref>[http://www.atb.am/en/armenia/nature/climate/ Armenian Travel Bureau: ''Climate in Armenia''] En kort gennemgang af hovedtrækkene i landets klimaforhold {{en sprog}}</ref>.
== Natur ==
=== Flora ===
I Armenien består [[vegetation]]en af mange typer af [[plantesamfund]], og det gør plantelivet usædvanligt varieret. Inden for kort afstand har man alt lige fra [[ørken]]planter til [[løvfældende]] og stedsegrønne [[skov]]e, [[sump]]områder og [[Alpin (plantebælte)|alpine]] [[sæter]]e med mængder af vilde blomster. Armenien har flere end 3.500 [[plante]]arter (hvoraf de 105 er [[endemisme|endemiske]]), og det er mere end halvdelen af alle de arter, man kan finde i den sydlige del af [[Kaukasus]] (Transkaukasien). Med et areal på bare lidt under 30.000 km² rummer Armenien altså en [[Biodiversitet|diversitet]], der består af mange forskellige typer af plantesamfund på meget nært hold af hinanden.
Der er endda uberørte marker med vilde [[korn]]arter, som er forløberne for den første vilde [[Hvedehvede]] i den gamle verden. Man formoder, at de blev dyrket i Armenien allerede for 12-15.000 år siden. Disse hvedearter, kendt under deres videnskabelige navne som ''Triticum urartu'' og ''T. araraticum'', har begge hjemme i [[Ararat]]dalen, hvor de kan findes på små, beskyttede marker mellem byerne [[Jerevan]] og [[Garni]]<ref>[http://www.atb.am/en/armenia/nature/flora/ Armenian Travel Bureau: ''Flora in Armenia''] en meget kortfattet og turistrettet beskrivelse af floraen {{en sprog}}</ref>.
Skovene dækker ca.omkring 12 % af landets areal og findes mest i nordøst og sydøst. I nordøst vokser der løvfældende skove med [[Eg|egearter]], [[Orientalsk Bøg|bøg]], [[Kaukasisk Avnbøg|avnbøg]] og – mere spredt – [[Lind|linde-]], [[Løn-slægten|lønne-]] og [[Almindelig Ask|askearter]]<ref>[http://www.advantour.com/armenia/geography/flora.htm Advantour: ''Flora in armenia''] Ultrakort beskrivelse, henvendt til besøgende i landet {{en sprog}}</ref>.
De træagtige planter, og dermed også landets skove og de åbne landskaber, led hårdt under krigsårene [[1988]]-[[1994]], hvor den eneste kilde til opvarmning var det træ, man kunne fælde og bringe hjem fra naturen. Det til trods er der stadig en storslået natur med skove, som er meget artsrige. En nylig opgørelse regner følgende [[buske]] og [[træer]] for at være naturligt hjemmehørende i Armenien<ref>[http://www.acopiancenter.am/data/docfiles/trees-and-shrubs-of-armenia.asp Acopian Center for the Environment: ''Partial List of Trees and Shrubs for Armenia''] – Skematisk liste over hjemmehørende, naturaliserede og fremmede arter af træer og buske i Armenien {{en sprog}}</ref>:
{|
== Religion ==
[[Fil:August von Haxthausen. Transcaucasia. The Great Mosque at Erivan.jpg|thumb|Langt den overvejende del af den armenske befolkning er kristne,. menLandet der forefindeshar et lille muslimsk mindretal i landet. Her ses Moskeen i Jerevan. Illustrationen (illustrationer fra ''Transcaucasia: Sketches of the Nations and Races Between the Black Sea and the Caspian'' af [[August von Haxthausen|Baron von Haxthausen]], 1854).]]
