Skillingsvise: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Tragical Ballad 18th century.png|right|thumb|En [[Tragedie|tragisk]] 1700-tals skillingsvise på engelsk.]]

En '''skillingsvise''' er en [[vise]] publiceret som [[tryksag]]. Viserne var populære fra det [[16. århundrede]] til begyndelsen af det [[20. århundrede]]. Visen var typisk på fire sider med en forsideillustration i [[træsnit]], men fra det [[19. århundrede]] også i [[fotografi]].

Skillingsviserne var den tids sladrepresse, boulevardpresse eller ugeblade i ét, og [[publikum]] lyttede ivrigt, når sangene blev foredraget. Karakteristisk var de stærke effekter, en naiv udtryksmåde og iørefaldende [[melodi]]er, ofte lånt fra [[teater]] og [[varieté]].<ref>[https://snl.no/skillingsviser skillingsviser – Store norske leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Forsiderne er let genkendelige, med illustrationer, typer i [[fraktur]] frem til [[1900]], og lange, fortællende [[Titel (værk)|titler]].<ref name="autogeneret1">[https://www.idunn.no/edda/2018/02/skillingsvisene_i_norge_15501950 Skillingsvisene i Norge 1550–1950 - Nr 02 - 2018 - Edda - Idunn<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Selve navnet "skillingsvise" blev første brugt i [[1795]]. De ældste skillingsviser var håndskrevne i et lille antal, men med udbredelsen af [[Bogtryk|bogtrykkerkunstenbogtryk]]kerkunsten kunne de masseproduceres. I [[1802]] solgte Danmarks største [[avis]], ''[[Berlingske Tidende]]'', omkring 8.000 eksemplarer to gange om ugen; så skillingsviserne med et ugentligt oplag på omkring 20.000 var en alvorlig konkurrent til datidens aviser. En skillingsvise fra 1802, skrevet af en [[student]] og trykt i Kannikestræde 39, lokkede med titlen "''En splinterny Vise om tvende ægte Skurke, der bleve stygt narrede derved, at de stjal en død Kone i den Tanke, at det var et slagtet Sviin.''"<ref>Lars Lindeberg: ''De så det ske – Englandskrigene 1801-14'' (s. 62), forlaget Lademann, København 1974</ref>

Skillingsviserne blev lavet i forskellige emnekategorier og til forskellige formål:

* Nyhedsviser, om fx skibskatastrofer, [[mord]] <ref>[http://www.arkivverket.no/arkivverket/Arkivverket/Trondheim/Nettutstillinger/Massemordet-paa-Garnes-i-Verdal/Skillingsvise SKillingsvise - Arkivverket<!-- Bot genereret titel -->]</ref> eller retssager.

* [[Folkevise]]r.

Først mod slutningen af 1500-tallet kom de første danske og svenske; i Norge ikke før i 1800-tallet. Særlig udbredt var "riddervisen" ''Hjalmar og Hulda'', oprindeligt digtet af [[Wilhelmina Stålberg]] i [[1843]], om Hjalmar, der kommer hjem fra krigen og opdager at Hulda, der har sværget ham troskab, skal giftes med Sebastian den samme dag.<ref>[https://sv.wikisource.org/wiki/Hjalmar_och_Hulda Hjalmar och Hulda - Wikisource<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Svig i kærlighed var et yderst populært emne i skillingsviserne, samt kærlighed over [[Stænder|standsgrænserne]], som den gang satte strenge rammer for, hvem man kunne gifte sig med. Visen om [[Elvira Madigan]] og hendes "''grymmer död''" huskes endnu og er indspillet med [[Sven-Bertil Taube]].<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=m00dYON1TdQ ELVIRA MADIGAN - Sven-Bertil Taube sjunger skillingtryck visa - YouTube<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Sproget i viserne var opstyltet og efterstræbte de "højlitterære" formler, som den egentlige digtning for længst havde forladt.<ref>Ingrid Semmingsen (red.): "Det genfødte Norge", ''Norges kulturhistorie'', bind 4 (s. 225), forlaget Aschehoug, Oslo 1984</ref>

Blant kendte danske forfattere af skillingsviser: [[H.C. Andersen]], [[Erik Bøgh]], [[Sigvard Lykke]], [[Matthias Seest]], [[M. Gjørup]], [[J. Helms]], [[H.P. Holst]], [[B.S. Ingemann]], [[Carl Ploug]], [[Adolph von der Recke]] og [[Julius Strandberg]]. En af de flittigste leverandører var [[cand.theol.]] J.C. Brestrup, der med udgivelser som ''En lystig nye Vise, hvori tilstræklig bevises [[Fanden]]s Tilværelse, idet han ved [[Kusk|Kudskens]] Feiltagelse spillede tvende [[Forelskelse|forelskede]] et forbandet Puds, som Visen nærmere omtaler'',<ref>[https://books.google.no/books/about/En_lystig_nye_Vise_hvori_tilstræklig_be.html?id=fGsvnQAACAAJ&redir_esc=y En lystig nye Vise hvori tilstræklig bevises Fandens Tilværelse i det han ... - J. C. Brestrup (Cand Theol) - Google Bøker<!-- Botgenereret titel -->]</ref> udtalte: "''Dagens tildragelser gav mig anledning til at skrive adskillige viser, hvormed jeg kom temmelig i vinden, og fik mig derved adskilige spyfluer på halsen, som jeg dog bortviskede med [[Satire|satiriske]] fejekoste. Om vinteren kom en horevært og tog anledning af mine visers påfalende afsætning til at…indbyde mig til at træde i kompagniskab med ham.''"

I Danmark og Norge havde de fleste skillingstryk et opbyggeligt indhold - i modsætning til i [[Sverige]], hvor der ret tidligt trykkes viser med verdsligt indhold, såsom ''Vasa-visan'' om [[dalkarl]]enes indsats under [[Stockholm]]s [[belejring]] [[1521]]-23. Visen blev digtet ved [[Gustav Vasa]]s [[kancelli]] omkring ti år senere for at mane til nationalt samhold mod Danmark. I [[Danmark-Norge]] foretrak man at indoktrinere [[almue]]n til lydighed mod [[øvrighed]]en via kirke og tro; så da danskeren Tyge Nielssøn (1610–87) oprettede det første trykkeri i Norge, var en af hans første udgivelser en religiøs skillingsvise ''En Merckelig Viise om den yderste [[Dommedag]]'' (1643).<ref>https://www.idunn.no/edda/2018/02/skillingsvisene_i_norge_15501950< name="autogeneret1" /ref> I tvillingeriget repræsenterede national [[propaganda]] jo snarere en fare for splid mellem Danmark og Norge. I 1600-tallet omtaltes også opbyggelige sange, vi ville kalde [[salme]]r, som "viser".

Når fiskerne fra [[Nordland]] havde solgt fangsten i [[Bergen]], købte de som regel en [[ligkiste]] og fyldte denne med bergenske vand[[kringle]]r<ref>[http://www.matsiden.no/recipe/bergenske-vannkringler/ Bergenske vannkringler - Matsiden<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og skillingstryk, inden de sejlede nordpå igen. