Undervandsbåd: Forskelle mellem versioner

Et andet system er systemet til trykluft. Denne opbevares i et antal trykflasker, der kan være placeret mellem trykskrog og ydre skrog, og som er forbundet med rør, der føres ind til kontrolrummet. Herfra fordeles trykluften over forskellige reduktionsventiler og ventiler til de systemer, der skal bruge trykluft, lige som dykketankene kan blæses med trykluft. Tryklufttankene kan fyldes igen af en kompressor, når båden står i forbindelse med overfladen. Den komprimerede trykluft går gennem et tørreanlæg, da vand i trykluften kan medføre haverihavari.

Da mennesker forbruger [[ilt]] og udånder [[kuldioxid]], skal luften efterhånden fornyes, hvis besætningen skal bevare livet. Akkumulatorerne udskiller desuden brint, når de lades op. Denne skal fjernes for at undgå eksplosioner. Dette gøres primært ved at udlufte undervandsbåden med blæsere, når den står i forbindelse med atmosfæren. I neddykket tilstand har man brugt [[kaliumhydroxid]], der binder kuldioxid. Besætningen kunne i nødstilfælde ånde en tid med særlige åndedrætsapparater, der udviklede ilt fra forbrændingen af særlige patroner og optog kuldioxid i et kaliumhydroxid-filter. I dag fjernes kuldioxid med særlige ''scrub'ere'', der fungerer ved hjælp af [[amin]]er. Ilt kan skaffes fra [[elektrolyse]] af vand, hvis båden har rigelig elforsyning. Dette muliggør neddykket sejlads i lang tid.