Undervandsbåd: Forskelle mellem versioner

De militære undervandsbådes primære våben har altid været [[torpedo]]en (hvis man ser bort fra både med interkontinentale missiler). Torpedoer affyres fra torpedorør, der er anbragt i eller nær ubådens stævn. Ældre undervandsbåde kunne også have enkelte rør i hækken. Et torpedorør har en luge ind mod torpedorummet. Her kan torpedoer indføres eller tages ud til vedligehold. Når denne luge er lukket tæt, kan røret fyldes ud med vand, hvorefter en udvendig luge åbnes. Som regel er der også en anden luge eller et panel, der dækker mundingen af torpedorøret og strømliner skroget.

Under Den Kolde Krig udviklede først USA og senere Sovjetunionen missiler til brug mod fjerne landmål, de såkaldte interkontinentale ballistiske missiler ([[ICBM]]), der fremfører [[atombombe]]r eller [[brintbombe]]r. I de første udgaver skulle undervandsbåden være på overfladen, når missilerne blev affyret. I den første version blev et enkelt missil slæbt efter undervandsbåden i en vandtæt cylinder. Denne kunne så rettes lodret i vandet og åbnes foroven. Senere udviklede man interkontinentale missiler, der kunne affyreaffyres fra en neddykket båd, når den ikke lå for dybt. Missilet blev udskudt med trykluftdamp dannet ved antændelse af en særlig drivladning, en ''dampgenerator'', hvorefter en raketmotor blev antændt.

Tyskland arbejder på et system med missiler affyret mod helikoptere engageret i undervandsbådsbekæmpelse. Systemet kaldes ''Idas'' og kan også anvendes mod overflademål.