Wikipedia

Realdania: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m - og så nogle smårettelser
Artiklen er gennemredigeret.
Linje 1:
'''Realdania''' er en forening<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209437 Det retslige grundlag for erhvervskonstruktioner af denne art findes i ”Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder”], her særligt særligt § 1, stk 2 og §1a, stk 2.</ref> med omkring 155.000 medlemmer. Dens mål<ref>[https://realdania.dk/publikationer/realdania/vedtaegter-for-realdania Jf. foreningens vedtægter]</ref> er at skabe [[livskvalitet]] for alle gennem det byggede miljø i Danmark.
'''Realdania''' er en [[forening|foreningsejet virksomhed]] med en række aktiviteter indenfor byudvikling, ejendomsinvestering, bygherrevirksomhed, hoteldrift og rådgivning. Realdania forstår sig selv som en filantropisk virksomhed.
 
Realdania har tidligere kaldt sig en fond, men virksomheden er teknisk set en erhvervsdrivende forening, som man kan blive medlem af, hvis man ejer [[fast ejendom]] i Danmark. Foreningen hed først #Foreningen Realdanmark”, siden ”Fonden Realdania” og hedder nu blot ”Realdania”.
== Realdanias start ==
Målt på [[egenkapital|kapital]] er Realdania verdens 37. største, velgørende fond eller stiftelse og verdens største fond med [[arkitektur|det bebyggede areal]] som støtteområde.
I år 2000 solgte Realkreditforeningen Danmark sin virksomhed til [[Danske Bank]]. Handlen foregik ved, at Foreningen [[Realkredit Danmark]] byttede sine aktier i holdingselskabet Realdanmark A/S med Danske Bank aktier for 10 milliarder kroner. Da handlen blev bekendtgjort, steg Danske Banks aktier til det dobbelte. Foreningen Realkredit Danmark havde så en formue på 20 milliarder kroner.
 
== Formål ==
Formuen var den hedengange kreditforenings reservekapital. Det var de penge, som kreditforeningens medlemmer havde indbetalt som sikkerhed. Ifølge Lov om Realkredit fra 1989, paragraf 76 måtte disse penge ikke udbetales til medlemmerne. I bemærkningerne til loven stod: ” Bestemmelsen forhindrer således ikke, at foreningen omdannes til en fond.”
Ifølge [[fundats]]en fokuseres blandt andet på livskvalitet i husene og mellem husene og dermed på det liv, der leves i by og på land. Realdanias formål er ifølge vedtægterne:
* at støtte almennyttige og almenvelgørende formål, primært inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark – samt i særlige tilfælde i udlandet,
* at erhverve kapitalandele i virksomheder, der udøver aktiviteter inden for det byggede miljø,
* at præstere tjenesteydelser med tilknytning til det byggede miljø,
* at erhverve og opføre fast ejendom med henblik på at bevare bygningsarven og udvikle byggeriet,
* og at drive investeringsvirksomhed.
 
== Historie ==
Bestyrelsesformanden for Foreningen Realkredit Danmark Jørgen Nue-Møller skriver i sine erindringer<ref>[https://realdania.dk/om-os/publikationer/penge-til-huse Jørgen Nue Møller: ''Penge til huse – fra kreditforening til filantropisk virksomhed'', Realdania 2009. ISBN 87-991618-4-2]</ref>, at han ønskede en helt ny form for virksomhed. Man fortsatte derfor som en foreningsejet virksomhed ved, at man på generalforsamlingen i 2000 vedtog en ny formålsbestemmelse om at tjene et almennyttigt formål.
I år 2000 solgte [[Foreningen Realdanmark]] sine realkreditaktiviteter og bankaktiviteter til henholdsvis [[Danske Bank]] og [[BG Bank]].
 
Handlen foregik ved, at foreningen byttede sine aktier i [[holdingselskab]]et Realdanmark A/S med Danske Bank aktier for 10 milliarder kroner. Da handlen blev bekendtgjort, steg Danske Banks aktier til det dobbelte. Foreningen Realdanmark havde så en formue på 20 milliarder kroner.
Alle, der ejer fast ejendom i Danmark, kan blive medlemmer af foreningen Realdania.
Formuen var opstået gennem en årrække via driften af kreditforeningen, aktieudbytte fra ejerskabet af virksomheder og afkastet af formuen. Alle midlerne, der direkte havde med kreditforeningen at gøre, herunder reservefonde m.v., forblev i kreditforeningen i den nye koncernstruktur med Danske Bank som ejer.
 
