Hermann Rorschach: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
+ infoboks
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer
Linje 30:
'''Hermann Rorschach''' (født [[8. november]] [[1884]] i [[Zürich]], død [[2. april]] [[1922]] i [[Hersau]]) var en [[schweiz]]isk [[freud]]iansk [[psykiater]], som var mest kendt for at udvikle en projektiv test kendt som [[Rorschachtesten]] (populært kaldet "blækklattesten").
 
Rorschach kom fra en kunstnerfamilie og var tidligt intenst optaget af [[kunst]] og ulige måder at opfatte den på. I et ungdomsbrev til [[Tolstoj]] skrev han: "''Evnen til at se og skabe verden ligesom [[Middelhavet|middelhavsfolkene]]; til at tænke verden ligesom tyskerne; til at føle verden ligesom [[Slavere|slaverne]] - vil disse [[energi]]er nogensinde kunne bringes sammen?''" Under sin studietid i Zürich blev han påvirket af fagmiljøet på Burghölzli-sygehuset, hvor Eugen Bleuler (der indførte begrebet [[schizofreni]]) og [[Jung]] var ansat. Rorschach selv arbejdede med [[analyse]]r af yderliggående religiøse [[sekt]]er, og under hvilke betingelser [[Esoterisme|esoteriske]] verdensopfatninger lettest får fodfæste. Som færdiguddannet psykiater virkede han på forskellige sygehuse i mindre byer i Schweiz. Han døde af peritonit som en følge av en revnet [[blindtarm]], kun ni måneder efter udgivelsen af ''Psykodiagnostik'', hvori han beskrev Rorschachtesten. <ref name="autogeneret1">[http://www.psykologtidsskriftet.no/index.php?seks_id=513055&a=3 Kim Larsen: "Blækklatter som metode", ''Tidsskrift for Norsk psykologforening'', 2018]</ref>
 
== Blækklattesten ==
En populær leg i Rorschachs barndom var ''Klexographie'', hvor man spildte blæk på et ark og undrede sig over de fremkomne figurer, eller skrev sit navn på et ark og foldede det for at "''se, hvad [[sjæl]]en siger''". Rorschach dyrkede blækklatlegen så meget, at han fik [[tilnavn]]et Klex. <ref>https://books.google.no/books?id=0WKIDAAAQBAJ&printsec=frontcover&dq=the+inkblots&hl=en&sa=X&redir_esc=y#v=onepage&q=the%20inkblots&f=false s. 22</ref>
 
[[Leonardo da Vinci]] spildte i sin tid maling på væggen for at få inspiration af de fremkomne mønstre. Justinius Kerner og [[Alfred Binet]] [[eksperiment]]erede også med tolkning af blækklatter. I dag er blækklattesten nærmest en [[metafor]] for [[subjektivitet]], hvor man konstruerer sin egen mening, og der ingen facit findes. [[Hillary Clinton]] sagde i [[1993]] om sig selv: "''Jeg er en Rorschachtest.''" <ref>[https://www.breitbart.com/big-government/2018/03/30/hillary-clinton-rorschach-test-women-worldwide/ Hillary Clinton: I Am a 'Rorschach Test' for Women Worldwide<!-- Botgenereret titel -->]</ref> [[Barack Obama]] sagde i [[2008]] om sig selv: "''Jeg er som en Rorschachtest. Selv om folk i sidste ende bliver skuffet over mig, kan de alligevel ha' lært noget.''" <ref>https://www.nytimes.com/2008/06/04/world/americas/04iht-obama.1.13459637.html</ref>
 
At testen selv opfattes så forskelligt af [[psykolog]]er, gør den til sin egen Rorschachtest: Faglige vurderinger går fra, at testen er værdiløs, eller gør mere skade end gavn, til at den er en stor hjælp i klinisk praksis. Rorschach mødte allerede problemer ved bogens udgivelse, da [[trykkeri]]et gik tom for typer til [[bogstav]]et stor F. I bogen forekom stor F meget ofte, fordi "form" og "[[farve]]" blev forkortet til "F" og "Fb". [[Logistik]]problemet blev til sidst løst ved at trykke bogens første del til sidst, for at frigøre et tilstrækkeligt stort antal typer. Omsider kom ''Psykodiagnostik'' så ud i juni [[1921]]. <ref>[http://www.psykologtidsskriftet.no/index.php?seks_id name=513055&a=3 Kim Larsen: "Blækklatter som metodeautogeneret1", ''Tidsskrift for Norsk psykologforening'', 2018]</ref>
 
De anklagede i [[Nürnbergprocessen]] blev underkastet blækklattesten. Den ene af de to testere, Douglas Kelley, tog sit liv [[nytårsdag]] [[1958]] ved at indtage en [[cyanid]]kapsel foran sin familie; den samme [[selvmord]]smetode, som testobjektet [[Göring]] havde anvendt. Det førte til spekulationer om, hvorvidt Kelley havde været manden, der smuglede en cyanidkapsel ind til Göring og muliggjorde hans selvmord. <ref>[https://dirkdeklein.net/2016/10/14/the-strange-case-of-douglas-kelley-nuremberg-trials-psychiatrist/ The strange case of Douglas Kelley, Nuremberg Trials Psychiatrist | History of Sorts<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
 
== Noter ==