Wikipedia

Passiv rygning: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved Nordfra, fjerner ændringer fra Tjelly2 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Tilbagestilling af kontroversielle redigeringer - Forbedring af artiklen skal indtil videre ske i henhold til den danske sundhedsstyrelses anbefalinger eller via konsensus.
Linje 1:
{{eftersyn|dato=2006}}
[[Fil:Smoke-by-a-window-in-a-pub.jpg|thumb|Røg i en [[pub]] i [[Irland (land)|Irland]], før indførslenindførelsen af forbuddet mod rygning på offentlige steder den [[29. marts]] [[2004]].]]
UdtrykketMed udtrykket '''passiv rygning''' erbetegner defineretman somden udsættelsenpåvirkning for denaf [[tobak]]srøg, dersom opstårikke-rygende iudsættes et lokalefor, dernår rygesde tobakopholder sig i nærheden af rygere. Det er vanskeligt at foretage præcise målinger, der dokumenterer påvirkningpåvirkningen vedi passivforhold rygningtil afstanden mellem ryger og ikke-ryger, men det er påvist, at røgpartikler kanstadig befindebefinder sig i et rum i adskillige timer efter, at der er blevet røget i det. Passiv rygning kan altså finde sted, selv om der er en betydelig tidsforskydning mellem rygning og ikke-rygerens ophold i samme lokale<ref>Jævnfør [http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/C10A41CF-6768-421B-8697-C99391FC7991/0/hvidbogpassivrygning.pdf. Astma-allergiforbundets hvidbog om passiv rygning], specielt side 12-14</ref>
 
Der er i øvrigt forskel på "hovedstrømsrøgen" (dvs. den røg, der dannes under rygerens sugning gennem [[cigaret]]ten) og den øvrige røg, som opstår, når cigaretten brænder ved egen kraft. Hovedstrømmen er 900° varm, mens den øvrige røg kun er 600°. Derfor er den øvrige røg resultatet af en ufuldstændig forbrænding, og den indeholder andre stoffer, der kan være mere giftige og skabe større risiko for bl.a. [[lungekræft]], end hovedstrømsrøgen gør.
Cigaretrøg er resultatet af en ufuldstændig forbrænding af tobaksbladene, og dette forhold gør nogle af stofferne i tobaksrøgen giftige. Der er forskel på hovedstrømsrøgen (dvs. den røg, rygeren suger gennem [[cigaret]]ten) og sidestrømsrøgen, som kommer direkte fra cigarettes glød. Sidstnævnte indeholder en større mængde giftige stoffer end hovedstrømsrøgen, men dette har ikke praktisk betydning, fordi sidestrømsrøgen fortyndes mange tusinde gange, så snart den forlader cigaretgløden og blandes med luften i lokalet.<ref>[http://www.forcesitaly.org/italy/download/gori-mantel.pdf Mainstream and Environmental Tobacco Smoke], Regulatory Toxicology and Pharmacology, 1991</ref>
 
== GenerFarligheden ved passiv rygning ==
Påvirkingen og deraf og farligheden ved passiv rygning, kan være svært at fastslå helt sikkert. Der er visse faktorer, der spiller ind i denne ligning. Det har en stor betydning, hvor stort et rum der er tale om, men også hvor mange rygere der sidder i rummet kontra ikke-rygere. Dernæst har det også en betydning, hvad rygerne rent faktisk ryger på. Når der ryges på en [[elektronisk cigaret]] kontra den traditionel [[tobak]], så vil det være mindre skadelig for de omkring værende ikke-rygende [[personer]].
En del ikke-rygere generes af passiv rygning, typisk irritation af øjne og [[slimhinder]], [[hoste]] og [[hovedpine]], samt lugtgener. Årligt tilskrives 600.000 dødsfald på verdensbasis passiv rygning, dvs. 1 % af alle dødsfald. Risikoen for død af hjerte- og karsygdom er forøget med omkring 30 %, og med ca 20 % for død af [[lungekræft]] blandt mennesker som eksponeres for passiv rygning, sammenlignet med ikke-eksponerede ikke-rygere. Helserisikoen ved passiv rygning inkluderer blandt andet lungekræft, [[bihule]]kræft, kræft i luftvejene, luftvejsinfektioner og hjertesygdom. Børn, gravide, ældre og personer med hjerte- eller vejrtrækningsproblemer bør især skærmes mod passiv rygning. Ifølge ''Centers for Disease Control and Prevention i USA'' indeholder tobaksrøgen man udsættes for som passiv ryger, flere end 7.000 [[kemikalie]]r. Flere hundrede er giftige, og omkring 70 er kræftfremkaldende. Ikke-rygere, som er udsat for rygning hjemme eller på arbejde, øger risikoen for at udvikle hjertesygdom med 25-30 %.<ref>https://nhi.no/psykisk-helse/rus-og-avhengighet/passiv-royking-helseskader/</ref> Hver femte [[bartender]] forventes at dø af passiv rygning.<ref>https://forskning.no/hjertet-kreft-royking/hver-femte-bartender-dor-av-passiv-royking/1084449</ref>
Der er forskellige [[følgesygdom]]me, som er forbundet med rygning, hvilke derfor også kan være forbundet med passiv rygning.
 