Ifølge Lov nr. 571 om Realkredit af 15. august 1989, paragraf 76, måtte disse penge ikke udbetales til medlemmerne. I bemærkningerne til loven stod: ”Bestemmelsen forhindrer således ikke, at foreningen omdannes til en fond.” Den daværende bestyrelsesformand for Foreningen Realkredit Danmark, [[Jørgen Nue-Møller]], skriver i sine erindringer, at han ønskede en helt ny form for virksomhed<ref>Jørgen Nue-Møller: ''Penge til huse – fra kreditforening til filantropisk virksomhed'', 2009 ISBN 87-991619-4-2 side 75 ff.</ref>. Man fortsatte derfor som en foreningsejet virksomhed samtidigt med, at man på generalforsamlingen i 2000 vedtog en ny formålsbestemmelse om at tjene et almennyttigt formål.
I dag kalder virksomheden sig Realdania. Den har tidligere kaldt sig ved sine registrerede binavne Fonden Realdania, Fonden Realdanmark og Foreningen Realdanmark.
 
Alle, der ejer fast ejendom i Danmark, kan blive gratis medlemmer af foreningen Realdania.
== Herreløse penge ==
Det er blevet sagt, at Realdania formue ligesom formuerne i lignende omdannede, foreningsejede finansielle virksomheder er ”herreløse penge”. Formuerne er opsparet af medlemmerne, men ikke må tilbagebetales til medlemmerne, og tilhører derfor så at sige ingen. De tilhører heller ikke de pågældende virksomheder, foreninger eller ledelsen i disse.
 
== Aktiviteter ==
Navnlig Jørn Astrup Hansen har i en række artikler<ref>Blandt andre: Jørn Astrup Hansen: ''De kooperative virksomheder, hvor blev de af?'' i ''Finansinvest'', 2013, nr. 4</ref> kritiseret de virksomhedskonstruktioner og forretningsformer, der er kommet ud af disponeringen af de herreløse penge.
Realdanias primære aktivitet er at uddele [[filantropi]]sk støtte til forskellige projekter, der understøtter en filantropisk strategi. Der er tale om både konkrete fysiske projekter som f.eks. byggerier og byudvikling og bredere indsatser som f.eks. bedre indeklima i skolerne, flere seniorbofællesskaber og en række indsatser i forhold til klimaet.
 
Realdanias aktiviteter kan fordeles på egen virksomhed, virksomheder som man kontrollerer, f.eks. to datterselskaber, eller organisationer, som man (for eksempel gennem oprettelse af en fond eller dannelse af et partnerskab)øver indflydelse på.
== Realdanias økonomi ==
Realdanias formue er placeret i et investeringselskab, primært i værdipapirer. (Realdania kalder aktiviteterne i investeringsselskabet for sine kommercielle aktiviteter.) Formuen giver hvert år et afkast.  
 
Realdanias to datterselskaber er [[Bolius|”Videnscentret Bolius”]] og [[Realdania Byg|"Realdania Byg og By"]].
Af dette betales skat. Almennyttige fonde er fritaget for skat af deres uddelinger, men Realdania er en privat virksomhed og skal betale skat. I runde tal har Realdania siden starten betalt 250 millioner i skat årligt.
 
=== Videnscentret Bolius ===
Dernæst afholdes udgifter til administration og løn. Disse udgifter er vokset fra 50 millioner ved starten i 2001 til 250 millioner i 2018<ref>Realdanias årsrapporter</ref>. Realdania har mange medarbejdere ansat rundt omkring i sine virksomheder og har høje lønninger til ledelsen og bestyrelsen.
Selskabet blev stiftet i 2002 og har til formål at forbedre livskvaliteten for alle ved at gøre viden om boligen tilgængelig og anvendelig. Det er et center, hvis formål er at gøre viden om boligen tilgængelig og anvendelig for alle
 
Bolius driver [https://www.bolius.dk/ bolius.dk], der udgiver et gratis boligmagasin, skriver artikler for andre medier og fungerer som sekretariat for Realdanias kampagner som f.eks. ”Radon”<ref>[https://realdania.dk/nyheder/2018/06/opsamling-p%C3%A5-radonkampagnen Lennie Clausen (Realdania/Bolius): ''Opsamling på radonkampagnen'']</ref> og er medejer af virksomheden [[Danske Boligarkitekter]]. Bolius giver et underskud, som Realdania dækker.
Et beløb afsættes til at opretholde formuen. Og endelig foretages uddelinger.
 
