Indvandring: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
m Robot: Kosmetiske ændringer |
||
Linje 3:
'''Indvandring''' eller '''immigration''' angiver den proces, hvor mennesker fra ét land flytter til et andet land, permanent eller for en længere periode. Set fra den modsatte synsvinkel er der tale om [[udvandring]] eller [[emigration]].
En person, der flytter til et andet land, betegnes indvandrer eller immigrant fra modtagerlandets synspunkt, mens han kaldes udvandrer eller emigrant set fra oprindelseslandets synspunkt.
Der kan være mange forskellige årsager til, at en person udvandrer fra sit hjemland til et andet land. Det kan skyldes [[konflikt]]er, f.eks. [[borgerkrig]] eller politisk undertrykkelse i hjemlandet, eller mere attraktive forhold i destinationslandet.<ref name=dsd>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97616 Pia Quist og Ulf Hedetoft: "indvandrere" i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. april 2017.]</ref> Mange vandringer skyldes ønsket om [[arbejde (samfundsvidenskab)|arbejde]] eller [[uddannelse]] i det nye land, andre [[ægteskab]] eller et ønske om [[familiesammenføring]].
Linje 11:
Indvandring har været udbredt gennem historien, f.eks. i [[folkevandringstiden]] eller i 1800- og 1900-tallets udvandringsbølge fra [[Europa]] til [[USA]] og andre typiske indvandringslande, men med vekslende intensitet. Indenfor de seneste 25 år er der sket en fordobling i antallet af internationale migranter. På verdensplan anslås det, at der er ca. 215 mio. indvandrere, altså personer, der er født i et andet land end der, hvor de bor. 60 mio. af disse befinder sig i Europa.<ref name=dsd/> I Danmark boede der 1. januar 2017 571.000 indvandrere.<ref name=folk2/>
I 2014 var andelen af indvandrere i [[Holland]] 12 %, [[Tyskland]] og [[USA]] 13 %, [[Norge]] 14 %, [[Sverige]] 17 %, [[Canada]] 20 % og [[Australien]] 28 %. Til sammenligning var tallet i [[Danmark]] ca. 10 %.<ref name=vismænd/>
== Konsekvenser af indvandring ==
Linje 28:
Der har igennem Danmarkshistorien været en række forskellige former for [[indvandring til Danmark]]. Såvel antallet af indvandrere som oprindelseslandet og årsagerne til indvandringen har skiftet meget i tidens løb. Man regner med, at der i forhistorisk tid har været i hvert fald tre større indvandringsbølger til Danmark: Først de [[jægere og samlere]], som slog sig ned her i landet, efter at isen var smeltet bort for ca. 10.000 år siden (dvs. ca. 8.000 f.Kr.). Derefter det folk, som bragte agerbrug til landet for ca. 6.000 år siden (ca. 4.000 f.Kr.), og endelig et hyrdefolk med oprindelse i [[Østeuropa]] ([[Jamna-kulturen]]), der bragte kendskabet til [[bronze]] til landet for ca. 5.000 år siden (ca. 3.000 f.Kr.). De var højere og havde lys hud og medbragte med stor sandsynlighed det [[indoeuropæiske sprog]], som [[Dansk (sprog)|det danske sprog]] stammer fra.<ref>[http://politiken.dk/debat/article5648656.ece Danskerne vil uddø med lukkede grænser. Interview med DNA-forskeren [[Eske Willerslev]] i [[Politiken|"''Politiken''"]] den 29. oktober 2016.]</ref> Fra omkring begyndelsen af historisk tid op til omkring 1960'erne har der i tidens løb været en række indvandrergrupper - allermest fra Tyskland, men også på forskellige tidspunkter fra en række andre europæiske lande. Nogle specifikke grupper har i kraft af deres kulturelle særpræg og særlige historiske omstændigheder ved indvandringen i særlig grad præget den kollektive hukommelse af indvandringen til Danmark. Det gælder eksempelvis de danske [[jøder]], [[Holland|hollænderne]] på [[Amager]], de franske [[huguenotter]], [[kartoffeltyskere|kartoffeltyskerne]] og senere [[Polske landarbejdere i Danmark|de polske landarbejdere i Danmark]] (roepolakkerne på [[Lolland-Falster]]).
