Norge: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Magnefl (diskussion | bidrag) befolkningstal_anslået_år |
m Robot: Kosmetiske ændringer |
||
Linje 138:
=== Kalmarunionen ===
[[Fil:Kalmar Union ca. 1400.svg|thumb|right|Kalmarunionen, omkring år 1500.]]
Da kong [[Håkon 5. Magnusson|Håkon 5.]] døde i 1319, arvede den tre år gamle [[Magnus Eriksson af Sverige|Magnus Eriksson]] tronen som kong Magnus 7. af Norge.<ref name=l192>Larsen, p. 192</ref> På samme tid havde man held til at få indsat Magnus som [[Sveriges regenter|konge af Sverige]] (på den tid blev kongerne af Sverige og af Danmark valgt af deres respektive adel),<ref name=l192 /> og han var dermed konge af både Norge og Sverige.<ref name=l192 />
I 1349 ramte [[den sorte død]] Norge og mellem 40 og 50 % af landets indbyggere omkom af sygdommen,<ref>{{cite web | url = http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2197762?dopt=Abstract | title = The black death in Norway | publisher = US National Library of Medicine | work = Tidsskrift for den Norske Lægeforening | date = 1990-06-30 | accessdate = 2012-10-08 | author = Oeding, P }}</ref> hvilket afstedkom en periode med social og økonomisk nedgang. Pesten efterlod Norge meget forarmet.<ref>Larsen, p. 203</ref> Skønt dødsraten var nogenlunde på niveau med resten af Europa, tog den økonomiske genoprettelse noget længere tid på grund af en meget spredt befolkning. Mange gårde lå forladte hen, og befolkningstallet steg kun meget langsomt. Lejerne på de få overlevende gårde oplevede, at deres handelsposition over for gårdenes ejere var betydeligt forbedret.
Magnus 7. regerede indtil 1355, hvor han blev efterfulgt af sin søn, [[Håkon 6.]]<ref>Larsen, p. 195</ref> Håkon giftede sig med [[Margrete 1.|Margrete]], datter af den danske kong [[Valdemar Atterdag]]. Da Håkon 6. døde i 1379, var hans søn [[Oluf 2.|Olav]] blot ti år, men allerede tre år forinden var han valgt til [[Kongerækken|dansk konge]]. Da han ved sin fars død blev konge af Norge, indgik Danmark og Norge en [[personalunion]].<ref>Larsen, p. 197</ref> Mens Olaf var mindreårig, var det moderen, Margrete, der varetog de to landes udenrigspolitik.
Margrete arbejdede for at skabe en union mellem Danmark, Norge og Sverige ved at få Olav valgt til konge af Sverige. Det var tæt på at lykkes, da Olav pludselig døde. I Danmark valgte man ved hans død Margrete som midlertidig regent, og et halvt år senere fulgte Norge trop og kronede Margrete til dronning af landet. Margrete vidste, at hun ville sidde mere sikkert på magten, hvis hun kunne finde en konge til at regere på hendes vegne. Hun besluttede sig for [[Erik af Pommern]], der var barnebarn af hendes søster. Med den syvårige Erik som konge af navn lykkedes det Margrete ved et skandinavisk topmøde i [[Kalmar]] af samle Danmark, Norge og Sverige i en personalunion med Erik som konge af alle tre lande. I denne [[Kalmarunionen|Kalmarunion]] var Margrete den egentlige magthaver.
=== Union med Danmark ===
Efter [[1450]] blev unionen mellem [[Danmark-Norge|Danmark og Norge]] stadfæstet i en [[Bergenstraktaten|traktat]], og selv om Sverige brød ud af unionen i 1521, forblev Danmark og Norge samlet i det, som i Norge i eftertiden ofte kendes under betegnelsen "400-års natten" ([[Henrik Ibsen|Ibsen]]), hvor Norge blev anset for at være den svagere part i unionen med Danmark. Efterhånden blev kongens magt og administration koncentreret i [[København]], og i 1536 blev [[Reformationen i Danmark|reformationen]] indført i dobbeltriget, og i den forbindelse blev ærkebispesædet i Trondheim nedlagt, hvilket yderligere bidrog til at stadfæste Norge som en vasalstat, idet bispesædets indtægter nu gik direkte til hoffet i København. Norge mistede nu også indtægter, der tidligere havde forekommet i en pæn mængde fra pilgrimme på valfart til [[Olav den Hellige]]s grav i [[Nidarosdomen]] og samtidig tillige en stor del af den hidtidige sociale og kulturelle kontakt med det øvrige Europa. Op gennem det 17. århundrede led Norge yderligere under, at Danmark-Norge i de mange krige med Sverige måtte afgive land. Det betød, at de gamle norske landskaber [[Bohuslän|Båhuslen]], [[Jämtland|Jemtland]] og [[Härjedalen|Herjedalen]] blev svenske. Dette blev dog til en vis grad opvejet af, at Norge mod nord udvidede sit territorium med overtagelsen af [[Troms]] og [[Finnmark]] fra Sverige og [[Rusland]].
En alvorlig hungersnød ramte Norge i 1695-96 og medførte, at omkring 10 % af landets befolkning omkom.<ref>{{cite book | url = http://books.google.dk/books?id=6oOCfHxQDtwC&pg=PA153&dq=&hl=en&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false | title = Finding the Family in Medieval and Early Modern Scotland | author = Ewan, E. og Nugent, J. | year = 2008 | publisher = Ashgate | accessdate = 2012-10-08 | page = 153 }}</ref> Også anden halvdel af det 18. århundrede var landet udsat for, at høsten slog fejl; der er rapporteret om mindst ni af årene mellem 1740 og 1800.<ref>{{cite book | url = http://books.google.dk/books?id=eGsCGAdH4YQC&pg=PA63&dq=&hl=en&redir_esc=y#v=onepage&q=&f=false | title = The Savage Wars of Peace | author = Macfarlane, Alan | year = 1997 | publisher = Wiley | page = 63 }}</ref>
Linje 180:
=== Anden verdenskrig ===
{{uddybende|Norge under 2. verdenskrig}}
Under [[2. verdenskrig]] proklamerede Norge sig igen neutralt, men landet blev alligevel [[Angrebet på Norge under 2. verdenskrig|angrebet af Tyskland]] den [[9. april]] [[1940]].
Om morgenen den 9. april flygtede kongen og stortingsmedlemmer fra Oslo. Om aftenen den 9. april udstedte Stortinget en fuldmagt, der gav regeringen bemyndigelse til at handle på parlamentets vegne, indtil parlamentet igen kunne samles.<ref name=OdysseP28/> Fuldmagtens intension var at regeringen kunne forhandle med tyskerne.<ref name=Elverumsfullmakten>[[Lars Borgersrud]] (23. december 2016). «General Fleischer var forsommeren 1940 ikke alene om å akseptere et tysk-dominert Europa, tilpasse seg og vente på en fredskonferanse. Fleischers feiltrinn og andres». Aftenposten, s. 29</ref><ref name=OdysseP28/> En delegation blev oprettet samme dag for at tage til Oslo for at forhandle med tyskerne.<ref name=OdysseP28>[http://www.dagsavisen.no/helg-nye-inntrykk/reportasjer/1940-en-sinnssvak-odyss%C3%A9-1.348311 1940: «En sinnssvak odyssé» - I blytunge biler på råtne vårveier flyktet konge og kronprins i blinde gjennom et hærtatt Norge. Uten livvakter og uten kontakt med regjering eller landets væpnede styrker. Nesten arrestert i Sverige, gjemt i godsvogn og i skjul hos skipsreder. En thriller fra virkeligheten.], side 28</ref> Parlamentsmedlemmerne "ønsket at rejse hjem før noe forhandlingsresultat kunne ventes at foreligge. Derfor foreslo Hambro at regeringen skulle ha fuldmagt til at godta et forhandlingsresultat på vegne av Stortinget"<ref name=Elverumsfullmakten /> (fuldmagten blev mundtlig udformet af formanden for [[Stortinget]], [[Carl Joachim Hambro (politiker)|C. J. Hambro]], det skete i [[Elverum]].<ref name=Elverumsfullmakten />; fuldmagten blev senere kaldt for [[Elverum-fuldmagten]]<ref>[http://www.dagbladet.no/kultur/slik-solgte-den-norske-politiske-eliten-frivillig-landet-til-nazistene/62289657 Slik solgte den norske politiske eliten frivillig landet til nazistene - Dagbladet<!-- Bot genereret titel -->]</ref>).