=== Realdania By & Byg ===
Fra starten til i dag (2019) har Realdania uddelt knap 19 milliarder kroner. Størstedelen er gået til egne aktiviteter og egne virksomheder. (Uddelingerne kalder Realdania for sine filantropiske aktiviteter.)
Selskabet blev stiftet i 2003 og investerer i [[byggemodning|arealudvikling]], drift af ejendomme, bæredygtigt eksperimenterende byggeri og restaurering. Selskabet ejer bl.a. en lang række huse tegnet af toneangivende danske arkitekter. Realdania By & Bygs samling af eksempler på arkitektur og byggeskik består af godt 50 historiske huse, der repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år[.
 
Realdanias egenkapital er svindende. De oprindelige 20 milliarder er i dag knap 22 milliarder i løbende priser. Målt i faste priser er formuen svundet til godt 15 milliarder<ref>Ifølge Danmarks statistik har inflationen i perioden været på omkring 33%</ref>.
 
Realdania By og Byg rummer desuden en række aktiviteter. Mens Realdania selv er [[bygherre]] på egne projekter som [[BLOX]], [[Lille Langebro]], [[Kvæsthusprojektet]] og mange andre, er bygherrevirksomheden placeret i Realdania By og Byg.
Realdania har haft enkelte store tab. Man holdt fast i sine Danske Bank aktier, som faldt voldsomt i værdi i forbindelse med finanskrisen. Formentlig har der været en såkaldt lock-up aftale mellem Realdania og Danske Bank, så Realdania var forpligtet til ikke at sælge sine Danske Bank aktier i en årrække. En oprettelse af investeringsselskabet Dania Capital endte med et tab på 600 millioner kroner<ref>[https://www.berlingske.dk/virksomheder/dania-capitals-fremgangsmaade-vaekker-opsigt Lasse Friis og Peter Nyholm: ''Dania Capitals fremgangsmåde vækker opsigt'']</ref>.
 
Under Realdania By og Byg findes yderligere et ejendomsselskab og et udviklingsselskab <ref>[https://realdania.dk/om-os/realdaniabyogbyg#general-info Præsentation af Realdania By og Byg]</ref>
Realdania har meddelt, at der fremover vil blive uddelt mindre end det hidtidige gennemsnit på omkring en milliard om året. I 2019 forventes uddelt en halv milliard kroner.
 
Derudover er Realdania By & Byg involveret i store 4 byudviklingsprojekter ejet i partnerskab med fire kommuner og selskabet har været involveret i en række eksperimenterende byggerier.
== Realdanias aktiviteter ==
Realdanias aktiviteter kan fordeles på egne virksomheder, virksomheder som man kontrollerer eller øver indflydelse på (for eksempel gennem oprettelse af en fond eller dannelse af et partnerskab) og organisationer, som man øver indflydelse på. Endelig uddeles midler til forskellige projekter.
 
==== Andre virksomheder ====
Realdania har to datterselskaber: Bolius og Realdania By og Byg.
Realdania sidder i bestyrelsen for en række organisationer, f.eks.:
* Innovationsinitiativet BLOXHUB er en forening med Realdania repræsenteret i bestyrelsen, og hvor Realdania dækker underskuddet. BLOXHUB er stiftet af [[Erhvervsministeriet]], [[Københavns Kommune]] og Realdania.
* [[Dansk Arkitektur Center]] (DAC)drives i et partnerskab med flere ministerier. Realdania betaler langt størstedelen af udgifterne til DAC.
* [[Royal Arena]], som er ejet af Realdania og Københavns Kommune i fællesskab.
 
Endelig støtter og huser Realdania [[Boligøkonomisk_Videncenter ]] der er et fagligt, upartisk og neutralt initiativ, der skal være med til at kvalificere den boligøkonomiske debat i Danmark. Herudover støtter Realdania International Federation for Housing aand Planning.
''Bolius'' kaldes af Realdania for en oplysningstjeneste. Bolius skriver artikler til andre medier, udgiver et gratis boligmagasin, fungerer som sekretariat for Realdania kampagner som ”Radon” og er medejer af virksomheden Danske Boligarkitekter. Bolius giver et underskud, som Realdania dækker.
Realdania har bidraget til mange projekter som: istandsættelse af [[Grevinde Danner stiftelsen]], [[Musikkens hus i Nordjylland]], [[Kulturhavn Kronborg]], færdiggørelsen af [[DR´s koncertsal]], istandsættelse af [[Ballonhangaren]] på Islands Brygge og mange andre.
 