Siden 1960'erne, hvor de såkaldte fremmedarbejdere - senere kaldt [[gæstearbejder]]e - begyndte at komme til landet, er indvandrergrupperne også i vidt omfang kommet fra lande udenfor Europa. I takt med at grupperne af indvandrere fra disse lande og deres efterkommere efterhånden er kommet til at udgøre en større del af befolkningen, er spørgsmålet om fortsat indvandring og [[integration (samfund)|integrationen]] af de indvandrergupper, der allerede bor i landet, blevet et vigtigt emne i den politiske debat i Danmark.
=== Hollændere ===
Linje 40:
I [[1622]] gav [[Christian den 4.|Christian den fjerde]] tilladelse til, at de første [[jøder]] kunne bosætte sig i [[Glückstadt]]. Det regnes for begyndelsen til den jødiske bosættelse i Danmark, omend antallet af jøder i mange år forblev minimalt.<ref>Østergaard, Bent (2007): ''Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder''. Syddansk Universitetsforlag. S. 114.</ref> I det nuværende Danmark blev den ret nyanlagte fæstningsby [[Fredericia]] det første sted, jøder (sammen med andre ikke-lutheranske grupper som [[katolik]]ker) fik lov at slå sig ned, hvilket skete i 1682.<ref>Østergaard, Bent (2007): ''Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder''. Syddansk Universitetsforlag. S. 118.</ref> I [[1722]] kunne den første jøde Simon Lazarus, efter erhvervelse af lejebrev, åbne sin forretning i [[København]]. Omtrent samtidig kom dekretet om, "at ingen jøde måtte bosætte sig i Danmark, medmindre han enten ejer 1.000 rigsdaler og bygger et hus – eller indretter et manufaktur" (en forretning eller fabrik).
I de første mange år var jøderne udenfor Fredericia underlagt en række restriktioner og forbud, men under indflydelse af [[oplysningstiden]] blev disse gradvis fjernet. I [[1788]] fik jøderne adgang til [[håndværkerlav]]ene, i 1802 fik de ret til at købe jord, i 1809 fik de frit ophold overalt i riget uden særlig tilladelse, og i 1814 fik de almindelig ligeret med landets øvrige befolkning.<ref>Østergaard, Bent (2007): ''Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder''. Syddansk Universitetsforlag. Kapitel 11-13.</ref>
Det jødiske samfund i Danmark voksede efterhånden som følge af indvandring, til dels som følge af ændringer i jødernes vilkår i udlandet. [[Pogrom]]er i [[Polen]] og i [[Rusland]] først i 1900-tallet førte således en del jøder til Danmark. I perioden fra 1880 og frem til [[1. verdenskrig]] rejste over 10.000 russiske jøder gennem [[København]] og omkring 3.000 slog sig ned.<ref>{{Cite news
Linje 56:
=== Franske huguenotter ===
I 1685 ophævede kong [[Ludvig 14. af Frankrig]] [[Nantes-ediktet]], der havde sikret [[religionsfrihed]] i Frankrig. Det fik mange franske reformerte, kendt som huguenotter, til at forlade landet. De havde ry for at være flittige og dygtige, og flere protestantiske fyrster inviterede dem derfor til at slå sig ned i deres lande. Det gjaldt også Danmark, hvor [[Frederik 4.]] bevirkede, at henved hundrede familier flyttede fra [[Brandenburg]], hvor de midlertidigt havde opholdt sig, til asylbyen Fredericia. Her dannede de den reformerte menighed i byen.<ref>Østergaard, Bent (2007): ''Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder''. Syddansk Universitetsforlag. S. 120.</ref>
=== Polakker ===
Linje 66:
{{uddybende|Gæstearbejdere i Danmark}}
I og efter [[1960'erne]] skete en stigende indvandring til Danmark. Den første bølge i 1960'erne og 1970'erne bestod af gæstearbejdere, der var motiveret af at finde beskæftigelse. De kom ikke mindst fra lande som [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]], [[Marokko]], [[Pakistan]] og [[Tyrkiet]]. På den tid var der gode muligheder for at få arbejde som følge af en [[højkonjunktur]], så der kom mange, især mænd, til landet for at tjene penge til at sende til familierne i hjemlandene. Da konjunkturerne vendte med oliekrisen i [[1970'erne]] og en stigende [[arbejdsløshed]], blev indvandringen af gæstearbejdere et omstridt emne, og i 1973 indførte Danmark et stop for indvandring af flere gæstearbejdere. Der var på det tidspunkt ca. 12.000 af dem i landet.<ref>Østergaard, Bent (2007): ''Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder''. Syddansk Universitetsforlag. S. 362.</ref>
