Margarete Buber-Neumann: Forskelle mellem versioner

Margarete Thüring stammede fra en middelklassefamilie i Potsdam. Som barn hadede hun sin [[tyran]]niske far, der tidligt vakte hendes sympati med alle undertrykte. Hun fik støtte fra sin liberale, kultiverede mor. Under [[første verdenskrig]] blev Buber-Neumann politisk aktiv og satte sit håb til en kommende verdensrevolution. Tyve år gammel, i [[1921]], kom hun med i det tyske kommunistparti [[KDP]]. Hun uddannede sig til lærerinde, men viede sig i større grad til undergrundsarbejde for KDP, hvor hun mødte og giftede sig med Rafael Buber, søn af den jødiske [[filosof]] [[Martin Buber]]. Parret blev skilt i [[1929]], og deres to døtre, der først boede hos moren, senere hos farens forældre, måtte senere som halvt jødiske flygte til [[Palæstina]] efter [[Hitler]]s magtovertagelse. <ref name="autogeneret1">[http://www.fembio.org/english/biography.php/woman/biography/margarete-buber-neumann/ Margarete Buber-Neumann<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Også her boede de hos Martin Buber og hans kone. Margarete mødte på denne tid Heinz Neumann, en af KDPs centralfigurer og direkte involveret i de kantonesiske bønders og arbejderes oprør i [[Kina]]. Buber-Neumann blev hans medarbejder; senere giftede de sig og arbejdede sammen for KDP i Tyskland, [[Spanien]] og [[Frankrig]]; men [[ideologi]]ske modsætninger indad i partiet, en voksende antikommunisme og Hitlers fremmarch tvang dem til at flygte til Moskva i [[1933]] under falske navne. <ref>http: name="autogeneret1" //www.fembio.org/english/biography.php/woman/biography/margarete-buber-neumann/</ref> I Moskva boede de sammen med mange andre vestlige [[migrant]]er på Hotel Lux. <ref>https://www.kas.de/c/document_library/get_file?uuid=e5f76aa7-0b6e-1ddf-5268-7282e0a5ca7e&groupId=252038 Tyske kommunister i eksil på hotel Lux</ref> Under [[Den store udrensning|Stalins store udrensninger]] blev Neumann arresteret i april [[1937]] og forsvandt sporløst. I juni 1938 kom turen til hans kone, der blev sendt i lejr i [[provins]]en [[Karaganda (provins)|Karaganda]] i to år.

I foråret 1940, da [[Molotov-Ribbentrop-pagten]] var i kraft, blev Buber-Neumann af den sovjetiske sikkerhedstjeneste [[NKVD]] - som hundredvis af andre tyske [[flygtning]]e i Moskva - udleveret til Tyskland. [[SS]] indsatte hende i koncententrationslejren [[Ravensbrück]], hvor hendes vidnesbyrd fra Stalins helvede isolerede hende fra de andre kommunistiske fanger. Kun den tjekkiske [[Milena Jesenská]], forfatter og ven af [[Kafka]], forstod, for hun havde for længst gennemskuet Stalins politik. "''Og der, blandt hadefulde medfanger og pligtopfyldende [[Stikker|angivere]], udviklede der sig et venskab mellem de to kvinder, der transcenderede det [[inferno]], der omgav dem.''" I 1950'erne blev Buber-Neumann inviteret til [[Bergen]], hvor hun fortalte fra sit liv, og understregede, at den sovjetiske økonomi stadig afhang af slavearbejde. Hendes hvoedanliggende var imidlertid sameksistenspolitikken, i hendes øjne et blændværk, fordi sovjet[[diktatur]]et, som alle diktaturer, i sin natur var aggressivt. Én af bergenserne efterspurgte håbefuldt et alternativ til sameksistenspolitikken. Ellers sad publikum tavse; først 30 år senere så de ud til at forstå, hvad Buber-Neumann den gang havde prøvet at meddele. <ref>Gunnar Helge Carlsen: "Moralsk rejse", ''[[Bergens Tidende]]''</ref>

I [[1963]] udgav hun ''Kafkas Freundin Milena'' om sit venskab med Jesenská. Da Margarete Buber-Neumann siden flyttede tilbage til Tyskland, levede hun et ret tilbagetrukket liv som skribent.