=== Udvalgte projekter ===
''Realdania By og Byg'' rummer en række aktiviteter.
* (2006-2018) BLOX (tidl. Bryghusprojektet) i København<ref>[https://www.blox.dk Anonym: ''Blox''] - en præsentation af stedet</ref>
* (2010-2015) Kvæsthusprojektet i København<ref>[https://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Nyheder%20og%20Presse/Pressemeddelelser/2015/Faktaark_Kvaesthusprojektet.pdf Kulturministeriet: ''Fakta om Kvæsthusprojektet'']</ref>
* (2014 – 2025) [[C40-netværket]]. Bidrag til det globale klimanetværk mellem en række verdens største byer.<ref>[https://realdania.dk/projekter/c40 Bysamarbejdet C40]</ref>
* (2013–2016)[[Vadehavscentret]]<ref>[https://realdania.dk/projekter/vadehavscentret Realdania og Vadehavscentret</ref>
* (2019 – 2020) DK2020 Dansk klimaindsats, hvor 20 danske kommuner laver klimahandlingsplaner op mod Parisaftalens mål<ref>[https://realdania.dk/projekter/dk2020 2o danske kommuner, klimaaftalen og Realdania</ref>
* Skole+<ref>[https://realdania.dk/projekter/skoleplus Optimering af skolernes bestående, fysiske rammer]</ref> og Drøn på Skolegården<ref> [https://realdania.dk/projekter/droenpaaskolegaarden Nytænkning af skolernes udearealer]</ref> – to indsatser for at indrette skoler og skolegårde, så børn bevæger sig mere.
* (2012 – 2017) [[Vendsyssel_Teater]]<ref>[https://realdania.dk/projekter/vendsyssel-teater Teaterhus i Hjørring]</ref>
* (2011 – 2021) Underværker. Støtte til projekter udviklet af frivillig<ref> [https://realdania.dk/projekter/underv%C3%A6rker Kampagnen ”Underværker”]</ref>
* (2016 – 2020) [[Holmegaard_Glasværk]]<ref>[https://realdania.dk/projekter/holmegaard-glasvaerk Holmegård Glasværk]</ref>
* (2016 - )Seniorbofællesskaber<ref>[https://realdania.dk/projekter/rum-og-faellesskaber-for-aeldre Seniorfællesskaber]</ref>
* (2016 – 2021) Tøndermarsk Initiativet. Udvikling af [[Tøndermarsken]] i samarbejde med [[Tønder_Kommune]]<ref>[https://realdania.dk/projekter/toendermarsken Flere tiltag i marsken ved Tønder]</ref>
* (2011-2015) [[Dokk1|Urban Mediaspace]]<ref>[https://dk.ramboll.com/projects/rdk/urban-mediaspace-aarhus Lars Peder Pedersen (Rambøll): ''Urban Mediaspace Aarhus''] - bedre kendt som Dokk1 og havnepladserne i Aarhus (udtalt: dokken)</ref>
* (2010-2020) [[Thomas B. Thriges Gade|Thomas B. Thriges Gade]] i Odense<ref>[https://www.fragadetilby.dk/ Anonym (= By- og kulturforvaltningen i Odense): ''Fra gade til by''] – en præsentation af projektet</ref>
* (2009-2010) [[Tolne Skovpavillon|Tolne Skovpavillon]]<ref>[http://tolneskovpavillon.dk Anonym (ejerskabet): ''Tolne Skovpavillon'']</ref>
* (2008-2012) Fremtidens Herregård<ref>[https://www.fremtidensherregaard.dk/ Anonym (Realdania): ''Fremtidens Herregård''] - om flere forskellige herregårde som projekter</ref>
* (2008) [[Den Blå Planet|Den Blå Planet, Danmarks Akvarium]]<ref>[https://www.bygningsfondendenblaaplanet.dk/ Anonym (Bygningsfonden): ''Bygningsfonden Den Blå Planet'']</ref>
* (2007-2012) [[Mulighedernes Land (Realdania-projekt)|Mulighedernes Land]] (Udvikling i Danmarks yderområder)<ref>[https://www.livogland.dk/inspirationsbase/projekter/liste Anonym (organisationen Liv og Land): ''Alle projekter'']</ref>
* (2010-2014) Musikkens Hus i Aalborg<ref>[https://www.musikkenshus.dk/ Anonym (Musikkens Hus): ''Om musikkens Hus'']</ref>
* (2004) [[Nørre Vosborg|Herregården Nørre Vosborg]] Overtaget af Realdania Byg i 2004<ref>[https://nrvosborg.dk/om-noerre-vosborg-hotel/historie/ Anonym (Nørre Vosborg): ''Historie'']</ref>
* (2006-2010) [[Fremtidens landbrugsbyggeri|Fremtidens Landbrugsbyggeri]]<ref>[https://sbi.dk/Pages/Fremtidens-landbrugsbyggeri.aspx Anonym (Statens Byggeforskningsinstitut): ''Fremtidens landbrugsbyggeri'']</ref>
* (2006-2009) Herregårdshaver<ref>[https://www.fremtidensherregaard.dk/viden%20og%20inspiration/herreg%C3%A5rdshaver Anonym (Realdania): ''Herregårdshaver'']</ref>
* (2006-2014) [[Københavns Befæstning]]<ref>[http://www.befaestningen.dk/om-befastningen Charlotte Wernersen (revitaliseringspartnerskabet): ''Københavns Befæstning'']</ref>
* (2005-2009) Det Gode Hospice<ref>[http://arkitektur-lindring.dk/vidensbank/program-for-det-gode-hospice-i-danmark/ Rehpa: ''Program for Det Gode Hospice i Danmark'']</ref>
* (2004-2013) [[Kulturhavn Kronborg|Kulturhavn Kronborg]] <ref>[https://realdania.dk/projekter/kulturhavn-kronborg Anonym (Realdania): ''Borg og by fremstår i harmoni'']</ref>
* (2004-2006) [[Bispebjerg Bakke|Bispebjerg Bakke]] <ref>[http://www.hvfkbh.dk/ejendomme/bispebjerg-bakke/ Håndværkerforeningen i Kjøbenhavn: ''Bispebjerg Bakke'']</ref>
* (2002) Bedre byrum<ref>[https://realdania.dk/projekter/bedre-byrum Anonym (Realdania): ''Bedre Byrum'']</ref>
* (2008-2012) [[Dannerhuset]]<ref>[https://realdania.dk/projekter/dannerhuset Istandsættelse af Grevinde Danner stiftelsen]</ref>
* (2003-2014) [[Musikkens Hus (Aalborg)|Musikkens hus i Nordjylland]]<ref>[https://realdania.dk/projekter/musikkens-hus Musikkens hus i Nordjylland]</ref>
* (2004 – 2013) [[Kulturhavn Kronborg]]<ref>[https://realdania.dk/projekter/kulturhavn-kronborg Kulturhavn Kronborg]</ref>
* (2004-2009) DRs koncertsal<ref>[https://realdania.dk/projekter/dr-koncertsal Færdiggørelse af DR´s koncertsal]</ref>
* (2017-2021) [[Ballonhangaren]]<ref>[https://realdania.dk/projekter/ballonhangaren Istandsættelse af Ballonhangaren]</ref>
 
