Abbed Vilhelm: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m infoboks
sprogret
Linje 39:
| noter =
}}
'''Abbed Vilhelm''' (omkring [[1127]] – [[6. april]] [[1203]]), var en [[abbed]] af [[Frankrig|fransk]] [[adelsslægt]] og født
i [[Paris]]; han blev som ung [[kannik]] ved [[Sankt Genovevas Kirke]] uden
for Paris.
Linje 46:
og da han ønskede at reformere det lille samfund af kanniker på
[[Eskilsø]], tænkte han, at den fyrige franskmand vilde være manden.
Han fik udvirket, at Vilhelm, der havde problemer med kirken i Frankrig, og 3tre andre
[[Augustinerordenen|Augustinerkanniker]] sendtes til Danmark (1165). [[Valdemar den Store]] og
Absalon modtog dem i [[Ringsted]], og Vilhelm blev nu abbed for
Linje 52:
 
Absalon havde imidlertid skænket Eskilsø Kloster anseligt
jordegods, frem for alt i [[Tjæreby Sogn (Hillerød Kommune)|Tjæreby Sogn]] ved [[Hillerød]], og der oprettede manhan [[1176]] [[Æbelholt Kloster]]. Ved store gaver, især fra Absalon, der indtiltil
sin død hvert år betænkte sin ven, blev Æbelholt et af Danmarks
største klostre.
Linje 60:
snart beskytter han [[cistercienser]]ne i [[Guldholm]] mod de mere verdslige
[[cluniacensere]] i [[Slesvig by]], snart våger han over
tugten i andre kannikesamfund , og to klostergivne
kongedøtre advarer han mod det almindelige drikkeri. Med sine
naboer, cistercienserne i [[Esrum Kloster]], stod han sig godt. Klostrenes privilegier håndhævede
han med lidenskab imod hvem som helst; da den [[pavelig legat|pavelige legat]],
[[Kardinal (katolske kirke)|kardinal]] [[Fidentius]], krævede afgifter, bekæmpede han heftigt en sådan «[[simoni]]». I Æbelholt fandt [[ærkebiskop]]
[[Erik af Trondhjem]] og flere [[Norge|norske]] [[Biskop|bisper]] beskyttelse mod kong [[Sverre Sigurdsson]]
vrede; Vilhelm talte deres sag hos [[avenpaven]], bidrog til [[Baglerpartiet]]s
dannelse og sendte efter baglernes fremgang nogle af sine kanniker
til [[Konghelle]], hvor de grundlagde [[Kastelle kloster]] omkring [[1196]].
Linje 73:
Vilhelm udførte
også en betydelig lærervirksomhed.
Til sine lærlingers tarv oprettedesamlede han en samling af breve,
mest fra ham selv; de er den bedste kilde til hans historie,
enten han meddeler ungdomserindringer og, skildrer sit klosters
trængsel og fremgang, eller han anstiller betragtninger over tidens
begivenheder og (i form af en opdigtet brevveksling) drøfter
kirkeretlige spørgsmål. Flere af brevene kaster skarpt lys over Vilhelms