Denne beslutning bremsede indvandringen af arbejdskraft, men i de følgende årtier fandt en stigende indvandring af flygtninge og familiesammenførte sted. Især efter vedtagelsen af en liberal udlændingelov i 1983 begyndte tallet af asylansøgere at stige, og spørgsmål om flygtninge, asylansøgere, familiesammenføringer og integration blev i stigende grad et stridspunkt i den offentlige debat. Nogle frygtede, at indvandringen efterhånden kunne medføre, at personer af dansk oprindelse blev et mindretal i Danmark.<ref>[http://www.berlingske.dk/article/20050820/viden/108200102/ »Danskere« bliver en minoritet i Danmark. Artikel på berlingske.dk 20. august 2005.]</ref> Diskussionen har efterhånden ført til en række justeringer og stramninger i lovgivningen på området.<ref>Østergaard, Bent (2007): ''Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder''. Syddansk Universitetsforlag. S. 361ff.</ref> Spørgsmål om indvandring og integration har beholdt en fremtrædende plads på den politiske dagsorden i Danmark indtil i dag, ofte stimuleret af nye grupper af flygtninge og andre indvandrere. I det 21. århundrede er der således bl.a. kommet flygtninge fra [[Afghanistan]] og [[borgerkrigen i Syrien]]. Samtidig har [[østudvidelsen]] af EU medført en større indvandring fra østeuropæiske lande, oftest af arbejdsmæssige grunde.
=== I dag og fremover ===
Linje 76:
Pr. [[1. januar]] [[2017]] var der i alt 742.000 indvandrere (9,9 %) og deres [[efterkommer]]e (3 %) i Danmark, svarende til 12,9 % af den samlede danske [[befolkning]]).{{ref|1|[N1]}}<ref name=folk2>[http://www.statistikbanken.dk/folk1e Statistikbanken: FOLK2: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og herkomst. Danmarks Statistik. Hentet 30. april 2017.]</ref> To tredjedele af den samlede gruppe stammede fra ikke-vestlige lande.{{ref|2|[N2]}} Fordelt på oprindelseslande var de fire største indvandrergrupper tyrker, polakker, syrere og tyskere. Siden [[1980]] er antallet af ikke-vestlige indvandrere bosiddende i Danmark mere end seksdoblet.<ref>[http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere.aspx "Indvandrere og efterkommere", [[Danmarks Statistik]], [[2013]]]</ref><ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/17961/indv2013.pdf "Indvandrere i Danmark 2013", Danmarks Statistik, 2013]</ref>
I 2060 vil andelen af indvandrere i Danmark ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning være steget til 13 % af befolkningen; heraf vil indvandrere fra ikke-vestlige lande udgøre 58 %. Efterkommerne vil udgøre 7,4 % af befolkningen og personer med dansk oprindelse 79,6 %.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/FRDK117 Danmarks Statistik, Statistikbanken: FRDK117: Befolkningsfremskrivning 2017 for hele landet efter herkomst, køn og alder. Besøgt 3. juni 2017.]</ref>
== Indvandring til andre lande ==
De fleste andre lande har oplevet ind- eller udvandring i større eller mindre omfang.
=== USA ===
Linje 86:
[[Fil:Ellis island 1902.jpg|thumb|left|Indvandrere ankommer til [[Ellis Island]] i USA, 1902.|250x250px]]
Den allerførste indvandring til Nordamerika fandt sted, da kontinentet blev beboet, formodentlig af asiater, ca. 15.000-10.000 f.kr. Siden [[Christoffer Columbus]] gjorde de amerikanske kontinenter kendte i [[Gamle Verden|Den Gamle Verden]], har mange mennesker søgt lykken dér. Englændere, franskmænd, spaniere, portugisere og hollændere har alle på forskellige tidspunkter dannet kolonier i det land, som i dag er USA.