Armenien var den første nation, der ophøjede [[kristendom]]men til en statsreligion,. hvilkenDet begivenhed traditionelt ansesmenes at havevære fundetsket stedi år [[301]].<ref>{{cite web|url=http://ancienthistory.about.com/od/neareast/f/1stchristian.htm |title=Armenia – Which Nation First Adopted Christianity? |publisher=Ancienthistory.about.com |date=29. oktober 2009 |accessdate=2010-01-25}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.visitarmenia.org/ |title=Visit Armenia, It is Beautiful |publisher=Visitarmenia.org |accessdate=2010-01-25}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.welcomearmenia.com/main.php?page=armeniainformation&sid=104&lang=eng |title=Armenia Information – Welcome to Armenia |publisher=Welcomearmenia.com |accessdate=2010-01-25| archiveurl= http://web.archive.org/web/20100206222352/http://www.welcomearmenia.com/main.php?page=armeniainformation&sid=104&lang=eng| archivedate= 6. februar 2010 <!--DASHBot-->| deadurl= no}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.didyouknow.it/religion/first-country-to-adopt-christianity/ |title=Blog Archive » Which is the first country to adopt Christianity? |publisher=Did You Know it |accessdate=2010-01-25}}</ref>
DenKristendommen væsentligste religioner i dag ilandets Armenienvæsentligste er kristendommen, derog har rødder tilbage til det første århundrede. Ifølge overleveringen blev den armenske kirke grundlagt af to af [[Jesu disciple]], [[Thaddæus]] og [[Bartholomæus]], der missionerede i Armenien mellem år 40–6040-60.
Over 93 % af de armenske kristne tilhører [[den Armenske Apostolske Kirke]], der er en ortodoks kirkeretning, der i et vist omfang kan sammenlignes med [[Kopter|Den koptiske kirke]] og den [[Syrien|syriske]] kristne kirke.<ref>{{cite web|url=http://www.oikoumene.org/?id=5211|title=The Armenian Apostolic Church (World Council of Churches)}}</ref> UdoverUd over den Armenske Apostolske Kirke forefindeser der i landet baptister, katolikker og et begrænset antal muslimer.
== Politik ==
=== Ydre forhold ===
Armensk udenrigspolitik og økonomisk politik er meget bundet af en række ydre betingelser, som den til enhver tid siddende regering ikke kan ignorere. ogBetingelserne somhar ifået højlandets gradskiftende har medvirketregeringer til at alle regeringer har trukkettrække i samme retning. Disse forhold er:
* Fjendskabet med naboen [[Azerbaijan]], med hvem Armenien udkæmpede [[Nagorno-Karabakh-krigen]] fra 1988 til 1994. Azerbaijan opretholder derfor en blokade mod Armenien.
* Uenigheden med naboen [[Tyrkiet]] omkring [[Det armenske folkedrab]] – denne uenighed har medført, at Tyrkiet opretholder en blokade mod Armenien.
* Det kraftige jordskælv (6.,9 på Richter-skalaen) i 1988 forårsagede massive ødelæggelser af infrastrukturenlandets i landetinfrastruktur.
* Bortset fra lidt minedrift har landet nogle væsentlige råvarer.
* Armenien har ikke nogen nævneværdige råvarer (men dog nogen minedrift)
Da Armenien ikke har nogen kyst, er landet helt afhængigt af sine naboer for både import og eksport. SpecieltSærligt import af gas og olie er af helt afgørende betydning, da landet selv ikke har nogen olieproduktion. De mest naturlige ruter for import/eksporthandelsruter går gennem Tyrkiet (til Europa og Sortehavet) og Azerbaijan til detDet Kaspiske havHav. BådeDa både Tyrkiet og Azerbaijan har imidlertid blokeret for handel med Armenien, oger landet er derfor afængig af, at al handel skal gå viagennem sinelandets 2to andre naboer.<br />
*'''[[Georgien]]:''' ligger nord for Armenien, og de to lande har et godt forhold til hinanden (selvom det siges, at Armenernearmenerne anser Georgiernegeorgierne for at være dovne, mens Georgiernegeorgierne anser Armenernearmenerne for at være morakkere). Georgien og Armenien deler en række historiske og kulturelle forhold, bl.a.blandt andet hver deres eget alfabet, ogligesom landene er detde næstældste hhv.to ældste kristne landlande i verdenen med egne helt uafhængige kirker. Georgien kan imidlertid ikke selv eksportere olie og gas nok til Armenien, så dette må importeres i transit fra Rusland sammen med en lang række andre varer. Ligeledes er Georgien ikke i sig selv stort nok til at være hovedaftager af Armenskearmenske varer. Endelig er Georgien i krig med Rusland, ogligesom harder en rækkeer borgerkrige, dvs. landetLandet har reeltsåledes ikke reelt kontrol over hele sit eget territorium. En meget ustabil partner!
