Lorenzo Hammarsköld: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m bot: ændre tekst i Skabelon:Forældet til parameter 'hentet fra'; kosmetiske ændringer
 
Linje 1:
{{forældet|hentet fra = salmonsens}}
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}
 
{{Infoboks Wikidata person
Linje 33:
Af Hammarskölds mangfoldige og mangeartede arbejder kan frem for alt nævnes hans ''Kritiska bref, rörande herr canzlirådet C. G. af Leopolds samlade skrifter'' (1810), hvormed han retter novedangrebet mod akademisternes betydeligste mand, samt hans ''Allmänna journalistens hederskrans'' (1819), rettet mod [[Per Adam Wallmark]]. De under [[forfattermærke]]t ''Nils Nyberg'' i ''[[Polyfem]]'' meddelte bidrag, ''Baggfolspapperna'', vakte stor opmærksomhed ved deres bidende og ofte åndfulde [[satire]]; ligeledes var Hammarsköld hovedforfatter til 1. del af [[Romantikken|romantikernes]] store stridsskrift ''Markalls sömnlösa nätter'' (1820). Ogsaa på andre, mere positive måder virkede han for sine ideer; her bør nævnes hans [[oversættelse]] af [[Friedrich Ast]]s ''Poesiens Historie'' (1810), hans ''Öfversätningar och imitationen efter äldre och nyare skalder'' (1806), hans [[tidsskrift]]er: ''Läsning i hvarjehanda'' (1810) og ''Lyceum'' (1810—11), hans mange bidrag til ''[[Svensk litteraturtidning]]'', altid oplysende og vidnende om hans omfattende kundskaber.
 
Af særlig interesse for [[Dansk (sprog)|dansksprogede]] er hans ofte træffende og åndfulde artikler om [[dansk litteratur]], som måske er påvirkede af den unge [[J.L. Heiberg]], der på den tid gæstede Sverige. Desuden har han udgivet [[Sprogvidenskab|sproglige]] og [[filosofi]]ske arbejder, der dog ikke altid var lige heldige og også af hans modstandere (for eksempel [[Tegnér]]) blev grundig gennemheglede. Men af
utvivlsom fortjeneste er hans ''Udkast till de bildande konsternas historia'' (1817) og frem for alt det enestående værk ''Svenska vitterheten, historiskt-kritiska anteckningar'' (1819, [[Posthum|efter hans død]] i ny udgave ved [[Per Adolf Sondén]] 1833). Skønt dette arbejde er noget ensidigt præget af sin romantiske tendens og heller ikke er frit for fejl og mangler, er det dog et uvurderligt hjælpemiddel til studiet af [[Svensk litteratur|Sveriges litteratur]]. Der er med rette sagt om Hammarsköld, at han helt og holdent viede sit liv til en uegennyttig kamp for, hvad han anså for ret og sandhed. Nogen [[biografi]] af Hammarsköld eksisterer ikke, men i alle værker om den tids litteratur vil man finde ham som en hovedskikkelse.