Caledonia: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Under britisk flag: retter eget sjusk
Retter eget sjusk
Linje 83:
''Caledonia'' blev søsat 27. april 1815 hos John Wood & Co. i Port Glasgow, nær [[Glasgow]]. Hjuldamperen var udstyret med to dampmaskiner, der var leveret af Greenhead Foundry Company i Glasgow. Maskinkraften var i alt 36 normerede HK, svarende til mellem 100 og 180 indikerede HK. Skibet kunne oprindeligt præstere en fart på mellem 6 og 8 knob. Registreringspapirerne fra juli 1816 nævnte en række ejere, der havde sluttet sig sammen i ''Caledonia Steam Boat Company''. ''Caledonia'' blev indsat på en rute mellem Glasgow og Helensburgh. Det skal bemærkes, at kilderne til de tidlige oplysninger om skibet bestemt ikke er enige.<ref> {{cite journal |last1=Klem |first1=Knud |year=1969 |title=H/S »Caledonia« |journal= Årbog / Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg |publisher=Selskabet Handels- og Søfartsmuseets Venner |volume=Årgang 28 |issue= |pages=136-140 |url=https://drive.reindex.org/MFS/101/1969Smaaartikler128-141.pdf |accessdate=2018-06-22 }} Knud Klem mente, at maskineriet var fra "Cook and Henry Bill" og præsterede 28 HK.</ref><ref>{{cite journal |last1=Bell |first1=Paul |year=1987 |title=H/S »Caledonia« |journal= Årbog / Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg |publisher=Selskabet Handels- og Søfartsmuseets Venner |volume=Årgang 46 |issue= |pages=5-21 |url= https://drive.reindex.org/MFS/101/1987HSCaledonia5-21.pdf |accessdate=2018-06-22 }} Paul Bell havde maskinleverandøren som "Cook and Henry Bell" og ligeledes 28 HK.</ref><ref>{{cite web |url=http://clydeships.co.uk/view.php?year_built=&builder=&ref=27474&vessel=CALEDONIA |title=Caledonia |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |work=clydeships.co.uk |publisher= |accessdate=21. juni 2018 |language=engelsk }} Specifikation af ejerkreds og første rute er hentet herfra.</ref> I juli 1816 tog ''Caledonia'' den lange tur fra Glasgow til [[Themsen]], hvor skibet blev indsat på en rute mellem London og Margate.<ref>{{cite book |title=Annals of Glasgow, comprising an account of the public buildings, charities, and the rise and progress of the city |last=Cleland |first=James |authorlink= |coauthors= |year=1816 |publisher= J. Hedderwick for Glasgow Royal Infirmary |location=Glasgow |isbn= |volume=Volume II |page= |pages=396-397 |url=https://archive.org/details/b29329450_0002 |accessdate=2018-06-21 |language=engelsk }} Dette er den primære kilde, med en liste over de første 20 dampskibe, der blev bygget langs floden Clyde (''Caledonia'' er nr. 13). Maskinleverandør og specifikationer er hentet her.</ref>
 
I maj 1817 blev ''Caledonia'' købt af James Watt Jr (nevø til opfinderen [[James Watt]]) og Matthew Robinson Boulton (søn af [[Matthew Boulton]]). De to arbejdede sammen som anden generation i maskinfabrikken ''Boulton and Watt'' og de havde planer om at føje skibsmaskiner til produktionen i [[Birmingham]] på [[Soho Manufactory]]. Watts og Boulton udskiftede efterhånden maskineriet med deres egne produkter, og for at afprøve holdbarheden tog de ''Caledonia'' på en tur til [[Rotterdam]] og videre op ad Rhinen. Hjuldamperen ''Defiance'' var nået så langt som til [[Køln]] i juni 1816,<ref>{{cite web |url=https://www.rhein-magazin-duesseldorf.de/schon-1816-die-defiance-das-erste-dampfschiff-auf-dem-rhein/ |title=Schon 1816: Die Defiance, das erste Dampfschiff auf dem Rhein |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |work=rhein-magazin-duesseldorf.de |publisher= |language=tysk |accessdate=21. juni 2018 }}</ref> og ''Caledonia'' nåede til [[Koblenz]] i november 1817. Man havde imidlertid haft brug for de traditionelle trækheste på det sidste stykke, og en anmodning til Preussen om rettigheder til fast rutefart blev afslået.