*'''[[Iran]]:''' der stadig anses for en paria i den vestlige verden og tildels også i Rusland, har et godt forhold til Armenien. Armenien og Iran har ingen direkte konflikter og en fælles interesse i samhandel, da også Iran lider under isolation fra sine naboer. Armenien importerer megetstore mængder olie og gas fra Iran,. samtLandet eksporterer en delselv landbrugsprodukter og teknologi. Da Armenien har et kernekraftværk, er denne samhandel og den ret åbne grænse mellem de 2to lande i øvrigt genstand for storpolitisk interesse fra allerhøjeste plan i både USA og Rusland. Der har dog ikke været nogen konkrete eksempler på, at der skulle ske eksport af atom-teknologiatomteknologi eller ekspertise fra Armenien til Iran.
*'''[[Rusland]]:''' omtales nogennogle gange som Armeniens 5.femte nabo, selvom landene ikke rent faktiskreelt deler grænsergrænse. Trods Armeniens gode forhold til Georgien og Iran opretholder Armenien også et særdeles godt forhold til Rusland,. ogEksempelvis har bl.a.landet anmodet russerne om opretholdelseat afopretholdels en russisk militærbase i landet som modvægt til den formodede militære trussel fra Tyrkiet. Rusland er Armeniens største handelspartner, (eller nr. 2næst efter Iran).
*'''[[USA]]:''' spiller også en særdeles vigtig rolle i Armensk udenrigspolitik, og de 2to lande har et særdeles godt forhold – til trods for venskabet med Rusland og Iran. Der er en stor Armenskarmensk diaspora i USA, der bl.a. sender en del penge til Armenien og investerer i Armenskarmensk erhvervsliv. Onde tunger påstår at dette er Armeniens vigtigste indkomstkilde!
Alle politiskePolitiske analytikere anserhar det forfremhævet, at væredet er imponerende, at Armenien kan holde sig på meget god fod med både Iran, Rusland og USA på en gang. OgDet deter ansesogså envidereværd forat imponerendebemærke, at Armenien trods alle de mange eksterne begrænsninger og jordskælvet i 1988 har kunne opretholde bådemarkedsøkonomi og et nogenlunde velfungerende demokrati og en fungerende markedsøkonomi. Landet kunne sagtens være sunket ned i et økonomisk og politisk morads af korruption og svindel, og være endt som f.eks.eksempelvis Georgien, Moldova eller Kirgistan. (3I disse tre tidligere Sovjetrepublikkersovjetrepublikker hvorer demokratiet i praksis er ikke fungerende, hvorligesom derlandene erlider under borgerkrig og/eller omfattende etnisk betinget uro og hvorsamt organiseret kriminalitet og korruption florer helt åbenlyst).
=== Indre forhold ===
En positiv vurdering af Armeniens politiske forhold går på, at landet er et velfungerende demokrati, og ogsåhar en velfungerende (omend meget lille) økonomi med stort vækstpotentiale. Denne vurdering kunne på overfladen synes dækkende – i hvert fald indtil for få år siden, hvor vækestenvæksten i den Armenskearmenske økonomi syntes i gå i stå i forbindelse medunder den generelle økonomiske krise. En negativ vurdering går på, at landets økonomiske vækst udelukkende skyldtes en helt ustyret økonomisk sektor, der alene voksede grundetsom følge af den generelt positive økonomiske tilstand,. Og at væksten ikke havde nogen substans i form af øget produktion og flere arbejdspladser, ogsamt at væksten skete på en måde, der første til ekstremt stor [[økonomisk ulighed|ulighed]] i befolkningen med en meget lille gruppe af meget rige finansfyrster. Begge udlægninger er til dels rigtige. Der har været vækst, der dog er gået i stå, og størstedelen af befolkningen er meget fattigefattig. Alligevel synes både overklassen og denresten generelleaf befolkning allebefolkningen at trække i retning af et land med fungerende demokrati og markedsøkonomi efter vesteuropæiske model – men om de politiske og økonomiske forhold også vil give mulighed for en øget social sikring, er endnu uafklaret. Hospitals-Hospitaler og uddannelsessektorenuddannelsessteder er på mange måder lige så velfungerende som i f.eks.eksempelvis de baltiske lande,. menTil socialgengæld hjælper isocialhjælp forbindelse med den nu omfattendeunder arbejdsløshed er næsten ikke eksisterende. At genskabe den økonomiske vækst uden, at det medfører social uro og måske politisk ustabilitet, er uden tvivl denlandets største politiske udfordring.