=== Sygdomme og følgeskade ===
Det har betydning, hvor stort et lokale der ryges i, hvordan lokalet er [[ventilation|ventileret]] og hvor mange rygere, der ryger i lokalet. Dernæst har det betydning, hvad der ryges. Det er f.eks. de færreste ikke-rygere, der generes af "E-damp", dvs. inhalering af E-cigaretter, som ikke indeholder tobak og ikke afgiver røg. Desuden har de nye ''heat-not-burn'' cigaretter, hvor tobakken ikke afbrændes, men opvarmes med et [[batteri]],<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=WgyVpCj_oD8 IQOS: Den nye smøg - næsten uden røg, youtube, 2018]</ref> vist sig mindre generende for røgfølsomme personer.
Man oplever typisk irritation af øjne og [[slimhinder]] i [[hals]]en, [[hoste]], [[hovedpine]] samt lugtgener. Når man bliver udsat for passiv rygning, kan man også blive ramt af de mere fremadrettede og [[kronisk]]e sygdomme. Man har altså som passiv ryger en forøget risiko for udsættelse af [[lungekræft]], [[hjerte-karsygdomme]] samt [[luftvejssygdom]]me.
 
Der er lavet såkaldte [[metaanalyse]]r, som netop er lavet for at påpege, hvor skadelig passiv [[rygning]] kan være for ikke-rygere.
== Helbredsforhold ==
Gennem en rygende [[ægtefælle]], opstår der [[statistisk]] [[signifikant]] for, at den ikke-rygende ægtefælle bliver ramt af [[lungekræft]]. Jo højere udsættelsesgraden af røgen er, desto højre bliver risikoen også. [[Mænd]]s udsættelsesgrad bliver forøget med 30 pct. mens riskoen bliver forøget med 20 pct. til kvinder.<ref name=sst>[https://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Tobak/Fakta_om_tobak/Passiv_rygning/Helbredsmaessige_konsekvenser.aspx] Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside </ref> Samme undersøgelser viser, at passiv rygning kan øge risikoen for en akut [[hjertesygdom]] med 25-35 pct. Dernæst viser resultaterne også en klar sammenhæng mellem passiv rygning og skadelig påvirkning af [[luftvejssystemet]]. Sammenhængen her, er dog størst for [[voksne]].
Livslang [[Tobaksrygning|tobaksrygning]] er forbundet med visse alvorlige sygdomme, som også optræder ved passiv rygning, især lungekræft og hjertesygdom. De vestlige myndigheder, herunder den danske sundhedsstyrelse,<ref>[https://www.sst.dk/da/Viden/Tobak/Rygning-og-helbred/Passiv-rygning-og-tobaksforurenet-luft Passiv rygning og tobaksforurenet luft] - Sundhedsstyrelsen, maj 2019.</ref> har valgt at følge anbefalingerne fra den amerikanske ''Surgeon General'''s rapport fra [[2006]], som regnes for at være den mest omfattende kilde til oplysninger om passiv rygning hidtil. Den oplyser, at passiv rygning øger sandsynligheden for lungekræft og hjertesygdom hos voksne aldrig-rygere med 20-30 %.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK44324/ The Health Consequences of Involuntary Exposure to Tobacco Smoke: A Report of the Surgeon General] - Centers for Disease Control and Prevention (US); 2006.</ref>
Det er specielt for [[børn]], hvor risikoen for skadelig eftereffekt af passiv rygning er størst. Risikoen for at få astmatisk [[bronkitis]], eller [[astma]] øges med 50 pct. hos børn af rygere kontra børn af ikke-rygere. <ref>[https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/tobak/fakta/passiv-rygning/helbredsmaessige-konsekvenser/saerligt-foelsomme-grupper] Sundhedsstyrelsen - Helbredsrisici ved passiv rygning hos særligt følsomme grupper.</ref>
 