== Realdanias økonomi ==
Realdania er selv bygherre på sine byggeprojekter som BLOX, Lille Langebro, Kvæsthusprojektet og mange andre. ''Bygherrevirksomheden'' er placeret i Realdania By og Byg.
Realdanias formue er placeret i et investeringselskab, som primært ejer [[værdipapir]]er. (Realdania kalder aktiviteterne i investeringsselskabet for sine kommercielle aktiviteter.)
Formuen giver hvert år et [[afkast]]. Af dette betales der skat. [[Almennyttig fond|Almennyttige fonde]] er fritaget for skat af deres uddelinger, men Realdania er en privat virksomhed og skal betale skat. I runde tal har Realdania siden starten betalt 250 millioner i skat årligt. Dernæst afholdes udgifter til administration og løn. Disse udgifter er vokset fra 50 millioner ved starten i 2001 til 114 millioner i 2018<ref>[https://realdania.dk/publikationer/%C3%A5rsrapporter/aarsrapport-2018 ''Årsrapport for 2018'']</ref>, udgivet af Realdania. Et beløb afsættes til at opretholde formuen.
 
Og endelig foretages der uddelinger til de filantropiske aktiviteter. Fra starten til i dag (2019) har Realdania uddelt knap 19 milliarder kroner. Størstedelen er gået til egne aktiviteter og egne virksomheder.
Realdanias ''ejendomsselskab'' er også en del af By og Byg. Realdania har opkøbt en række ejendomme som serien af ”Arkitekternes egne boliger”; bygninger som Rosenhuset og Odense Adelige Jomfru kloster; herregårdene Hindsgavl og Nørre Vosborg drives som hoteller; man har bygget og driver 2 parkeringsanlæg og man har anskaffet sig 3 domiciler til sine aktiviteter (BLOX, Jarmers Plads 2 og Søetatens Pigeskole.) I alt ejes 48 bygninger.
 