USA´s indvandringshistorie i de seneste 3-400 år kan opdeles i fire epoker: Kolonitiden, midten af det 19. århundrede, begyndelsen af det 20. århundrede og tiden efter 1965. Hver periode bragte særlige grupper af nationale grupper til USA. I kolonitiden kom især personer fra Storbritannien. I 1800-tallet så man især indvandring fra andre nordeuropæiske lande; i det tidlige 1900-tal især fra Syd- og Østeuropa, og efter 1965 især fra Latinamerika og Asien.
I 1600-tallet udvandrede ca. 400.000 englændere til [[Britiske kolonier i Nordamerika i 1700-tallet|de engelske kolonier i Amerika]]. Den højeste indvandring fandt sted i årene 1630-60.<ref>[http://www.virtualjamestown.org/essays/horn_essay.html Leaving England: The Social Background of Indentured Servants in the Seventeenth Century. The Colonial Williamsburg Foundation.]</ref> Historikere anslår, at mindre end 1 million indvandrere i alt kom til USA fra Europa mellem 1600 og 1799.<ref>A Look at the Record: The Facts Behind the Current Controversy Over Immigration. American Heritage Magazine, december 1981. Vol. 33, nr. 1.</ref>
Linje 94:
I USA's første tid som selvstændig nation udgjorde indvandringen mindre end 8.000 personer om året, men fra 1820 steg tallet gradvis. Primært kom indvandrerne fra Europa, men en tid kom der også mange asiater, især fra [[Kina]]. Efter en indvandringsbølge fra Kina i kølvandet på [[guldfeberen i Californien]] indførte landet en mere restriktiv lovgivning for at begrænse indvandring herfra. Det førte bl.a. til vedtagelsen af USA's første indvandringslov ("Page Act of 1875", opkaldt efter politikeren Horace Francis Page). I 1882 blev indvandring fra Kina helt forbudt ("[[Chinese Exclusion Act]]"). Denne lov blev først ophævet i 1943.
Fra 1836 til 1914 indvandrede over 30 millioner europæere til landet.<ref>[http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/21533369.2001.9668313 Nicholas J. Evans: Indirect passage from Europe: Transmigration via the UK, 1836–1914 i ''Journal for Maritime Research'' , Vol. 3, nr. 1 (2001), s. 70–84.]</ref> Indvandringen fra Europa toppede i 1907, hvor 1.285.349 personer rejste ind i landet.<ref>[http://houstonhistory.com/decades/history5g.htm Turn of the Century (1900–1910). HoustonHistory.com.]</ref> Fra omkring 1. verdenskrig skærpede USA sin indvandringspolitik ved en række love, der begrænsede indvandringen, bl.a. ved indførelse af kvoter for indvandring fra bestemte lande.
I 1965 blev systemet af nationale kvoter for indvandringen afskaffet ved Hart-Cellar-loven. Det førte til en fornyet indvandring fra ikke-europæiske nationer. I 1970 var 60 % af indvandrerne fra Europa, mens tallet i 2000 var faldet til 15 %.<ref>''[https://books.google.com/books?id=EB29BrnCMm4C&pg=PA280&dq&hl=en#v=onepage&q=&f=false Trends in International Migration 2002: Continuous Reporting System on Migration]''. Organisation for Economic Co-Operation and Development (2003). OECD Publishing. s. 280. ISBN 92-64-19949-7.</ref>
Linje 123:
* [http://www.dr.dk/Indvandring/ DR om 100 års indvandring til Danmark]
* [http://www.dagligliv.dk/wm142290 Om opfattelserne af de fremmede og anderledes] Fra Dansk Folkemindesamlings www.dagligliv.dk
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_nrk_0001-PDF/nto_nrk_0001_96927.pdf Will. Scharling: "Ind- og Udvandring til og fra Danmark 1820—82" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Ny rk. 1; 1883)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0020-PDF/nto_3rk_0020_98315.pdf Cordt Trap: "De russiske Jøder i København" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 20; 1912)]
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0961.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind VIII (1919), s. 916-917; opslag: Fremmede]
| |||