Linje 186:
Om aftenen den 9. april blev et [[statskup]] forsøgt af den norske [[Nazisme|nazist]] [[Vidkun Quisling]] – leder af partiet [[Nasjonal Samling]]. Den 10. april nægtede kongen at godkende et tysk krav om en ny regering.<ref name=OdysseP28/> I stedet tog tyskerne selv magten under ledelse af rigskommissær [[Josef Terboven]].<ref name=autogeneret1>{{cite web | url = http://www.nuav.net/volunter.html | title = Norwegian volunteers in the wehrmacht and SS | publisher = www.nuav.net | author = Bjørn Jervås | accessdate = 2012-10-15 }}</ref>
Hæren og [[Sjøforsvaret|flåden]] gjorde modstand i nogle måneder.
Den 7. juni flygtede regeringen og kongen fra Norge (fra [[Tromsø]]) og ankom senere til [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland|Storbritannien]].<ref name=OdysseP34/>
Linje 192:
Da Frankrig blev angrebet af Tyskland, blev allierede styrker trukket tilbage fra Norge. [[Slaget om Narvik]] var ovre den 8. juni 1940; det varede i to måneder.
Den 10. juni opgav man kampen mod tyskerne, da det blev klart, at [[de Allierede]] koncentrerede deres indsats i Frankrig.
Kongen og regeringen var i eksil i Storbritannien, og med Elverum-fuldmagten havde regeringen fortsat magten med Stortingets velsignelse hele krigen. Norges regering, ''eksilregeringen'', havde militærudgifter til at støtte [[de Allierede]]s planlagte invasion af Europa. Regeringen sendte radioudsendelser gennem [[BBC]] som opildnede norske borgere til passiv modstand.
[[Fil:Ole Friele Backer norske flygere.jpg|thumb|left|Norske piloter i Storbritannien under 2. verdenskrig.]]
Linje 202:
[[Josef Terboven|Rigskommissæren]] lod i 1942 Quisling danne en [[marionetregering]]. I befolkningen var der et mindretal, der støttede nazisterne, og op imod 15.000 nordmænd meldte sig til tysk militærtjeneste, også i [[Waffen-SS]].<ref name=autogeneret1 />
Omvendt var der mange nordmænd og mænd af norsk afstamning i andre lande, der gik i tjeneste eller i norske væbnede eksilstyrker. Ved besættelsen i 1940 var der en lille gruppe bestående af tretten skibe, fem fly og 500 mand fra den [[Sjøforsvaret|norske flåde]], der fulgte kongen til Storbritannien, og denne gruppe øgedes, så der ved krigens slutning var 58 fartøjer og 7.500 søfolk i tjeneste i den norske flåde mod Aksemagterne, fem [[eskadrille]]r af fly (heriblandt [[Spitfire]]-jagerfly, [[Short Sunderland]]-flyvebåde og [[Mosquito]]-bombefly) i det nyoprettede [[Luftforsvaret|norske luftvåben]] samt landstyrker som [[Kompagni Linge]] samt [[Specialstyrker|kommandosoldater]].
I løbet af de fem besættelsesår blev der opbygget en [[Den norske modstandsbevægelse|norsk modstandsbevægelse]], der modarbejdede Quisling-styret og den tyske besættelsesmagt med både civil ulydighed og væbnet modstand. Blandt de spektakulære aktioner var [[Vemork-aktionen|sprængningen]] af [[Norsk Hydro]]s [[tungt vand|tungtvandsanlæg]] ved [[Rjukan]], en aktion der reducerede [[Nazi-Tyskland]]s kapacitet til at skaffe [[tungt vand]] til sit [[atomvåben]]program, som også havde oplevet tilbageslag uden for Norge. Af større betydning for de allierede styrker var dog den norske handelsflådes indsats. I 1940 var den norske handelsflåde igen blevet verdens fjerdestørste med rederiet [[Nortraship]] som den førende aktør. Handelsflåden gik helhjertet ind på allieret side og deltog i en række markante operationer som [[Operation Dynamo|evakueringen ved Dunkerque]] og [[Operation Overlord|landsætningerne i Normandiet]].
[[Finnmark|Finnmark Fylke]] blev befriet af [[Den Røde Hær]] i [[1944]]–[[1945|45]], mens den tyske besættelsesmagt kapitulerede endeligt [[8. maj]] [[1945]].
Linje 211:
Fra 1945 til 1962 havde [[Arbeiderpartiet]] absolut flertal i Stortinget. Regeringen oftest under ledelse af [[Einar Gerhardsen]] tog fat på et økonomisk udviklingsprogram inspireret af [[keynesianisme]]n med fokus på statsfinansieret industrialisering og samarbejde mellem [[fagforening]]er og [[arbejdsgiverorganisation]]er. Mange af de midler, der blev brugt til statslig økonomisk kontrol, var nødvendiggjort af krigen og blev fortsat i årene efter, selv om [[rationering]]en på mælkeprodukter blev ophævet i 1949; kontrol og rationering af boliger og biler fortsatte så helt til 1960.
Som et resultat af den tyske invasion og besættelse under [[2. verdenskrig]] blev nordmændene langt mere skeptiske over for neutralitetspolitikken. Krigen havde skabt et tæt bånd mellem Norge og Storbritannien samt USA, og skønt Arbeiderpartiet førte en socialistisk politik, tog det stærkt afstand fra [[kommunisme]]n, særligt efter [[Sovjetunionen]]s besættelse af [[Tjekkoslovakiet]] i 1948. Den tætte forbindelse til USA betød også, at Norge fra 1947 fik hjælp efter [[Marshallplanen]], blev medlem af [[OECD]] året efter og var en af de stiftende partnere ved [[NATO]]'s dannelse i [[1949]]. Ligeledes var landet et af de grundlæggende medlemmer af [[FN]] samt i [[1952]] medstifter af [[Nordisk Råd]].
Den store støtte til udvikling af industrien medvirkede til, at denne del af erhvervslivet i mange år var af afgørende betydning, men fra 1975, hvor antallet af ansatte i industrien toppede, er den gradvist faldet, og arbejdskrævende industrier som [[skibsværft]]er og masseproduktion er i stedet efterhånden gået til andre lande med billigere arbejdskraft.
Linje 229:
[[Fil:Gaulosen og Øysand.jpg|thumb|right|Lavlandsområde i nærheden af [[Trondheimsfjorden]].]]
[[Fil:Reine Lofoten 2009.JPG|thumb|right|[[Fiskevær]]et [[Reine]] på [[Lofoten]].]]
Norge udgør den vestlige del af [[Skandinavien]] i [[Nordeuropa]]. Den forrevne kystlinje, afbrudt af dybe [[fjord]]e og tusinder af øer, strækker sig over 100.915 km.<ref name=geo>{{cite web | url = https://www.ssb.no/a/aarbok/kart/i.html | title = Oversikt over geografiske forhold | publisher = ssb.no | year = 2013 | accessdate = {{dato|29-8-2018}} }}</ref> Norges grænse mod [[Sverige]] er på 1.630 km, mod [[Finland]] på 736 km og mod [[Rusland]] på 196 længst mod nordøst.<ref name=geo /> Havene, der grænser op til Norge, er fra nord mod uret [[Barentshavet]], [[Norskehavet]], [[Nordsøen]] og [[Skagerrak]]. Norge ligger mellem [[57. nordlige breddekreds|57.]] og [[81. nordlige breddekreds]] samt mellem [[4. østlige længdekreds|4.]] og [[32. østlige længdekreds]].
Arealet på 385.207<ref name="kart_2019" /> km² (med [[Jan Mayen]] og [[Svalbard]], 323.779 km² uden disse to)<ref name=geo /> er i stort omfang domineret af bjerge og højdedrag med mange forskellige udtryksformer, skabt af forhistoriske [[gletsjer]]e og varieret [[topografi]]. Særligt markante er fjordene: Dybe render skåret ind i landet, fyldt op med havvand og skabt ved slutningen af sidste [[istid]]. Med 204 km er [[Sognefjorden]] den længste fjord i verden, og den er samtidig verdens næstdybeste. [[Hornindalsvatnet]] er med 514 m dybde den dybeste sø i Europa. Der er [[permafrost]] i de højeste bjergområder samt i det indre af [[Finnmark]]. Der findes talrige gletsjere i landet.
