Akson: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
sprogret |
m Robot: Kosmetiske ændringer |
||
Linje 10:
}}
'''Akson''' (fra græsk ἄξων ''áxōn'', akse) '''axon''' eller '''nervefiber''' er et langt, slankt fremspring af en nervecelle eller [[neuron]] hos hvirveldyr, der typisk laver elektriske impulser kendt som [[Aktionspotential|virkningspotentialer]] væk fra [[Soma|nervecellens cellekrop]]. Axoners funktion er at flytte information til forskellige neuroner, muskler og kirtler. I visse [[Sensorisk nerve|sensoriske neuroner]] ([[pseudounipolære neuroner]])
som dem til berøring og varme, kaldes aksonerne [[
Et akson er den ene af to typer [[cytoplasma]]tiske fremspring fra en neuronens cellekrop; den anden type er en [[dendrit]]. Aksoner adskiller sig fra dendritter med flere funktioner, herunder form (dendritter er ofte koniske, mens aksoner normalt opretholder en konstant radius), længde (dendritter er begrænset til en lille region omkring cellekroppen, mens aksoner kan være meget længere) og funktion (dendritter modtager signaler, mens aksoner sender dem). Nogle typer af neuroner har ingen akson og sender signaler fra deres dendritter. I nogle arter kan aksoner stamme fra dendritter, og de er kendt som aksonbærende dendritter.<ref name="Triarhou">{{cite journal |last1=Triarhou |first1=LC |title=Axons emanating from dendrites: phylogenetic repercussions with Cajalian hues |journal=Frontiers in Neuroanatomy |date=2014 |volume=8 |pages=133 |doi=10.3389/fnana.2014.00133 |pmid=25477788|pmc=4235383 }}</ref> Intet neuron har nogensinde mere end en akson; dog hos hvirvelløse dyr som insekter eller igler består aksonen nogle gange af flere regioner, der fungerer mere eller mindre uafhængigt af hinanden.<ref>{{cite journal |last=Yau |first=KW |year=1976 |title=Receptive fields, geometry and conduction block of sensory neurons in the CNS of the leech |journal=[[Journal of Physiology|J. Physiol.]] |volume=263 |issue=3 |pages=513–538 |doi= 10.1113/jphysiol.1976.sp011643|pmid=1018277 |pmc=1307715}}</ref>
|