<ref>{{cite web |url=https://stadtarchivkoblenz.wordpress.com/2016/03/16/13-november-1817-das-erste-dampfschiff-erreicht-koblenz/ |title=13. November 1817: Das erste Dampfschiff erreicht Koblenz |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |work=stadtarchivkoblenz.wordpress.com |publisher= |language=tysk |accessdate=21. juni 2018 }}</ref> ''Caledonia'' tilbragte vinteren i Rotterdam, hvor mere maskineri blev tilsendt fra England og installeret. I foråret 1818 var hjuldamperen tilbage på Themsen, og James Watt Junior eksperimenterede videre med skibet, blandt andet ved at variere antallet af skovle på hvert hjul. Mens dette foregik, havde den senere diplomat Steen Andersen Bille søgt om eneret på dampskibsdrift mellem København og [[Kiel]]. Der var to andre ansøgere, men de faldt fra, og i oktober 1818 fik Bille privilegiet. Han var da i Vestindien, men bankierfirmaet Hambro og Søn formidlede købet for ham. Billes bror, den forhenværende søofficer [[Michael Bille]] tog til England, hvor han overtog ''Caledonia'' og førte skibet til Danmark via [[Ejderkanalen]]. <ref>{{cite book |title=Planmæssig ankomst. Danske dampskibe intilindtil 1870, bind I |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1983 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-05-3 |page= |pages=6-7 |url= |accessdate=}}</ref>
 
== Under dansk flag ==
[[Fil:Christoffer Wilhelm Eckersberg - The Danish paddle steamer ‚Caledonia‘ (detail of a painting).jpg|thumb|''Caledonia'' fortsatte gennem flere år med at sejle lystsejladser om søndagen. Her en detalje fra maleri af [[C.W. Eckersberg]] fra 1824.]]
Ved ankomsten til [[Toldboden]] i [[København]] i maj 1819 vakte skibet stor opsigt. I en annonce fra 1819 blev der om den nye rute oplyst:"afgaaer fra Kjøbenhavn til Kiel hver Tirsdag morgen Kl. 5 præcise og anløber paa denne Tour (saavel for at modtage som landsætte Passagerer) [[Koster (Møn)|Costers]] Færgested paa Møen Kl. 2 om Eftermiddagen, [[Gåbense|Gaabense]] Færgested paa Falster Kl. 4 om Eftermiddagen, [[Bandholm|Banholm]] i Lolland Kl. 6 om Eftermiddagen og antages at ankomme til Kiel Onsdag morgen Kl. 8." I alt blev det til 14 ture i 1819 og 22 ture i 1820. I sommeren 1819 var det svært at finde passagerer til ruten - der var stadig megen mistro mod dampdriften - så man droppede afgangene hver anden uge og sejlede i stedet lystture på Øresund. Det gav nye kunder, især da kongeparret også tog en tur med. I januar 1822 overdrog Steen Bille skib og koncession til grosserer [[L.N. Hvidt]].<ref>{{cite book |title=Planmæssig ankomst. Danske dampskibe intilindtil 1870, bind I |last=Munchaus Petersen |first=Holger |authorlink= |coauthors= |year=1983 |publisher=Fiskerimuseets Forlag |location=Esbjerg |isbn=87-87453-05-3 |page= |pages=8-9 |url= |accessdate=}}</ref>
[[Fil:Frederik Sødring - Kalvehave Kirke med udsigt over Præstø Fjord - 1829.png|thumb|I 1820'erne var dampskibe sjældne i danske farvande, så der gives ingen points for at spotte ''Caledonia'' på dette maleri af [[Frederik Sødring]] fra [[Kalvehave]] i 1829.]]
Dårligt vejr kunne naturligvis slå skår i sejlplanen. Det skete for [[H.C. Andersen]], da han tirsdag den 30. juni 1829 sejlede med Caledonia til Møn. I et brev berettede han om turen: "Søe-Touren var meget uheldig, dog nu den er overstaaet morer den mig dog. Vi fik en lille Storm og maatte arbeide gjennem sorte, skumhvide Bølger; Alle vare syge; Fru Bülow mente at vi forliiste, og jeg - - ja De veed jo nok jeg intet Modsorgan har - jeg laae indsvøbt i en Sæk midt paa Dækket og stirrede med det blege Ansigt paa de graae Skyer, der ganske artigt udøste sig over os. - Tilsist fortalte Capitainen at vi maatte blive paa Søen om Natten; en trøstelig Udsigt. Først næste Morgen kom vi til Koster, hvor Alt var i Bevægelse for at modtage Kongen."<ref>[http://wayback-01.kb.dk/wayback/20100504121426/http://www2.kb.dk/elib/mss/hcabio/2.htm#brev51 Brev nr. 51. Fra H.C. Andersen til Edvard Collin], 18. juli 1829</ref>