De tre højeste bjerge (''fjelde'' på [[Norsk (sprog)|norsk]]) er [[Galdhøpiggen]] på 2.469 m, [[Glittertind]] på 2.460 m og [[Storen|Stora Skagastølstind (Storen)]] på 2.405 m.<ref name=geo /> I almindelighed består fjeldene mest af hård [[granit]] og [[gnejs]], der suppleres af relativt pæne forekomster af [[skifer]], [[sandsten]] og [[kalksten]]. Norge har [[tempereret klima]], specielt langs kysten, som påvirkes af [[Golfstrømmen]] og den dominerende vestenvind, hvilket giver højere temperaturer og mere nedbør, end man skulle forvente så langt mod nord, især langs kysterne. I hovedlandet har man fire tydelige årstider, hvor vintrene inde i landet generelt er koldere og med mindre nedbør. [[Østlandet]], dvs. egnen omkring Oslo, hvor størstedelen af befolkningen bor, har samme klimatiske og naturmæssige forhold som Sydsverige. Klimaet inde i landet er mere barskt, og i den nordlige del hersker [[Subpolarklima|subarktiske]] forhold; på [[Svalbard]] er der [[Polarklima|arktisk]] [[tundra]]klima.
Linje 265:
{{uddybende|Norges politik}}
[[Fil:Harald V Norge.jpg|thumb|right|[[Harald 5. af Norge|Harald 5.]], Norges konge siden 1991.]]
[[Eidsvoll-forfatningen|Den norske grundlov]], der var inspireret af [[USA's forfatning|USA's]] og [[Frankrigs forfatning]], blev vedtaget 17. maj 1814 og foreskriver, at Norge er et [[konstitutionelt monarki]] med et [[etkammersystem]] og et [[parlamentarisk]] regeringssystem. Landets overhoved er [[Norges regenter|kongen]], der formelt set har den udøvende magt, udover at han er chef for de væbnede styrker, men i praksis er kongens magt primært ceremoniel.<ref>{{cite web | url = http://www.kongehuset.no/c26967/seksjonstekst/vis.html?tid=27583 | title = H.M. Kongens konstitutjonelle rolle | publisher = www.kongehuset.no | language = norsk | accessdate = 2012-10-19 }}</ref> [[Norges statsminister|Statsministeren]] står i spidsen for regeringen, som udnævnes af kongen. Kongen må i teorien udnævne hvem, han vil, men en parlamentarisk styreform blev indført i 1884, uden at det fremgår af grundloven. Magten i landet er ifølge grundloven opdelt i en [[udøvende magt|udøvende]], en [[lovgivende magt|lovgivende]] og en [[Domstol|dømmende del]]. I praksis er det statsministeren, der forestår den udøvende magt.
Den nuværende konge er [[Harald 5. af Norge|Harald 5.]] af den [[glücksburgske slægt]]. Han tiltrådte i 1991 og er den første norske konge siden det 14. århundrede, der er født i Norge.<ref>{{cite web | url = http://www.norway.org/aboutnorway/society/political/monarchy/ | title = The Monarchy | publisher = www.norway.org | accessdate = 2012-10-19 }}</ref> [[Kronprins Haakon Magnus af Norge|Kronprins Haakon]] er tronfølger og skal følge sin far på tronen.
Linje 272:
Ifølge grundloven udøves den lovgivende magt af [[Stortinget]] og den norske regering i fællesskab, men i sidste instans er det Stortinget i et [[etkammersystem]], der er bestemmende. Love vedtages efter forslag af Stortingets medlemmer eller regeringen ved simpel flertalsafgørelse blandt de 169 stortingsmedlemmer. Valgsystemet ligger tæt op ad det danske valgsystem og kan beskrives som et [[repræsentativt demokrati]] med en valgperiode på fire år. 150 af medlemmerne vælges ved forholdstalsvalg i nitten valgdistrikter, der svarer landets [[fylke]]r, mens de sidste nitten er [[tillægsmandat]]er, der skal sikre, at Stortingets fordeling så godt som muligt kommer til at svare til afstemningsresultater. Afstemningen baseres på partier, som skal have en tilslutning på mindst 4 % for at opnå valg.<ref>{{cite web | url = http://stortinget.no/no/Stortinget-og-demokratiet/Valg-og-konstituering/Stortingsvalg/ | title = Stortingsvalg | publisher = Stortinget | language = norsk | accessdate = 2012-10-19 }}</ref>
Stortinget ratificerer lovene og sikrer, at regeringen og forvaltningen gør deres arbejde godt nok. Til dette er nedsat en kontrol- og konstitutionskomité.<ref>{{cite web | url = http://www.stortinget.no/no/Stortinget-og-demokratiet/Arbeidet/Kontrollvirksomheten/ | title = Kontrollvirksomheten | publisher = Stortinget | language = norsk | accessdate = 2012-10-19 }}</ref> Det er også Stortinget, der kan tvinge regeringen til at gå af, hvis et flertal nærer mistillid til den. Statsminister bliver den af Stortingets medlemmer, der kan støttes af et flertal kollegerne. Det er som regel lederen af det største parti eller den største koalition af partier, da det ikke er så almindeligt, at ét parti har flertal. Det er dog også sket, at Norge er blevet ledet af en [[mindretalsregering]].
[[Fil:Erna Solberg, Wesenberg, 2011 (1).jpg|thumb|Erna Solberg, statsminister siden 2013.]]
Statsministeren udpeger sin regering, oftest med personer fra hans eget parti eller partierne i koalitionen. Grundloven tilsiger dog samtidig, at mindst halvdelen af ministrene skal tilhøre den norske folkekirke. Dette har givet grobund for en debat om [[adskillelse mellem stat og kirke]].
Den udøvende magt foregår formelt set gennem [[Statsråd (Norge)|statsrådet]], hvor kongen og regeringen mødes på [[Det Kongelige Slott]] i [[Oslo]], og hvor regeringen ifølge grundloven konsulterer kongen. Kongen underskriver lovene, der er vedtaget i Stortinget, men han skal også formelt set godkende lovforslag, inden der stemmes om dem i tinget. Modsat godkender statsrådet kongens handlinger som statsoverhoved.
Linje 283:
=== Administrative opdelinger ===
Norge er en [[enhedsstat]], der er opdelt på øverste niveau i 11 amter – [[fylke]]r på [[Norsk (sprog)|norsk]]. Disse fylker ledes af direkte valgte råd (fylkesting), anført af fylkesordføreren. Desuden er der i hvert fylkesting en [[fylkesmann]], der er udpeget af kongen og regeringen, og som har tilsynspligt med fylketingets beslutninger samt fungerer som klageinstans. Fylkerne er igen opdelt i 356 [[kommune]]r, der tilsvarende hver ledes af et kommunestyre, hvor [[borgmester]]en står i spidsen. [[Oslo]] består som det eneste fylke af kun én kommune og regnes både som fylke og kommune.
Ud over fylkerne består Norge af de to oversøiske territorier [[Jan Mayen]] og [[Svalbard]]. Dertil kommer [[Afhængigt territorium|afhængige territorier]] i [[Antarktis]]-området i form af [[Bouvetøen]], [[Peter I's Ø]] og [[Dronning Maud Land]].
På det norske fastland findes 96 bebyggelser, der har bystatus. I de fleste tilfælde er der overlap mellem disse byer og de kommuner, de ligger i. Det er almindeligt med norske byer, at de omfatter større ubebyggede arealer; således er der store skovområder nord og sydøst for Oslo by, mens der til Bergen hører store bjergområder.
Linje 348:
Norge benytter sig i lighed med de fleste øvrige europæiske lande af et [[civilret]]ssystem, hvor lovene skabes og vedtages i Stortinget og reguleres i [[Retsvæsenet i Norge|retsvæsenet]]. Det består af en [[højesteret]] ("''høyesterett''") med 19 faste dommere med en højesteretsjustitiarius og en appelkomité ("''høyesteretts kjæremålsuttvalg''"), appeldomstole ("''lagmannsrett''"), by- og distriktsdomstole ("''tingrett''") samt et forligsråd ("''forliksrådet''").<ref>{{cite web | url = http://www.norway.org/aboutnorway/society/political/judiciary/ | title = The Judiciary | publisher = www.norway.org | accessdate = 2012-10-21 }}</ref> Retsvæsenet er uafhængigt af den lovgivende og den udøvende magt. Det er statsministeren, der udpeger højesteretsdommerne, men de skal godkendes af Stortinget og af kongen i statsrådet. Dommere til domstolene på de øvrige niveauer udpeges normalt af kongen på efter statsministerens forslag.