Realdania har haft enkelte store tab. Man holdt fast i sine [[Danske Bank]] aktier, som faldt voldsomt i værdi i forbindelse med finanskrisen. I perioden frem mod 2015 solgte Realdania hele den oprindelige aktieposition for at reducere risiko og sprede investeringerne. Salget skete over flere etaper. Danske Bank aktien har – til trods for de store tab i 2008 og 2009 – leveret betydelige udbytter og kursgevinster til foreningen i de år, foreningen ejede aktierne.
Endelig er der i By og Byg et ''udviklingsselskab''. Realdania er nok Danmarks største developer med mere end 1 million etagemeter under udvikling i projekterne Køge Kyst, Fredericia C., Ringkøbing, Odense (Fra gade til by), og Nærheden.
 
Realdanias egenkapital er svindende. De oprindelige 20 milliarder er i dag knap 22 milliarder i løbende priser. Målt i faste priser er formuen svundet til godt 15 milliarder. Realdania har meddelt, at der fremover vil blive uddelt mindre end det hidtidige gennemsnit på omkring en milliard om året. I 2019 forventes uddelt en halv milliard kroner<ref>[https://realdania.dk/nyheder/2018/03/realdanias-%C3%A5rsregnskabsmeddelelse-2017 Årsregnskabsmeddelelse 2017]</ref>.
Realdania har helt eller delvist ejerskab til en række virksomheder. Rådgivningsvirksomheden BARK er ejet af Realdanias fond Bygningsarvfonden. Innovationsinitiativet BLOXHUB er en forening med Realdania repræsenteret i bestyrelsen, og hvor Realdania dækker underskuddet. Dansk Arkitektur Center drives i et partnerskab med flere ministerier. Realdania betaler langt størstedelen af udgifterne til DAC. Royal Arena er ejet af Realdania og Københavns Kommune i fællesskab. Bygningen Den Blå Planet er ejet af en fond, hvor Realdania er i bestyrelsen sammen med Tårnby Kommune og Knud Højgårds fond.
 
== Bestyrelse og direktion ==
Endelig huser Realdania og øver indflydelse på en lang række organisationer: Bygherreforeningen, Byggeriets samfundsansvar, Boligøkonomisk Videnscenter, Realdania Debat (netværk for byggeriets beslutningstagere), Copenhagen Solutions Lab, Danish Design Center, International Federation for Housing and Planning og organisationer indenfor bygningsfredning og –bevaring.
=== Bestyrelse ===
Realdanias bestyrelse består af 11 personer, som vælges af repræsentantskabet.
 
* Bestyrelsesformand [[Michael Brockenhuus-Schack]]
Realdania har bidraget til mange projekter som: istandsættelse af Grevinde Danner stiftelsen, Musikkens hus i Nordjylland, Kulturhavn Kronborg, færdiggørelsen af DR´s koncertsal, istandsættelse af Ballonhangaren på Islands Brygge og mange andre.
* Næstformand [[Carsten With Thygesen]]
 
=== Direktion ===
== Realdania som filantropisk virksomhed ==
Direktionen i Realdania består af tre personer:
I starten kaldte Realdania sig for en fond, fordi man mente at kunne sammenligne sig med en fond.
* Adm. Direktør (CEO) [[Jesper Nygård]]
* Filantropidirektør (CPO) [[Nina Kovsted Helk]]
* Investeringsdirektør (CIO) [[Peter Johansen]].
 
== Kritik ==
I dag ser Realdania sig som en filantropisk forening. På en konference for 700 indbudte med Bill Clinton som taler i maj 2012 lancerede Realdania filantropi som et middel til at løse samfundsmæssige problemer. Realdania har vedtaget en filantropisk strategi, hvori man skriver, at ”Vores ambition er at anvende foreningens samlede ressourcer i form af foreningsaktiviteter, afkastet af vores formue og det filantropiske virke til at skabe bedre livskvalitet inden for vores felt.”
 
Jesper Nygård har forklaret i Deadline DR2 i forbindelse med åbningen af BLOX maj 2018<ref>[https://www.facebook.com/DR2 Deadline/videos/1067153836756827/ Facebook.com: Deadline – DR2] 3. maj 2018</ref>, at f.eks. BLOX er filantropi:  bygningen ville ikke have kunnet blive bygget på markedsvilkår. Bygningens underskud er Realdanias filantropiske bidrag.
 
