Vulkan: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m så det passer |
Hjart (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Savfisk, fjerner ændringer fra Hejmeddig12344567 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 6:
| 8. Side<br />9. Lavalag udspyet af vulkanen<br />10. Hals<br />11. Parasitisk kegle<br />12. Lavastrøm<br />13. Udgang <br />14. Krater<br />15. Askesky
|}</div></div>]]
En '''vulkan''' er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart ([[magma]]), [[Vulkansk aske|aske]] og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen. Studiet af vulkaner kaldes [[vulkanologi]].
== det heder denPladetektonik og vulkanisme ==▼
== Etymologi ==
Ordet vulkan er afledt af [[Vulcano]], navnet på en vulkansk ø i det [[Tyrrhenske hav]] nord for [[Sicilien]]. Denne ø er igen navngivet efter [[Vulcanus]], ildguden i den [[romerske mytologi]].
Langt den meste vulkanisme på [[Jorden]] forekommer nær grænserne af [[pladetektonik|tektoniske plader]].
=== Spredningszoner ===
Hvor to [[oceanbundsplade]]r glider væk fra hinanden kan [[magma]] trænge op og udfylde det opståede tomrum. Dette fænomen danner de såkaldte [[oceanryg]]ge ved undersøiske lavaudbrud. Enkelte steder i verden forekommer spredningszoner på land, blandt andet i [[Østafrika]] og i [[Island]]. Under Island findes desuden et [[#hotspots|hotspot]], som i kombination med den [[Midtatlantiske ryg]] forårsager den intensive vulkanaktivitet på Island.
=== Subduktionszoner ===
Eksplosive vulkaner dannes typisk ved [[subduktion]]szoner, hvor en [[Oceanbundsplade|oceanplade]] dykker ned under en [[kontinentalplade]]. Derved dannes i stor dybde [[magma]], som stiger op mod overfladen. Magmaen vil normalt ikke trænge direkte op til overfladen, men samle sig i et [[magmakammer]] i nogle kilometers dybde. Her kan den opholde sig i lang tid, ofte hundreder eller tusinder af år. Måske størkner magmaen i dybden og når aldrig overfladen. Hvis [[Tryk (fysik)|trykket]] i magmakammeret imidlertid bliver højt nok kan magmaen bryde frem til overfladen som et vulkanudbrud. Magma ved subduktionszoner har ofte en høj [[viskositet]], idet den indeholder meget [[kiselsyre]]. Dette tenderer til at gøre magmaen eksplosiv, da opløste [[gas]]ser såsom [[vand|vanddamp]] og [[kuldioxid]] ikke nemt kan undslippe. Når magmaen udsættes for et pludseligt trykfald ved udbruddet vil gasserne få den til at udvide sig eksplosivt og danne [[Vulkansk aske|aske]] og andre faste udbrudsprodukter. Sådan magma kan forårsage enorme eksplosive vulkanudbrud, som f.eks. [[Krakatau]] i 1883 eller [[Pinatubo]] i 1991. Men hvis magmaen er i stand til at slippe af med det meste gas, før den når overfladen, vil den hovedsagelig blive til flydende [[lava]]. Denne type udbrud er mindre voldsomme og karakteristiske for vulkaner som f.eks. [[Etna]].
| |||