Filosofi: Forskelle mellem versioner

:''Denne artikel omhandler hovedsageligt vestlig, eller europæisk, filosofi med afsæt i det [[Akademiker|akademiske]] og [[videnskab]]elige.''

'''Filosofi''' er i det moderne Vesten [[Videnskab|videnskabenvidenskab]]en vedrørende menneskets tilværelse, de grundlæggende vilkår for [[erkendelse]] og [[Etik|moral]]. <ref>https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=filosofi Den Danske Ordbog. Hentet d. 7 januar 2020. </ref> I den moderne vestlige verden er filosofi således overvejende '''akademisk fagfilosofi,''' der er et videnskabeligt universitetsfag, som varetager [[Uddannelse|faguddannelse]] af universitetsfilosoffer og består i studiet af generelle problemer omkring især [[etik]], [[erkendelse]], [[sprog]] og [[bevidsthed]].<ref>[[A.C. Grayling]], ''Philosophy 1: A Guide through the Subject'' (Oxford University Press, 1998), p. 1: "The aim of philosophical inquiry is to gain insight into questions about knowledge, truth, reason, reality, meaning, mind, and value."</ref><ref>Sellars, Wilfrid (1963). ''Empiricism and the Philosophy of Mind'' (PDF). Routledge and Kegan Paul Ltd. pp. 1, 40.</ref>

De seneste år er der kommet fokus på, at der også findes [[Fjernøsten|østlige]] tilgange som [[taoistisk filosofi]], [[buddhistisk filosofi]] og [[konfutsianisme]] <ref>“Filosofien som universel livsform og dens globale rødder”. Af Anders Dræby i [[Mikkel Thorup (idéhistoriker)|Mikkel Thorup]] og Casper John Andersen: “Global idehistorie”. Aarhus: Forlaget Baggrund 2018</ref>.<ref>“Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet”. Anders Dræby, Akademisk Forlag, 2018</ref>. Disse minder til en vis grad om moderne vestlig, akademisk fagfilosofi<ref>https://www.revolvy.com/page/Vietnamese-philosophy</ref>, men de har ofte mere fokus på menneskets konkrete liv, samfundsstrukturer og/eller naturforståelse, frem for begrebslig præcision og altomspændende nærgennemgang af ting i forhold til logiske aksiomer.

Hylton, Peter. ''Russell, Idealism, and the Emergence of Analytic Philosophy''. Oxford: Oxford University Press, 1990.</ref><ref>Weitz, Morris, ed. ''Twentieth Century Philosophy: The Analytic Tradition''. New York: Free Press, 1966.</ref><ref>Dummett, Michael. ''The Origins of Analytical Philosophy''. Cambridge, MA: Harvard University Press, 1993.</ref>, mens kontinental filosofi er mere historisk orienteret<ref>Glendinning, Simon (2006). ''The idea of continental philosophy: a philosophical chronicle''. Edinburgh: Edinburgh University Press Ltd</ref><ref>Leiter, Brian; Rosen, Michael, eds. (2007). ''The Oxford Handbook of Continental Philosophy''. Oxford; New York: Oxford University Press.</ref><ref>Schrift, Alan D. (2010). ''The History of Continental Philosophy''. Chicago; Illinois: University of Chicago Press Press.</ref>. Analytisk filosofi interesserer sig ikke så meget for de tyske filosoffer efter [[Immanuel Kant]], f.eks. [[Hegel]], mens kontinental filosofi gør. Måske kan man tale om en helt tredje gruppe af [[Logik|logikerelogik]]ere og fagfilosoffer, der bedriver formel fagfilosofi, altså arbejder inden for eksempelvis [[modallogik]]kens område.

* [[Matematikkens filosofi]]

* [[Medicinsk filosofi]]

* [[Retsfilosofi]]

* [[Islamisk filosofi]]

* [[Kinesisk filosofi]]

* [[Indisk filosofi]]

* [[Afrikansk filosofi]]

* [[Eksistentiel filosofi]]

* [[Pædagogisk filosofi]]

* [[Metafysik]]

* [[Filosofi med børn]]

* [[Filosofisk pædagogik]]

* [[Etik]]

* [[Livskunst|Filosofisk livskunst]]

* [[Idéhistorie]]

* [[Erkendelsesteori]]

* [[Livsfilosofi]]

* [[Russisk filosofi]]

* [[Japansk filosofi]]

* [[Koreansk filosofi]]

* [[Latinamerikansk filosofi]]

* [[Kvindelige filosoffer]]

* [[Feministisk filosofi]]