Vene: Forskelle mellem versioner

Størstedelen af kroppens venervenerne fører afiltetaf-iltet blod fra vævet tilbage til hjertet. Undtagelserne er lungevenerne, der fører iltet blod fra [[lunge]]rne til hjertet, og navlevenen, der fører iltet blod fra [[moderkage]]n til [[foster]]et.

Venerne er omgivet af [[glat muskulatur]], der, efter behov, kan øge og mindske venensdens indvendige diameter. Venesystemets totale kapacitet er nok til at indeholde helerumme kroppens hele blodvolumen, men muskulaturen regulerer rumfanget og holder derved et passende blodtryk.

De fleste vener indeholder [[veneklap]]per, som sørger for, at blodet kun kan løbe den eneen vej. Ellers vil tyngdekraften skabe tilbageløb, og blodet stase op i f.eks. i benene.

Venernes præcise forløb i kroppen varierer, i større grad end arteriernes, fra individ til individ.

'''Venoler''' er vener med lille diameter. De dannes, når [[kapillær]]ene samles igen, efter at have afgivet ilt til cellerne.

De postkapillære[[postkapillær]]e venoler er kroppens mest [[permeable]] kar – da [[endotel]]et er det mindst sammenhængende i kroppen.

De postkapillære venoler løber sammen, og når diamteren bliver ca. 50-100 μm, findeshar derde et eller to lag af glatte muskelceller, herfra kaldes detde muskulære venoler.

I mikroskopet vil venolerne typisk følge arteriolerne, men deres formde er mere uregelmæssiguregelmæssige, da de på grund af den tynde væg er klappet sammen under præpareringen, og der kan aldrig findes et [[lamina elastica]].

Iltet blod pumpes fra venstre hjertehalvdel via arterierne ud til kroppens muskler og organer, hvor ilt og næringsstoffer afleveres til vævet i kapillærnettet. DetBlodet samler sig igen i vener, der fører blodet med affaldsstoffer og [[kuldioxid]] til hjertets højre halvdel, hvor det, via lungearterierne, pumpes op i lungerne for at afgive CO₂ og mættes med O₂. Lungevenerne fører det iltede blod tilbage til venstre hjertehalvdel.

* '''Portårer''' (singularis: ''vena porta'', pluralis: ''venae portae'') fører blod fra et kapillærsystem til et andet og derfor ikke direkte mod hjertet. Almindeligvis menes åren, der bringer blod fra tarmsystemet til leveren.

Står man stille i længere perioder, vil blodet samles i benene, da det ikke aktivt hjælpes videre. Det medfører, at der mangler blod i resten af kredsløbet, blodtrykket falder og man risikerer at besvime. Dette fænomen ses f.eks ofte hos soldater der står til parade overi lang tid, hvis de ikke aktivt sørger for at bevægebevæger benene ved bl.a. at vippe på tæerne.

Sidder man ned i lang tid, vil der også ske en ophobning af blod i benene. Det er sjældent, at blodtrykket vil falde så meget, at man besvimer. Til gengæld vil der være en øget udsivning af væske til vævet, pga. det forhøjede tryk, som giver hævelser i benene. Går der lang tid, hvor blodet 'står stille' i venerne, kan det medføre dannelse af [[blodprop]]per. Det ses af og til hos flypassagerer, der har siddet stille på den samme plads i lang tid. Det kan forebygges ved f.eks. at gå en tur op og ned ad mellemgangen ind i mellem.

Kroppen kan ved at føre blodet gennem de overfladiske vener under huden, eller dybe vener mellem musklerne, regulere, hvor meget varme der afgives til omgivelserne. På en varm dag eller under fysisk udfoldelse vil man således, påhos nogle personer, kunne se venerne stå tydeligt frem på især på armene. Skal man derimod spare på varmen, føres blodet gennem de dybtliggende og bedre isolerede årer.

De overfladiske vener bruges som adgang til blodbanen ved f.eks. blodprøvetagning, indgift af medicin eller infusion af væske og [[elektrolytter]]. Fortrinsvis bruges de perifere vener i hånden, armen eller albuebøjningen, alternativtellers i benet.

Der kan også anlægges CVK (centralt vene kateter) i vena subclavia eller vena jugularis interna. Det bruges til bl.a. infusion af lægemidler, der er meget irriterende for vævet, ernæring eller, hvis der forventes stort blodtab ved f.eks. operationer.

Udefra ser venerne blå ud, da fedtet i underhuden absorberer lavfrekvent lys og kun tillader den blå farve at trænge ind til venen og reflektere ud igen.