Lovens håndhævelse varetages af [[Norges politi|politi- og lensmannsetaten]]. Det norske politi udgør en samlet enhed, der er opdelt i 27 politidistrikter samt flere specialgrene som [[Økokrim]] og Kripos (bekæmpelse af organiseret kriminalitet). Hvert distrikt og hver gren ledes af en politimester. I spidsen for politiet står Politidirektoratet under ledelse af politidirektøren; dette direktorat er underlagt justitsministeriet.
Ifølge den verdensomspændende organisation [[Journalister uden grænser]] ligger Norge (og Finland) som nummer 1 på listen over lande med højeste grad af pressefrihed.<ref>{{cite web | url = http://en.rsf.org/press-freedom-index-2011-2012,1043.html | title = Press Freedom Index 2011-12 | publisher = Journalister uden grænser | accessdate = 2012-10-21 }}</ref> Der har ikke eksisteret [[dødsstraf]] i Norge siden 1902, mens dødsstraffen for højforræderi og krigsforbrydelser blev afskaffet i 1979.
Linje 362:
=== Militær ===
[[Fil:2 norwegian Leopard tanks in the snow.jpg|thumb|right|To norske kampvogne på manøvre i sneen ved [[Målselv]] i Nordnorge.]]
De norske væbnede styrker omfatter for tiden omkring 24.025 personer, heri indregnet civile ansatte. Ifølge mobiliseringsplanerne, der er gældende i 2012, vil en total mobilisering give en kampstyrke på omkring 83.000.<ref>{{cite web | url = http://mil.no/organisation/about/Factsandfigures/Pages/default.aspx | title = Facts and figures | publisher = mil.no | accessdate = 2012-10-21 }}</ref> Norge har [[værnepligt]] for mænd (6-12 måneders træning), mens kvinder kan få militær træning.<ref>{{cite web | url = http://forsvaret.no/verneplikt/kva-er-verneplikt/Sider/kva-er-verneplikt.aspx | title = Kva er verneplikt? | publisher = forsvaret.no | accessdate = 2012-10-21 | language = norsk }}</ref> De væbnede styrker er underlagt forsvarsministeriet og den øverste leder er kong Harald 5. Det norske militær består af følgende værn: ''Hæren'', ''[[Sjøforsvaret]]'', ''[[Luftforsvaret]]'' og ''Heimevernet''.
Delvist på grund af Norges manglende evne til at opretholde neutralitet under anden verdenskrig, hvor man gik i allieret krigstjeneste efter landets besættelse af Nazityskland, var Norge en af de nationer, der grundlagde [[NATO]] i 1949. Nu deltager Norge i [[International Security Assistance Force]] (ISAF) i [[Afghanistan]].<ref>{{cite web | url = http://mil.no/organisation/about/internationaloperations/Pages/default.aspx | title = International operations | publisher = mil.no | accessdate = 2012-10-21 }}</ref> Desuden har landet bidraget til adskillige missioner under ledelse af FN, NATO og det europæiske fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde under EU.
Linje 372:
Norge har verdens næsthøjeste [[BNI per indbygger]] (efter [[Luxembourg]]) og verdens femtehøjeste [[Verdens landes BNP pr. indbygger|BNP per indbygger]]. Nu om stunder figurerer Norge som det næstrigeste land i verden i materiel forstand med den største kapitalreserve per indbygger.<ref>{{cite journal | author = Baltais, Simon | title = Environment And Economy: Can They Co-Exist In The "Smart State"? | journal = Issues | issue = 91 | year = 2010 | pages = 21-24 | publisher = Education Research Complete }}</ref> Landet ligger for tiden øverst på [[UNDP]]'s [[Human Development Index]].<ref>{{cite web | url = http://hdr.undp.org/en/media/HDR_2011_EN_Table1.pdf | title = Human Development Index and its components | publisher = UNDP | year = 2011 | accessdate = 2012-10-24 }}</ref> Levestandarden i Norge er blandt de højeste i verden. Bladet ''Foreign Policy'' placerede landet nederst på Failed States Index i 2009 og karakteriserede det som verdens bedst fungerende og mest stabile land (placeringen er i 2012 ændret til femtenederst).<ref>{{cite web | url = http://www.fundforpeace.org/global/?q=fsi-grid2012 | title = The Failed States Index 2012 | publisher = www.fundforpeace.org | accessdate = 2012-10-24 }}</ref> En solid eksport af gas og olie kombineret med en sund økonomi og en betydelig oparbejdet velfærd ledte til den konklusion, at Norge vil forblive blandt de rigeste lande i verden et pænt stykke ind i fremtiden.
Den norske [[økonomi]] er et eksempel på en [[blandingsøkonomi]], et rigt [[kapitalistisk]] [[velfærdssamfund]] med en kombination af de [[frie markedskræfter]] og [[offentlig regulering]] samt betydelig offentlig kontrol af vitale områder. Staten sikrer gratis sundhedsbehandling (til et vist niveau), og forældre har ret til 46 ugers betalt barselsorlov.<ref>{{cite web | url = http://www.nav.no/Familie/Svangerskap%2C+f%C3%B8dsel+og+adopsjon/Foreldrepenger+til+far+ved+f%C3%B8dsel+og+adopsjon | title = Foreldrepenger til far ved fødsel og adopsjon | publisher = NAV | year = 2012 | accessdate = 2012-10-24 | language = norsk }}</ref> Den indtægt, som staten får fra naturressourcer, omfatter et betydeligt bidrag fra den [[petrokemi|petrokemiske sektor]] og den enorme og omhyggeligt styrede indtægt herfra. Arbejdsløsheden i Norge er så lav som 2,6 % i 2012,<ref>{{kilde nyheder | url = http://www.dn.no/forsiden/borsMarked/article2461528.ece | publisher = Dagens Nyheter | title = Norge i særstilling | date = 2012-08-31 | author = Riise, K.v. og Becker, C.L. | accessdate = 2012-10-24 | language = norsk }}</ref> 30 % af arbejdsstyrken er offentligt ansat, en andel der er den højeste inden for [[OECD]].<ref>{{kilde nyheder | url = http://www.vl.no/samfunn/flere-offentlig-ansatte/ | title = Flere offentlig ansatte | publisher = Vårt Land | date = 2010-09-10 | author = Tønnessen, Marianne | accessdate = 2012-10-24 | language = norsk }}</ref> 22 % er på [[overførselsindkomst]], og 13 % er ude af stand til at arbejde (de højeste andele i verden).<ref>{{kilde nyheder | url = http://www.dn.no/trygd_i_norge/article1837921.ece | title = Den norske syken er verst | publisher = Dagens Nyheter | author = Riise, Kari Vartdal | date = 2010-02-12 | language = norsk }}</ref> Produktiviteten per time er lige som den gennemsnitlige timeløn blandt de højeste i verden.<ref>{{cite web | url = http://www.bls.gov/fls/intl_gdp_capita_gdp_hour.pdf | title = International Comparisons of GDP per Capita and per Hour, 1960–2010 | publisher = Bureau of Labor Statistics | date = 2011-08-15 | format = PDF | accessdate = 2012-10-24 }}</ref><ref>{{cite web | url = http://www.bls.gov/news.release/ichcc.t01.htm | title = Hourly compensation costs, U.S. dollars and U.S. = 100 | publisher = Bureau of Labor Statistics | date = 2011-12-21 | accessdate = 2012-10-24 }}</ref> [[Egalitarisme|Lighedsstræbelserne]] i det norske samfund sikrer, at forskellen mellem den lavest betalte arbejder og direktøren i de fleste virksomheder er betydeligt lavere, end det kendes fra sammenlignelige vestlig økonomier, hvilket også afspejles i Norges lave [[Lande rangordnet efter indkomstfordeling|Gini-koefficient]].<ref>{{cite web | url = https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2172rank.html | title = Country comparison: Distribution of family income | publisher = CIA | work = The World Factbook | accessdate = 2012-10-24 }}</ref>
Staten ejer en stor andel af i vigtige sektorer som den petrokemiske industri ([[Statoil]] og [[Aker Solutions]]), [[vandkraft]]industrien ([[Statkraft]]), [[aluminium]]produktion ([[Norsk Hydro]]), bankvirksomhed ([[DnB ASA]]) og telekommunikationsudbud ([[Telenor]]). Gennem disse store virksomheder kontrollerer staten omkring 30 % af aktiemarkedet på [[Oslo Børs]]. Når man regner ikke-noterede virksomheder med, er statens andel endda højere (primært fra ejerskab af olielicenser). Norge er desuden en betydelig skibsfartsnation med den sjettestørste [[Søfart|handelsflåde]] i verden bestående af over 1.400 norskejede fartøjer.