Realdania indskriver sig i en international trend, hvor det private erhvervsliv gennem markedet ses som bedst egnet til til at løse samfundsmæssige problemer. Der anvendes  management begreber som catalytic philantropy, social impact bonds, payment by results, social investment og impact investment. Det ses som gammeldags at uddele midler til andre efter ansøgning. I stedet skal der i filantropien udpeges de opgaver, der skal løses og anvises midler til at løse dem<ref>[https://realdania.dk/nyheder/2017/11/filantropi-og-business-som-katalytisk-cocktail Jesper Nygård: ''Filantropi og business som katalytisk cocktail''] blogindlæg 1. november 2017</ref>
 
Denne form for filantropi er blevet kritiseret for at være neoliberal. Det offentlige ses som underlegent i forhold til det private erhvervsliv, markedet og fremsynede erhvervsledere<ref>Michael Edwards: The Myths and Realities of Philanthrocapitalism, 2008, ISBN 978-0-9816151-1-0 [http://www.futurepositive.org/edwards_WEB.pdf Se bogen som pdf-fil]</ref>.
 
== Kritikken af Realdania ==
Realdania er igennem årene blevet kritiseret fra flere sider. Væsentlige kritikpunkter har været:
* At Realdania har forvaltet sin formue dårligt. Dette på baggrund af de store tab på Danske Bank aktierne og Dania Capital, idet egenkapitalen blev mere end halveret fra 27,7 milliarder kroner i 2007 til 13 milliarder kroner i 2008 <ref>[https://www.berlingske.dk/virksomheder/naar-man-er-stor-og-staerk-skal-man-opfoere-sig-ordentligt "Når man er stor og stærk, skal man opføre sig ordentligt"], Berlingske den 18. november 2019</ref>
* At der mangler en fornuftig ledelsesstruktur (Corporate Governance) i Realdania: Det er de samme personer, der bevilger pengene, som bruger dem<ref>[https://realdania.dk/saadan-stoetter-vi/soeg-stoette/ans%C3%B8gningsforl%C3%B8b Realdania: ''Ansøgningsforløb'']</ref>.
* Det blev kritiseret, at Jesper Nygård gik fra at være bestyrelsesformand til at blive ansat som direktør<ref>[https://www.berlingske.dk/karriere/almenvellets-nye-byggematador Simon Windfeld Møller: ''Almenvellets nye byggematador'']</ref>
* At demokratiet i Realdania ikke fungerer godt. I den forbindelse også, at medlemmerne forlader Realdania. Den gamle kreditforening havde 500.000 medlemmer. 250.000 fortsatte som medlemmer af Realdania. I dag er der godt 155.000 medlemmer (2019)<ref>[https://politiken.dk/kultur/arkitektur/art5590032/Hvem-holder-%C3%B8je-med-Realdanias-milliarder? Jens Lenler og Torben Benner: ''Hvem holder øje med Realdanias milliarder?'']</ref>
* At Realdania er en lukket fest. Realdania bruger et mindre antal virksomheder som leverandører, og arkitektkonkurrencer afholdes som begrænset udbud<ref>[https://arkitekten.dk/2017/12/how-to-torpedo-a-sinking-ship/ Nathan Romero Muelas: ''Debat: How to torpedo a sinking ship''] {{en sprog}}</ref>.
* At Realdania er for magtfuld, hvad der fremgik af en serie artikler i Politiken i 2010<ref>[https://politiken.dk/kultur/arkitektur/art5590027/Er-Realdania-vor-tids-Christian-IV Jens Lenler og Torben Benner: ''Er Realdania vor tids Christian IV?'']</ref>
* Realdanias bygning BLOX til 2 milliarder på Christians Brygge i København blev kritiseret i meget hårde vendinger blandt andet i Politiken og i the Guardian<ref>[https://www.theguardian.com/artanddesign/2018/may/01/blox-danish-architecture-centre-copenhagen Oliver Wainwright: ''Urban jumble: the building that wants to upset the calm of Copenhagen''] {{en sprog}}</ref>
* Herreløse penge: Det er blevet sagt, at Realdanias formue ligesom formuerne i lignende omdannede, foreningsejede finansielle virksomheder er ”herreløse penge”. Formuerne er opsparet af medlemmerne, men de må ikke tilbagebetales til medlemmerne og tilhører derfor så at sige ingen. De tilhører heller ikke de pågældende virksomheder, foreninger eller ledelsen i disse.
 