== Note ==
De studier, der ligger til grund for anbefalingerne, er epidemiologiske studier, som viser forskellen på ikke-rygeres sygdomsfrekvens, alt efter om de er klassificerede som udsatte for passiv rygning eller ej. Der er pr 2019 lavet mere end 100 af disse epidemiologiske studier af sammenhængen mellem passiv rygning og [[lungekræft]] i ikke-rygere. Studierne er baseret på svarene fra spørgeskemaer, og en del af dem viser, at ikke-rygere med rygende ægtefæller over tid har en lille øget sandsynlighed for at få lungekræft i forhold til ikke-rygere, der har ikke-rygende ægtefæller. Der er nogen evidens for dosis-respons, dvs. jo længere ægtefællernes forhold varer, jo større bliver sandsynligheden. [[Gennemsnit]]ligt viser disse studier en 20-25 % øget sandsynlighed for lungekræft efter 30 års samliv med en ryger, i forhold til 30 års samliv med en ikke-ryger. Det er dog kun 15-20 % af studierne, der har vist statistisk signifikante resultater.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v4/i2/10.htm Environmental tobacco smoke exposure and lung cancer: A systematic review], World Journal of Meta-Analysis, 2016</ref>
<small>{{Reflist}}</small>▼
 
En ikke-ryger med en rygende partner hjemme har en næsten dobbelt så høj risiko for at få lungekræft, sammenlignet med én, som har en ikke-rygende partner. Men for en ikke-ryger, der udsættes for passiv rygning på arbejdspladsen, er risikoen for lungekræft næsten tre gange så høj.<ref>https://www.dinside.no/okonomi/passiv-royking-farligst-pa-jobb/62522826</ref>
Andre forskere er skeptiske overfor sygdomsrisikoen ved passiv rygning, fordi konkrete objektive målinger af ikke-rygeres udsættelse for tobaksrøg i ryger-hjem og på arbejdspladser ikke er i overensstemmelse med resultaterne i de spørgeskema-baserede epidemiologiske studier.<ref>[https://www.forbes.com/sites/geoffreykabat/2013/12/21/the-passive-smoking-issue-is-a-rorschach-test-for-the-ability-to-think-scientifically/ The Passive Smoking Issue Is A Rorschach Test For The Ability To Think Scientifically], Forbes, 21. december 2013</ref> De objektive røgmålinger viser, at passiv-rygere i gennemsnit udsættes for et røg-niveau, der er ca. 1.100 gange lavere end det niveau, rygerne indtager.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9591162 Measured exposures by personal monitoring for respirable suspended particles and environmental tobacco smoke of housewives and office workers resident in Bremen, Germany], Int Arch Occup Environ Health. 1998 May;71(3):201-12</ref><ref>[https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160412001000575 Seasonal assessment of environmental tobacco smoke and respirable suspended particle exposures for nonsmokers in Bremen using personal monitoring], Environment International, volume 27, issue 1, pages 69-85, 2001</ref> Dette svarer til at ryge ca. 10 cigaretter årligt (ca 1 cigaret pr måned), hvilket ikke regnes for at være skadeligt, og ikke har vist øget helbredsrisiko i noget studie.
 
En systematisk meta-analyse af samtlige offentliggjorte epidemiologiske studier af sammenhæng mellem passiv rygning og hjertesygdom viste i [[2017]], at passiv rygning mellem ægtefæller over tid øger sandsynligheden for hjertesygdom med 18 %, hvorimod der ikke fandtes nogen statistisk signifikant øget risiko for hjertesygdomme ved passiv rygning på arbejdspladser.<ref>[https://www.wjgnet.com/2308-3840/full/v5/i2/14.htm Environmental tobacco smoke exposure and heart disease: A systematic review], World Journal of Meta-Analysis, 2017</ref>
 
Forekomsten af [[astma]] er dobbelt så høj blandt rygere som blandt ikke-rygere,<ref>https://www.naaf.no/globalassets/x-gamle-bilder/documents/allergi-i-praksis/aip_4_2010_bakke_passiv_royking.pdf</ref> og sandsynligheden for at få astmatisk [[bronkitis]] eller astma er 50 % højere for børn af rygere end for børn af ikke-rygere.<ref>[https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/tobak/fakta/passiv-rygning/helbredsmaessige-konsekvenser/saerligt-foelsomme-grupper Sundhedsstyrelsen: Helbredsrisici ved passiv rygning hos særligt følsomme grupper]</ref> Dette kan dog skyldes arvelige forhold eller have andre årsager, idet børn, der er opvokset i rygerhjem, har en 22 % lavere sandsynlighed for at få lungekræft senere i livet, i forhold til børn opvokset i røgfrie hjem.<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9776409 Multicenter case-control study of exposure to environmental tobacco smoke and lung cancer in Europe], J Natl Cancer Inst, 1998</ref>
 
== Referencer ==
▲{{Reflist}}
 
{{tobak}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Passiv_rygning"