August Wilhelm Ambros: Forskelle mellem versioner

}}

 

 

Han måtte efter sin faders ønske gå embedsvejen og blev også i [[1840]] østrigsk [[embedsmand]]; men i stilhed havde han, navnlig påvirket af moderen, en søster til den udmærkede musikhistoriker [[Raphael Georg Kiesewetter]], dyrket [[musik]]ken og begyndte snart at skrive i [[Robert Schumann]]s ''[[Neue Zeitschrift für Musik]]'', ligesom han optrådte som [[komponist]]. Det var dog først i [[1856]], at August navn blev almindelig bekendt, da han besvarede [[Eduard Hanslick]]s skrift: ''Vom Musikalisch-Schönen'' med den lille [[bog]]: ''Die Grenzen der Poesie und Musik'', der fremkaldte de heftigste angreb på Ambros, men også skaffede ham mange venskaber, frem for alle [[Franz Liszt]]s, hvem han tilegnede sin [[1860]] udgivne, brogede, åndfulde bog ''Culturhistorische Bilder aus dem Musikleben der Gegenwart'', et arbejde, der vakte megen opsigt og blev den nærmeste anledning til, at Ambros fra forlæggerfirmaet [[F.E.C. Leuckart]] modtog en opfordring til at skrive en [[musikkens historie]].