Versionen fra 23. feb. 2020, 19:25 redigér Gute97 (diskussion \| bidrag) 141 edits mNo edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 23. feb. 2020, 20:32 redigér fjern redigering Gute97 (diskussion \| bidrag) 141 edits mNo edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Gutnisk''' eller '''gutamål''' er betegnelesen for de [[Nordiske sprog\|nordiske]] varieteter, der tales på ~~den~~de [[Sverige\|svenske]] [[ø]]er [[Gotland]] og [[Fårø]]. Det moderne gutnisk tales i en lettere [[svensk (sprog)\|svensk]]-påvirket udgave. [[Gutamålsgillet]] arbejder for at bevare sproget. == Historie == Det ældre gutnisk kendes fra cirka 350 [[Runeindskrift\|runeindskrifter]], fra Gutesagaens og Gutalovens håndskrifter. Blandt andet findes der på [[Døbefont\|døbefonten]] i [[Aa Kirke]] på [[Bornholm]] en runeindskrift i gutnisk sprogform<ref>Den Store Danske: ''Gutnisk''</ref>. I [[Hanseforbundet\|hansetiden]] stod sproget under en vis påvirkning fra [[Nedertysk\|nedertysk]]. Da øen var [[Danmark\|dansk]] i årene 1361 til 1645 kom der mange [[Dansk (sprog)\|danske]] [[Låneord\|låneord]] ind i gutamålet. Eksempler er ''någle'' (dansk ''nogle'', svensk ''några''), saktens (dansk ''sagtens'', svensk ''nog visst'') eller ''um en trent'' (dansk ''omtrent'', svensk ''ungefär'')<ref>Bengt Pamp: ''Svenska dialekter''. Natur och Kultur, Stockholm 1978, ISBN 91-27-00344-2, side 76</ref>. Sproget er siden under stærk påvirkning fra [[Svensk (sprog)\|svensk]] og bliver nu til dels anset for at være svensk dialekt. I modsætning til de [[Østnordiske sprog\|østnordiske sprog]] sprog dansk og svensk adskiller gutamål sig især ved at [[Diftong\|diftongerne]] fra [[Urnordisk (sprog)\|urnordisk]] er bevaret (f. eks. ''stain'' i stedet for ''sten'' i moderne dansk og svensk). Diftongen ''iu'' er blevet til triftong (f. eks. ''hiaul'' for ''hjul'' og ''biauþa'' for ''byde''). Med henysn til [[Bøjningsform\|bøjning]], [[Syntaks\|syntaks]] og [[Ordforråd\|ordforråd]] afviger gutamål ellers kun lidt fra fællesnordiske former. I [[Hanseforbundet\|hansetiden]] stod sproget under en vis påvirkning fra [[Nedertysk\|nedertysk]]. Da øen var dansk i årene 1361 til 1645 kom der mange [[Dansk (sprog)\|danske]] [[Låneord\|låneord]] ind i gutamålet. Eksempler er ''någle'' (dansk ''nogle'', svensk ''några''), saktens (dansk ''sagtens'', svensk ''nog visst'') eller ''um en trent'' (dansk ''omtrent'', svensk ''ungefär'')<ref>Bengt Pamp: ''Svenska dialekter''. Natur och Kultur, Stockholm 1978, ISBN 91-27-00344-2, side 76</ref>. Sproget er siden under stærk påvirkning fra [[Svensk (sprog)\|svensk]] og bliver nu til dels anset som svensk dialekt. Der undervises gutnisk på enkelte skoler på Gotland<ref>sml. [http://sverigesradio.se/artikel/7411212 SR P4 Gotland: ''Förskolan lär barnen gutamål'']</ref>. Desuden findes der en beskeden litterær bogproduktion på gutnisk<ref>[http://www.gutamal.org/bojans-bodi/ Gutamålsgillet: ''Bojans Bodi'']</ref><ref>sml. [https://www.svt.se/nyheter/lokalt/ost/de-skrev-en-barnbok-pa-gutamal Sveriges Radio: ''De skrev en barnbok – på Gutamål'']</ref>. I årene 1989 til 2011 sendte Sveriges Radio radioprogrammet ''Gutamål''<ref>[http://sverigesradio.se/sida/avsnitt?programid=2474 Sveriges Radio: ''Gutamål'']</ref>. Der skelnes mellem dialekterne på Fårø (Fårømål) og på hovedøen (Laumål). Det skønnes, at cirka 5.000 mennesker taler det genuine gutniske sprog, [[UNESCO]] definerer gutnisk som truet sprog<ref>[http://www.unesco.org/new/en/culture/themes/endangered-languages/atlas-of-languages-in-danger/ UNESCO Atlas of the World’s Languages in Danger]</ref>. Tabellen herunder viser til sammenligning nogle eksempler på ord, som udtales og staves forskelligt på nogle af de germanske sprog: Line 75 ⟶ 79: ! gutnisk (gutamål) !! svensk !! dansk \|- \| ~~tös~~töisi el. päiku \|\| flickan \|\| pigen \|- \| ~~sorken el.~~ sårken \|\| pojken \|\| drengen \|- \| russe \|\| hästen \|\| hesten

Gutnisk: Forskelle mellem versioner