Linje 383:
Den økonomiske vækst var i [[2000]] 2,7 %, sammenlignet med 0,8 % i 1999. Væksten faldt dog tilbage i 2001 til 1,3 %. Der blev igangsat [[privatisering]]er i 2000, hvor regeringen solgte 1/3 af det 100 % statsejede olieselskab [[Statoil]].
Flere undersøgelser viser at nordmænd har den største [[livskvalitet]] i verden. En stor del af den overskydende indtægt ved det nuværende oliesalg er placeret i [[Statens pensjonsfond|Norges oliefond]] og efterfølgende investeret i udlandet. Fonden har nu en formue på ca. 2300 milliarder [[norske kroner]] ([[pr. 2009|maj 2009]]). (reel formue siges at være over 3000 milliarder).
Fonden er blandt de aller største investorer i verden, og ejer per juli 2009 mere end 1,25 % af alle børsnoterede aktier i Europa. Statens pensjonsfond er verdens næststørste statsejede [[kapitalfond]], efter [[Abu Dhabi Investment Authority|''Abu Dhabi Investment Authority'']].
=== Energi ===
Norge har tre markante kilder til energi: [[Olie]], [[naturgas]] og [[vandkraft]], som dels dækker landets eget behov for energi, dels eksporteres, hvorved energien udgør en af landets allerstørste eksportindtjeninger.
[[Fil:StatfjordA(Jarvin1982).jpg|thumb|left|Olieproduktion har udgjort rygraden i den norske økonomi siden 1970'erne.]]
Linje 401:
[[Fil:Ewf 7092 noorwegen 2007.jpg|thumb|right|Der har været eksporteret [[tørfisk]] fra [[Lofoten]] i mindst 1.000 år.]]
I 2000 solgte staten en tredjedel af Statoil via en [[Børsnotering|børsintroduktion]]. Året efter fulgte børsnotering af den førende teleudbyder, [[Telenor]] på [[Oslo Børs]]. Staten ejer fortsat også betydelige andele af den største bank, [[DNB ASA]], og af flyselskabet [[Scandinavian Airlines|SAS]]. Siden 2000 har den økonomiske udvikling været stærkt stigende, hvilket har fået arbejdsløsheden ned på et niveau, man ikke havde set siden begyndelsen af 1980'erne med en arbejdsløshedsandel på 1,3 % i 2007. Selv om finanskrisen har ændret på dette, var arbejdsløsheden ikke blevet større end 3,3 % i 2011. I sammenligning hermed har nabolandet Sverige måttet registrere en større påvirkning af den internationale krise, hvilket medførte, at Norge for første gang nogensinde overgik Sverige i samlet [[bruttonationalprodukt]] i første kvartal i 2009 trods det, at Sveriges befolkning er næsten dobbelt så stor som Norges.
Sammen med olien er der fundet enorme mængder af naturgas i Nordsøen, så landet er den sjettestørste udvinder af dette produkt samt den tredjestørste eksportør i verden.
Der har siden 2000 været varierende forventninger til den mængde olie og naturgas, der fortsat kan udvindes på norsk territorium. Således det fra det norske Oliedirektoratet i 2007 estimeret, at der var 54,1 milliarder tønder olie tilbage i Nordsøen (næsten dobbelt så meget, som der hidtil var udvundet).<ref>{{cite web | url = http://www.metal-supply.dk/article/view/16231/norge_forbereder_sig_pa_et_liv_efter_olien | title = Norge forbereder sig på et liv efter olien | publisher = www.metal-supply.dk | author = Eilers, Henrik | date = 2007-08-03 | accessdate = 2012-11-12 }}</ref> Siden har nye fund i 2011 i Nordsøen øget estimatet med mellem 500 og 1200 millioner tønder,<ref>{{kilde nyheder | url = http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/212825/statoil_stoerste_oliefund_i_norge_siden_80erne.html | title = Statoil: Største oliefund i Norge siden 80'erne | publisher = Børsen | work = Ritzau Finans | date = 2011-08-16 | accessdate = 2012-11-12 }}</ref> og et nyt fund året efter, denne gang i [[Barentshavet]], med yderligere 400-600 millioner tønder.<ref>{{cite web | url = http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-47316970:norge-g%C3%B8r-endnu-et-stort-oliefund.html?rss | title = Norge gør endnu et stort oliefund | date = 2012-01-09 | work = Ritzau | accessdate = 2012-11-12 }}</ref><ref>{{Kilde nyheder | publisher = Ingeniøren | url = http://ing.dk/artikel/125889-norsk-optimisme-uden-ende-efter-oliefund-i-barentshavet | title = Norsk optimisme uden ende efter oliefund i Barentshavet | date = 2012-01-18 | author = Rosendal, Sara | accessdate = 2012-11-12 }}</ref>
Norge er selvforsynende med elektricitet produceret primært ved [[vandkraft]], hvor man nyder godt af det smeltevand, der fra de mange fjelde løber via de [[elv]]e og fjorde mod havet. I 2010 blev der produceret i alt 124,5 TWh el, hvoraf 94,8 % blev skabt ved vandkraft, mens resten primært stammede fra varmekraftværker og vindkraft. Denne produktion kan nogenlunde dække landets eget forbrug, der i 2010 var på 132 TWh,<ref>{{cite web |url = http://www.nve.no/Global/Energi/Analyser/Energi%20i%20Norge%20folder/FOLDN2011.pdf | title = Energi i Norge | year = 2010 | publisher = Norges vassdrags- og energidirektorat | accessdate = 2012-11-12 | language = norsk | format = PDF }}</ref> men der har i en årrække været overskud af produktion, hvilket har givet anledning til en eksport af el til nabolandene, heriblandt Danmark.
Linje 411:
=== Erhvervsliv ===
Ud over olien og vandkraften har Norge også gode indtægter fra [[fiskeri]]et, hvor landet er den næststørste eksportør i verden efter Kina<ref>{{cite web | url = http://www.globefish.org/world-fish-trade-exceeds-usd-100-billion-for-the-first-time-in-history.html | title = World fish trade exceeds USD 100 billion for the first time in history | publisher = www.globefish.org | accessdate = 2012-10-26 }}</ref> og den sjettestørste våbeneksportør i verden.<ref>{{kilde nyheder | url = http://www.dagbladet.no/2011/01/28/nyheter/industri/politikk/arbeidsliv/arbeiderpartiet/15228276/ | title = Mener Norge bør satse på våpen når oljen tar slutt | publisher = Dagbladet | date = 2011-01-28 | accessdate = 2012-10-26 | language = norsk }}</ref>
Det er muligt at fund af [[thorium]], der bl.a. kan bruges i [[atomkraft]]værker vil blive vigtige for Norge i fremtiden, da landet har en af verdens største forekomster af dette.
På grund af klimaet og jordforholdene er Norge ikke et udpræget landbrugsland. Kun tre procent af arealet (9.716,85 km²) er opdyrket, og sammenhængende landbrugsområder findes kun i Syd- og Midtnorge og i Østnorge omkring Oslo og Gudbrandsdalen. Omkring [[Stavanger]] findes Norges største og bedste samlede landbrugsområde, [[Jæren]]. Det kan være svært for de norske landmænd at have en ordentlig indtjening ved faget, og for at forhindre affolkningen fra land til by yder staten støtte til landbrugsdrift. Landmændene holder får, køer, grise og høns, så Norge er [[Selvforsyning|selvforsynende]] med [[animalske produkter]] som mælk, smør, ost, kød og æg, mens korn og grøntsager til dels importeres. Selvom den vestlige del af Norge er velegnet til frugt- og grøntproduktion, dyrkes der ikke nok til at forsyne hele landet.
