Babyboomer-generationen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jensga (diskussion | bidrag) →Kendetegn: oversat fra enwiki m.m. |
Jensga (diskussion | bidrag) →Tyskland: oversat fra dewiki |
||
Linje 37:
I 2004 ejede de britisk baby-boomere 80% af alle værdier i Storbritannien og købte 80% af alle dyre biler, 80% af alle krydstogtsrejser og 50% af alle hudplejeprodukter.<ref>Walker, Duncan (Sept 16, 2004) "Live Fast, Die Old", [http://news.bbc.co.uk/1/hi/magazine/3659996.stm BBC News site]. Retrieved 2007-01-26.</ref>
===Tyskland===
[[Fil:Bevoelkerungsentwicklung_deutschland.png|thumb|Befolkningstallets udvikling i Tyskland siden 2. Verdenskrig.]]
I Tyskland kom de store årgange lidt senere end i USA, nemlig i årene 1955-1969, med 1964 som rekordår med 1.357.304 fødsler. Fra 1965 gjorde det såkaldte [[P-pille|pilleknæk]] (Pillenknick) sig gældende: [[Fødselsrate|fødselsraten]] faldt dramatisk, så den i 1972 kom under [[Dødelighed|dødsraten]]. Tendensen er fortsat, så at fødselsraten i 2002 kun var den halve af hvad den var i 1964. Selvom de tyske baby-boomere udgør en stor del af befolkningen, findes der ingen undersøgelser af deres livsindstilling og sociologiske tilhørsforhold med entydige resultater; omvendt støder man ofte i medier og inden for økonomi og ledelse på udsagn om dem, som mest er baseret på formodninger og spekulationer.<ref>B. Schwentker (2014): [http://www.spiegel.de/wissenschaft/medizin/datenlese-pillenknick-nicht-verantwortlich-fuer-geburtenrueckgang-a-959087.html Pillenknick? Kannst du knicken!] Spiegel Online, 19. März 2014 {{Webarchiv | url=http://www.spiegel.de/wissenschaft/medizin/datenlese-pillenknick-nicht-verantwortlich-fuer-geburtenrueckgang-a-959087.html | wayback=20190109071319 | text=(Archiv)}}</ref>
====Psykologi og sociologi====
Blandt socialpsykologer antages det, at baby-boomerne alene i kraft af deres antal i forhold til andre generationer har udviklet en kollektiv bevidsthed eller erfaring, som har præget deres personlige udvikling. Dette skulle endvidere have ført til gradvis udvikling af en konkurrencementalitet, hvor det gælder om at markedsføre sig selv, ved med stadigt mere raffinerede lokkemidler at tiltrække omgivelsernes stadigt mere uopnåelige opmærksomhed, fordi alle andre også gør det. Videre har dette ført til et ændret forhold mellem individ og flok: den etisk og samfundsmæssigt formulerede individualitet bliver gjort til et massefænomen, når hver enkelt stræber efter en individualitet og samtidig oplever, mange andre finder frem til en lignende individualitet, så den enkelte ikke når frem til at føle sig uerstattelig. Modsætningen mellem individ og flok udviskes.<ref>Bernhard von Becker: ''Babyboomer: Die Generation der Vielen. (edition suhrkamp taschenbuch).'' Suhrkamp-Verlag, 2014, ISBN 3-518-46508-2.</ref>
I modsætning til de lidt ældre [[68'erne|68-ere]] virker tyske baby-boomerne desillusionerede. Et motto for deres liv kunne være „leben und leben lassen,“ hvilket socialpsykolog Rolf Haubl har udlagt således: "De har ikke 68-ernes begejstring over og illusion om, at en relativt lille gruppe er i stand til at lave samfundet om ... Nutidens moral er ligegyldighed, fordi den ligeglade beskytter sig mod skuffelse. Når man ikke har noget mål med sit liv, bliver man ikke skuffet, når man ikke sætter sig for at lave samfundet om, bliver man ikke skuffet over at opdage, samfundet ikke lader sig forandre." En avisartikel i [[Die Zeit|Zeit]] fra 2004 er inde på noget lignende, idet den stiller spørgsmålet om baby-boomerne trods begrænset fornuft, manglende karisma og energi alligevel har været i stand til at virke inden for politik, religion, litteratur og erhvervsliv på en måde, der er nået ud over den rene profitdannelse. På den anden side var det i 1980-erne baby-boomerne, der som elever og studerende stillede op og deltog i fredsbevægelsen og [[Miljøbevægelse|miljøbevægelsen]]. Mange sociologer opfatter baby-boomerne som en generation, der var lykkelige engang. Men oliekrisen og de bilfrie søndage i 1973-74 førte til en dyster anelse om, at "det nok ikke kan fortsætte". Snart herefter dukkede No Future- og [[Punk-rock|punk]]-bevægelsen op. Men alvorlige nederlag har denne generation if. sociologerne aldrig oplevet.<ref>[http://www.salonfreygner.at/?page_id=1404 Feuielleton 2, artikel af Dr. Andrea Kdolsky]</ref>
Mange tyske baby-boomere er såkaldte krigsbørnebørn (Kriegsenkel), hvis forældres traumatiske oplevelser som børn under [[2. verdenskrig|2. Verdenskrig]] også har præget næste generation. Fx blev omtale af [[Holocaust]] ikke almindelig blandt tyskere, før end vesttyskerne i 1979 på tv kunne følge en amerikansk holocaust-serie i fire dele om den jødiske Weiss-families skæbne under [[Nazisme|nazismen]].
== Generationskløft ==
| |||