=== Præsidenter ===
Armenien har haft 3tre præsidenter siden selvstændigheden i 1991, og præsidentvalgene har været præget af betydelige uregelmæssigheder.
[[Levon Ter-Petrossian]] var det nye uafhængige Armeniens første præsident, fra 1991 til 1998. Efter en 5-års periode blev han genvalgt i 1996, men blev beskyldt for valgsvindel. –Beskyldningerne bekskyldninger somblev i nogen grad blev støttet af internationale observatører. HanTer-Petrossian var i startenbegyndelsen populær, og genvalget skyldtes ikke valgsvindel alene,. menMen populariteten aftog, efterhånden som det blev klart, at Armenienslandets økonomi var dårlig og kaotisk, og efter at han fik sat nogle af oppositionens ledere i fængsel.
I forbindelse med en fredsaftale med Azerbijan i 1998, blev han tvunget til at træde tilbage, da han havde et stort flertal af både parlamentet og af sin egen regering imod sig. Fredsaftalen kunne derfor ikke ratificeres.
[[Robert Kocharyan]], der var Ter-Petrossians premierminister, blev Armeniens anden præsident ved præsidentvalget i 1998 og kom til at sidde den maksimale periode på 10 år efter ganvalggenvalg i 2003. Ved valget i 1998 var oppositionens hovedkandidat Hr. Karen [[Demirchyan]],. derHan eftertabte atpræsidentvalget, have tabt præsidentvalgetmen blev valgt til formand for parlamentet i 1999. I oktober 1999 trængte en bevæbnet gruppe uden forbindelse til de politiske partier ind i parlamentet, hvor deog dræbte premierminister Vazgen [[Sarkissian]], Karen Demirchian, 2to ministre og flere andre parlamentsmedlemmer. Gruppen tog de øvrige parlamentsmedlemmer som gidsler, men efter at præsident Kocharyan gik ind i forhandlinger med gruppen, besluttede den at nedlægge våbnene og overgive sig modefter at have opnået personlige garantier. I november udpegede præsidenten Aram [[Sarkissian]] til premierminister. Nogen påstår, at præsident Kocharyan i virkeligheden stod bag denne "henrettelse" for at eliminere Karen Demirchian, men der er aldrig fremkommet beviser for denne påstand. ogDe, deder flestehævder, anserat dender forvar usandsynlig.tale Påstandenom grunderet komplot, hæfter sig ived, at den bevæbnede gruppe ikke havde nogen klare mål, og på mange måder ikke optrådte som "rigtige" terrorister" – dette førte til spekulationer om, at de blot var hyrede lejemordere, der optrådte som terrorister for at dække over deres egentlige forehavende.
Ved valget i 2003 var der beskyldninger om valgsvindel fra begge sider i valget – modkandidaten var Stepan [[Demirchyan]] – men internationale observatører bekræftede primært valgsvindel begået af Demirchyans støtter.
Ved præsidentvalget i 2008 blev [[Serzh Sargsyan]], der var Kocharyans premierminister, blev Armeniens 3.tredje præsident ved præsidentvalget i 2008. Den primære modkandidat var tidligere præsident Levon Ter-Petrossian. Efter valget fremkom Ter-Petrossian med beskyldninger om valgsvindel, hvilket ledte til omfattende protester. Protesterne var så omfattende, at der blev erklæret undtagelsestilstand, og hæren blev sat ind mod demonstranterne – 10 blev dræbt iunder dende efterfølgende kampkampe. I 2009 indgik Sargsyan en aftale med Tyrkiet om at normalisere forholdene mellem de 2to lande, mens forholdet til naboen Azerbaijan stadig er uafklaret.
== Noter ==
| 