Navnlig [[Jørn Astrup Hansen]] har i en række artikler<ref>[http://finansinvest.dk/product/de-kooperative-virksomheder-hvor-blev-de-af/ Jørn Astrup Hansen: ''De kooperative virksomheder – hvor blev de af?”]</ref> i ''Finans/Invest'', 2014, 4, kritiseret de virksomhedskonstruktioner og forretningsformer, der er kommet ud af disponeringen af de herreløse penge.
* At Realdania har forvaltet sin formue dårligt. Dette på baggrund af de store tab på Danske Bank aktierne og Dania Capital <ref>[https://www.berlingske.dk/virksomheder/dania-capitals-fremgangsmaade-vaekker-opsigt Lasse Friis og Peter Nyholm: ''Dania Capitals fremgangsmåde vækker opsigt''] 22. september 2013, [https://penge.borsen.dk/artikel/1/154083/realdania_taber_milliarder_paa_danske_bank.html Uffe Hansen: ''Realdania taber milliarder på Dansk Bank''] 25. marts 2009</ref>
* At der mangler en fornuftig ledelsesstruktur (Corporate Governance) i Realdania: Det er de samme personer, der bevilger pengene, som bruger dem<ref>[https://www.berlingske.dk/business/ejerloes-formue-vokser-og-vokser NN: ''Ejerløs formue vokser og vokser''] 8. oktober 2005, opdateret 25. maj 2012</ref>.
* Det blev kritiseret, at Jesper Nygård gik fra at være bestyrelsesformand til at blive ansat som direktør<ref>[https://www.berlingske.dk/karriere/almenvellets-nye-byggematador Simon Windfeld Møller: ''Almenvellets nye byggematador''] 17. juni 2013</ref>
* At demokratiet i Realdania ikke fungerer godt. I den forbindelse også, at medlemmerne forlader Realdania. Den gamle kreditforening havde 500.000 medlemmer. 250.000 fortsatte som medlemmer af Realdania. I dag er der godt 150.000 medlemmer<ref>[https://politiken.dk/kultur/arkitektur/art5590032/Hvem-holder-%C3%B8je-med-Realdanias-milliarder Jens Lenler og Torben Benner: ''Hvem holder øje med Realdanias milliarder?''] 17. juli 2010</ref>
* At Realdania er en lukket fest. Realdania bruger et mindre antal virksomheder som leverandører, og arkitektkonkurrencer afholdes som begrænset udbud<ref>[https://arkitekten.dk/2017/12/how-to-torpedo-a-sinking-ship/ Nathan Romero Muelas: ''How to torpedo a sinking ship''] 8. december 2017 {{en sprog}}</ref>.
* At Realdania er for magtfuld, blev dækket i en serie af artikler i Politiken i 2010<ref>[https://politiken.dk/kultur/arkitektur/art5590027/ Jens Jenler og Torben Benner: ''Er Realdania vor tids Christian IV?''] 10. juli 2010</ref>
* Realdanias bygning BLOX til 2 milliarder på Christians Brygge i København blev kritiseret i meget hårde vendinger blandt andet i Politiken og i the Guardian<ref>[https://www.theguardian.com/artanddesign/2018/may/01/ Oliver Wainwright: ''Urban jumble: the building that wants to upset the calm of Copenhagen''] 1. maj 2018 {{en sprog}}</ref>
 
== ReferencerNoter ==
{{reflistReflist}}
 
== Litteratur ==
''Jørgen Nue Møller,* [https://realdania.dk/om-os/publikationer/penge-til-huse PengeRealdania: til huse – fra kreditforening til filantropisk virksomhed''Publikationer, Realdaniaanalyser 2009.og ISBN 87-991618-4-2]rapporter'']
* [https://realdania.dk/publikationer/realdania/pengetilhuse Jørgen Nue Møller: ''Penge til huse''], 2009, ISBN 87-991618-4-2
 
''Kristian Kristiansen,* [https://www.saxo.com/dk/realdania_kristian-kristiansen_paperback_9788740965063 Kristian Kristiansen: ''Realdania – kreditforeningen der ville noget større end at give penge til andre''], SAXO 2018,]'' ISBN 978874096506
 
== Internetkilder ==
* [https://realdania.dk/ Realdanias hjemmeside]
* [https://realdaniakritik.dk/ Blog om Realdania og byggeriet]
 
[https://realdaniakritik.dk/ Blog om Realdania og byggeriet]
 
*
{{coord wd|region=DK|type=landmark}}
{{autoritetsdata}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Realdania"