Sammenlignet med Sverige og Finland er Norge fattig på skove, for kun en tredjedel af landet er dækket af træer. Hovedparten af skovene ejes af landmænd, der har skovdrift som bierhverv, og resten drives af store selskaber. Gran, fyr og birk er i nævnte rækkefølge de vigtigste træer i skovdrift. Træet skæres op og bearbejdes til brædder, bjælker, spånplader og krydsfiner. I Norge er træ det mest brugte materiale til husbyggeri, og det bruges desuden til cellulose og papir.
Linje 421:
[[Fil:Sildefiske i Bodø.jpg|thumb|Fiskeri har altid været et vigtigt erhverv i Norge.]]
[[Fiskeri]] har i århundreder været rygraden i norsk erhvervsliv. Især har fangst af [[torsk]] og [[sej]] spillet en væsentlig rolle, og eksport af fisk er næst efter olie den største indtægtskilde. Kystfiskeri har højsæson mellem [[jul]] og [[påske]], hvor store mængder af [[torsk]] kommer til [[Lofoten]] fra [[Arktis]] for at gyde. Tidligere blev fiskene ofte hængt til tørre på meterhøje træstativer, men i nutiden er dette afløst af moderne fryse- og køleteknik som [[konservering (madvarer)|konserveringsmetode]]. [[Laks]] er ikke længere så udbredte i havet, hvorfor, man har udviklet opdræt i havbassiner nær kysten eller inde i fjordene for at klare den store efterspørgsel. Øvrige fiskearter som [[sild]], [[makrel]], [[lodde]] og [[sardin]] forekommer mere ustabilt.
49% af arbejderne er medlemmer af en [[fagforening]], pr. 2016.<ref>http://www.arbeidslivet.no/Lonn/Fagorganisering/Antall-fagorganiserte-og-organisasjonsgrad-i-Norge/</ref>
Linje 454:
[[Statistisk Sentralbyrå]] har opgjort Norges indbyggertal pr. 1. oktober 2012 til 5.038.100.<ref>{{cite web | url = http://www.ssb.no/emner/02/befolkning/ | title = Befolkning | publisher = Statistisk sentralbyrå | accessdate = 2012-11-29 | language = norsk }}</ref> NRK kunne dog i 2014 fortælle, at det reelle indbyggertal kan være væsentlig lavere.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/01/17/0117054138.htm Norges officielle indbyggertal er forkert]. ''dr.dk''. 17. januar 2014. Læst s.d.</ref><ref>[http://www.nrk.no/norge/folketallet-i-norge-er-feil-1.11473850 Eksperter om folketall: – Vi er færre enn vi tror.] ''[[NRK]]''. {{No sprog}} 16. januar 2014. Læst 17. januar 2014.</ref> [[Nordmænd]]ene er et nordgermansk folkeslag.
Der er ikke nogen officiel optælling på etnicitet i Norge. Primo 2012 havde næsten 87 % af befolkningen mindst en forælder, som var født i Norge. 13,1 % eller cirka 655.000 var enten immigranter eller børn af forældre, der begge var født uden for Norge. Af disse folk med udenlandsk baggrund stammede omkring 323.000 fra Europa, omkring 220.000 fra Asien, omkring 80.000 fra Afrika, omkring 20.600 fra Syd- og Mellemamerika og omkring 11.000 fra Nordamerika.<ref>{{cite web | url = http://www.ssb.no/emner/00/00/10/innvandring/ | title = Innvandring | publisher = Statistisk sentralbyrå | accessdate = 2012-11-29 | language = norsk }}</ref>
I 2012 havde lidt over 400.000 af indbyggerne med indvandrerbaggrund norsk statsborgerskab.<ref>{{cite web | url = http://www.ssb.no/english/subjects/02/01/10/innvbef_en/tab-2012-04-26-03-en.html | title = Three categories of immigration background, country of birth and citizenship by country background and sex | date = 2012-01-01 | publisher = Statistisk sentrabyrå | accessdate = 2012-11-29 }}</ref> Der var immigranter i alle norske kommuner. De byer eller kommuner med højest indvandrerandel var [[Oslo]] (26 %) og [[Drammen]] (18 %).<ref>{{cite web | url = http://www.ssb.no/emner/02/01/10/innvbef/index.html | title = Innvandrerbefolkningen | publisher = Statens sentralbyrå | accessdate = 2012-11-29 | language = norsk | date = 2012-04-26 }}</ref> Ifølge [[Reuters]] er Oslo hurtigst voksende by i Europa på grund af indvandring.<ref>{{cite web | url = http://www.reuters.com/article/2011/07/22/norway-blast-idAFL6E7IM19S20110722 | title = Key facts about Norway | publisher = Reuters | date = 2011-07-22 | author = Hares, Sophie }}</ref>
[[Samer]]ne har traditionelt boet i det nordlige Norge, Sverige, Finland samt Rusland på Kolahalvøen. Et andet nationalt mindretal udgøres af [[kvener]]ne, der er efterkommere efter [[Finsk (sprog)|finsktalende]] indvandrere til Nordnorge fra det 18. til det 20. århundrede. Både samerne og kvenerne har været underkastet en stærk assimileringspolitik fra den norske regering fra det 19. århundrede og op til 1970'erne.<ref>{{cite book | title = Fra fornorskningspolitikk mot kulturelt mangfold | author = Jensen, Eivind Bråstad | publisher = Nordkalott-Forlaget }}</ref> Som følge af denne "fornorskningsproces" identificerer mange samiske og kvenske familier sig nu som etniske nordmænd.<ref>{{cite journal | title = Sapmi – Becoming a nation: The emergence of a Sami national community | publisher = Australian Indigenous Law Reporter | url = http://www.austlii.edu.au/au/journals/AILR/2002/1.html | author = Bjørklund, I; Brantenberg, T; Eidheim, H; Kalstad, J. A.; Storm, D | year = 2002 | issue = 1 | volume = 7 | accessdate = 2012-11-29 }}</ref>
Linje 539:
I de senere år er tilvæksten i befolkningstallet blandt indvandrere i stort omfang årsag til Norges samlede befolkningstilvækst. Således steg indvandrerbefolkningen i 2011 med 46.245, hvilket udgjorde 70 % af den samlede befolkningstilvækst; omkring 22 % af de nyfødte havde indvandrerbaggrund.<ref>{{cite web | url = http://www.ssb.no/emner/02/01/10/innvbef/ | title = Innvandrerbefolkningen | publisher = Statens sentralbyrå | date = 2012-04-26 | accessdate = 2012-11-30 | language = norsk }}</ref>
Den største gruppe af ikke-europæere i Norge har [[pakistan]]ske rødder, og flertallet heraf bor i og omkring Oslo. Gruppen med [[irak]]iske rødder er steget betydeligt de seneste år. Efter udvidelsen af EU i 2004 er der indvandringen steget markant fra Øst- og Centraleuropa, særligt fra Polen, Tyskland, Sverige, Litauen og Rusland.<ref>{{cite web | url = http://www.ssb.no/emner/02/02/folkendrkv/ | title = Kvartalsvise befolkningsendringer | publisher = Statens sentralbyrå | accessdate = 2012-11-30 | language = norsk }}</ref><ref name=folkemengde>{{cite web | url = http://www.ssb.no/innvbef/tab-2012-04-26-07.html | title = Folkemengde, etter norsk/utenlandsk statsborgerskap, botid og landbakgrunn. 1. januar 2012 | publisher = Statens sentralbyrå | accessdate = 2012-11-30 | language = norsk }}</ref>
{| class="wikitable"
Linje 588:
Blandt de ikke-kristne religioner er [[islam]] størst med lidt over 100.000 medlemmer i 2011.<ref name=andrerel /> Denne religion praktiseres hovedsageligt af indvandrere af somalisk, arabisk, albansk, tyrkisk og pakistansk afstamning. Ingen andre religioner praktiseres af over 1 % af befolkningen.
I lighed med de øvrige skandinaviske lande var Norges [[Nordisk religion|oprindelige religion]] en praksisorienteret religion, der gik ud på at overholde en række religiøse pligter med henblik på at have et godt forhold til guderne. Mod slutningen af det 11. århundrede var Norge blevet kristnet og den gamle tro forbudt. Rester af den oprindelige religion har overlevet i form af person- og stednavne, ugedage og andre steder i hverdagssproget. Moderne interesse for livet i fortiden har betydet en fornyet interesse for [[asetro]], men det er dog kun få hundrede, der er registreret som medlemmer af Åsatrufellesskapet Bifrost.
Samerne praktiserede en [[shamanisme|shamanistisk]] religion til et godt stykke ind i det 18. århundrede, indtil dansk-norske missionærer fik de fleste til at konvertere til kristendom. Shamanismen har i lighed med asetroen vundet en vis interesse, og nogle af samerne har holdt fast i deres oprindelige religion.
Linje 690:
=== Sprog ===
{{Uddybende|Norsk (sprog)|Samiske sprog}}
Det [[Nordiske sprog|nordiske]] sprog [[Norsk (sprog)|norsk]] har to officielle skrevne former: [[Bokmål]] og [[nynorsk]]. Begge disse sprog anerkendes som officielle sprog, idet de kan bruges i offentlig administration, skoler, kirker og medier. Bokmål er langt mest udbredt og anvendes af 80-85 % af befolkningen. Omkring 95 % af befolkningen taler norsk som modersmål, selv om mange taler en eller anden form for [[dialekt]], som kan afvige betydeligt fra det skrevne sprog. Alle dialekterne er indbyrdes forståelige, selv om folk, der stort set kun behersker deres egen dialekt, kan have besvær med at forstå visse fraser eller udtalen i nogle andre dialekter. Der tales og skrives også flere [[Uralske sprog|uralske]] [[samiske sprog]] i landet, særligt i mod nord, af folk, der hører til [[samer]]ne (det estimeres, at omkring en tredjedel af de norske samer taler et samisk sprog<ref>{{cite web | url = http://eplads.norden.org/nordenssprak/kap2/2c/01.asp?lang=da | title = Nordens sprog med rødder og fødder - Samiske sprog | publisher = norden.org | accessdate = 2013-01-12 }}</ref>). De, der taler det, har ret til at blive undervist på samisk, uanset hvor i landet de bor, og borgerne har også ret til at kommunikere med det offentlige i et af flere samiske sprog. Det [[Kvener|kvenske]] mindretal har historisk set talt [[Kvensk (sprog)|kvensk]], ligeledes et uralsk sprog; det betragtes som et selvstændigt sprog i Norge, mens det generelt i Finland betragtes som en finsk dialekt. I Norge er det få eller ingen kvener, der kender og behersker sproget. Ifølge [[Kainun institutti]], det norske institut for kvensk sprog og kultur, er "den typiske moderne kvener en norsktalende nordmand, der kender sin afstamning".<ref>{{cite web | url = http://www.kvenskinstitutt.no/kvener/ | title = Kvener | publisher = Kainun institutti | accessdate = 2013-01-12 | language = norsk }}</ref> Endelig er der nogle, der argumenterer for at gøre [[Tegnsprog|norsk tegnsprog]] til et officielt sprog i landet.
[[Fil:Norwegian dialects.PNG|thumb|right|Oversigt over de norske dialektgrupper: Nordnorsk (gult), trøndelagnorsk (mørkeblåt), vestnorsk (orange) og østnorsk (lyseblå).]]
I det 19. og 20. århundrede var det norske sprog genstand for en [[Den norske sprogstrid|politisk og kulturel strid]]. Denne strid førte til, at nynorsk blev skabt i det 19. århundrede, og at der i det 20. århundrede blev opstillet alternative standarder for stavningen. Specielt blev der opstillet riksmål-standarden, der er mere konservativ (det vil sige tættere på dansk) end bokmål.
Norsk ligner meget de andre skandinaviske sprog, [[Svensk (sprog)|svensk]] og [[Dansk (sprog)|dansk]]. Alle tre sprog forstås nogenlunde af folk med et af de andre sprog som modersmål og kan bruges i kommunikation mellem indbyggerne i de tilsvarende lande – og bliver i stor udstrækning brugt. Som et resultat af samarbejdet i [[Nordisk Råd]] har indbyggerne i hele Norden, også [[Island]] og [[Finland]], ret til at kommunikere med de norske myndigheder på deres eget sprog.{{kilde mangler|dato=december 2019}}
Linje 707:
Den norske bondekultur, der fortsat sætter sit præg på kulturen i Norge, er et resultat af såvel knappe ressourcer som det barske klima og gamle ejendomsretslove. I det 18. århundrede var denne bondekultur basis i den [[Norsk romantisk nationalisme|romantiske nationalisme]], som stadig er synlig i det norske sprog og medierne. I det 19. århundrede blomstrede norsk kultur, idet bestræbelserne fortsatte på at opnå en uafhængig identitet inden for litteratur, teater, musik og billedkunst. Kulturarbejdet er båret videre i moderne kunstformer, og nu om stunder støtter de offentlige myndigheder tiltag i form af udstillinger, kulturprojekter og kunstnerisk arbejde.
Norge har på mange måder været et foregangsland inden for kvinders, minoriteters og homoseksuelles rettigheder. Blandt andet var Norge i 1990 det første land, der ratificerede [[International Labour Organization|ILO]]-konvention 169 om oprindelige folk, og i 1913 var det et af de første lande, der gav alle borgere stemmeret (uanset civil status). Det var også det første uafhængige land, der tillod kvinder at stille op til offentlige embeder.
Hvad angår homoseksuelles rettigheder var Norge det første land i verden, der vedtog en antidiskriminationslov, der beskyttede bøsser og lesbiskes rettigheder. I 1993 var Norge det andet land, der legaliserede [[registreret partnerskab]] for par af samme køn, og 1. januar 2009 blev [[homovielse]]r vedtaget, hvorved par af samme køn fuldt ud har samme rettigheder som par af modsatte køn.
Omvendt blev den norske grundlov først i 1990 ændret, så [[førstefødselsret]]ten til den norske trone blev absolut, hvilket betyder, at det ældste barn af en regent bliver tronfølger uafhængigt af kønnet. Loven blev dog ikke ændret med bagudrettet virkning, så det er først for regentbørn født efter 1990, at denne ligestilling gælder: "For dem som ere fødte tidligere end Aaret 1990 gjælder ligevel at Mand gaar foran Kvinde" (Norges grundlov, §6<ref>{{cite web | url = http://www.lovdata.no/all/hl-18140517-000.html#6 | title = Kongeriget Norges Grundlov | date = 1990-07-13 | language = norsk | accessdate = 2013-01-13 }}</ref>).
Linje 721:
[[Fil:Ibsen photography.jpg|thumb|right|Forfatteren Henrik Ibsen.]]
Ud over ''[[Historia Norwegiæ]]'' fra begyndelsen af det 15. århundrede kom der ikke så megen norsk litteratur ud af perioden med Kalmarunionen og den efterfølgende union med Danmark. Undtagelserne herfra er [[Petter Dass]] og ikke mindst [[Ludvig Holberg]]. I sit skuespil ''[[Peer Gynt]]'' karakteriserede Ibsen denne periode således: "Firehundreårig natten ruged over abekatten". I denne periode blev et norske skriftsprog også i stor udstrækning fortrængt af dansk.
To store begivenheder fremskyndede en ny æra for norsk litteratur. I 1811 blev der etableret det første norske universitet i [[Oslo|Kristiania]], og grebet af ånden fra den [[Amerikanske uafhængighedskrig|amerikanske]] og den [[Den Franske Revolution|franske revolution]] vedtog nordmændene deres første [[Norges grundlov|grundlov]] i 1814. Snart efter blev Norge revet ud af sit kulturelle dødvande af en række markante forfattere, der først blev anerkendt i Norden, senere også i resten af verden. Disse forfattere omfattede navne som [[Henrik Wergeland]], [[Peter Christen Asbjørnsen]], [[Jørgen Moe]] og [[Camilla Collett]].
Linje 735:
[[Fil:Edvard Grieg (1888) by Elliot and Fry - 02.jpg|thumb|left|Komponisten Edvard Grieg.]]
Den klassiske musik kom til Norge sydfra, i første omgang til de største byer som Kristiania, Bergen og Trondheim. De første dokumenterede norske komponister stammer fra begyndelsen af det 18. århundrede og inkluderer den tyskfødte [[Georg von Bertouch]]. Med den store nationalromantiske bølge i slutningen af dette og begyndelsen af det følgende århundrede kom der for alvor gang i norsk komposition og musikliv. I den periode vandt violinisten [[Ole Bull]] et verdensomspændende ry, og flere komponister dukkede op. Blandt disse var [[Martin Andreas Udbye]], der skrev den første norske [[opera]] samt [[Rikard Nordraak]], komponist til Norges nuværende [[Ja, vi elsker dette landet|nationalsang]]. Nationalfølelsen inspirerede de norske komponister til at inddrage elementer fra folkemusikken, blandt andet da Bull begyndte at spille hardangerfele. Den mest prominente norske klassiske komponist er uden tvivl [[Edvard Grieg]], der var meget præget af Bull, blandt andet i sit [[Peer-Gynt-Suite|orkesterstykke]] til Ibsens ''Peer Gynt''.
Af andre norske klassiske komponister kan nævnes [[Johan Svendsen]], [[Christian Sinding]] og [[Harald Sæverud]], lige som sangeren [[Kirsten Flagstad]] også har gjort sig bemærket ud over landets grænser.
Inden for den rytmiske musik har Norge i lighed med andre europæiske lande fulgt strømningerne fra især [[USA]] i det 20. og 21. århundrede. I [[jazz]]en har navne som [[Jan Garbarek]] og [[Terje Rypdal]] vakt international opmærksomhed, og i pop og rock har især [[A-ha]] slået igennem på verdensplan. Norge har tre gange vundet [[Eurovision Song Contest]]: [[Eurovision Song Contest 1985]] med [[Bobbysocks]], [[Eurovision Song Contest 1995|1995]] med [[Secret Garden]] samt [[Eurovision Song Contest 2009|2009]] med [[Alexander Rybak]]; i de to sidstnævntes vindersange var der markante elementer af norsk folkemusiktradition til stede. Andre internationalt kendte navne er [[Lene Nystrøm]], der som markant forgrundsfigur i den ellers danske gruppe [[Aqua (band)|Aqua]] i 1990'erne opnåede verdensberømmelse, samt [[techno]]duoen [[Röyksopp]], der ligeledes har opnået stor anerkendelse ud over Norges grænser.
Linje 747:
[[Fil:Brudeferden.jpg|thumb|right|''Brudefærd i Hardanger'', [[Hans Gude]] og [[Adolph Tidemand]], 1848.]]
Dahl blev fulgt af malere som [[Hans Gude]] og [[Adolph Tidemand]], og mod slutningen af det 19. århundrede introducerede [[Frits Thaulow]] [[impressionisme]]n i Norge. [[Christian Krohg]] kendes for sine realistiske billeder af blandt andet prostituerede fra Paris, noget der vakte skandale i samtiden.
Den nok mest kendte norske maler er [[Edvard Munch]], der mod slutningen af århundredet og begyndelsen af det 20. århundrede skabte værker, der blev verdenskendte, især ''[[Skriget]]''. Hans stil byggede på [[symbolisme (stilperiode)|symbolismen]], og han var selv en stor inspirationskilde til [[ekspressionisme]]n.
Linje 760:
[[Fil:Finneveta Røros.jpg|thumb|left|Den gamle mineby [[Røros]] med sine karakteristiske smalle gader og gamle træhuse.]]
I det 17. århundrede i unionen med Danmark blev byer som [[Kongsberg]] med barokkirken og [[Røros]] med mange træbygninger anlagt. Efter unionens opløsning i 1814 blev Oslo hovedstad, og [[Christian H. Grosch]] tegnede de ældste dele af [[Universitetet i Oslo]], [[Oslo Børs]] og en række andre bygninger i byen.
I begyndelsen af det 20. århundrede blev [[Ålesund]] efter en voldsom brand genopbygget i [[jugendstil]]. 1930'erne, hvor [[funktionalisme (arkitektur)|funktionalismen]] var dominerende, blev en stor tid for norsk arkitektur, men det er først i de seneste år, at norske arkitekter har vundet international anerkendelse i større stil. En af de mest imponerende nyere bygninger er [[Sametinget i Norge|Sametinget]] i [[Karasjok]] designet af [[Stein Halvorson]] og [[Christian Sundby]]. Selve tingsalen er en abstrakt udgave af en [[lavvu]], det traditionelle telt brugt af samerne.<ref>{{cite web | url = http://www.leslieburgher.co.uk/portfolio/Other/norway.htm | title = Norwegian Architecture | publisher = Leslie Burgher | accessdate = 2013-01-19 }}</ref>
=== Film ===
Det er først i de seneste år, at norsk film er blevet internationalt kendt i større omfang, men allerede i 1951 vandt [[Thor Heyerdahl]]s film om ''[[Kon-Tiki]]''-ekspeditionen en [[Oscar for bedste dokumentar]]film. [[Arne Skouen]]s ''[[Ni liv]]'' blev i 1959 nomineret til en Oscar og er i 2005 kåret som den bedste norske film nogensinde. I 1975 udsendte [[Ivo Caprino]] [[animationsfilm]]en ''[[Bjergkøbing Grandprix]]'', der nok er den mest kendte udbredte film på verdensplan nogensinde.
I 1987 udkom ''[[Stifinderen]]'' af [[Nils Gaup]], som var med til for alvor at sætte gang i udbredelsen af norsk film. Også denne film, der fortæller samernes historie, blev nomineret til en Oscar og blev en stor succes. ''Søndagsengler'' af [[Berit Nesheim]] blev i 1997 nomineret til en Oscar.
Siden 1990'erne er der produceret op mod tyve spillefilm om året i Norge. Blandt succeserne er ''[[Kristin Lavransdatter (film)|Kristin Lavransdatter]]'' af [[Liv Ullmann]], [[Erik Gustavsen]]s ''[[Telegrafisten]]'' og [[Erik Skjoldbjærg]]s debutfilm ''[[Insomnia (film fra 1997)|Insomnia]]'', der senere også blev en succes i en [[Insomnia (film fra 2002)|amerikansk genindspilning]]. I de seneste år kender man ''[[Max Manus (film)|Max Manus]]'' om modstandsmanden fra anden verdenskrig af samme navn.
Blandt de norske skuespillere, der er mest kendt i udlandet, er Liv Ullman, der blandt andet har medvirket i flere [[Ingmar Bergman|Bergman]]-film, samt [[Rolv Wesenlund]], kendt fra ''Fleksnes''-tv-serien og -film.
Linje 790:
Herudover er [[fodbold]] og [[håndbold]] to af de store idrætsgrene i landet. I fodbold har Norge ikke opnået de store internationale resultater hos herrerne med en bronzemedalje fra [[sommer-OL 1936]] som det bedste resultat. [[Norges fodboldlandshold|Herrelandsholdet]] har tre gange (1938, 1994 og 1998) kvalificeret sig til VM-slutrunden og en gang (2000) til EM-slutrunden uden nævneværdige resultater. Klubben [[Rosenborg BK]] har i en årrække været en af landets førende og har adskillige gange kvalificeret sig til gruppespillet i [[UEFA Champions League]]. Blandt de mest kendte norske fodboldspillere er [[Ole Gunnar Solskjær]], der havde en fornem karriere hos [[Manchester United FC]], og [[John Arne Riise]], der især kendes fra sin tid i [[Liverpool FC]]. Det kvindelige norske fodboldlandshold har klaret sig betydeligt bedre end det mandlige, idet holdet blev verdensmester i 1995, europamester i 1987 og 1993 samt vandt guld ved [[sommer-OL 2000]].
Inden for håndbold er det også kvinderne, der har klaret sig bedst. Landsholdet har vundet EM fem gange, VM to gange og OL to gange.
Andre sportsgrene, hvor Norge har klaret sig flot internationalt, er [[atletik]], hvor løberen [[Grete Waitz]] vandt det første VM i [[maratonløb]], mens spydkasteren [[Trine Hattestad]] har vundet både VM, EM og OL. Der har også været flotte resultater inden for [[sejlsport]], [[beachvolley]] og [[orienteringsløb]], mens [[skak]]spilleren [[Magnus Carlsen]] er den højestratede spiller i verden for tiden.
== Referencer og noter ==
| |||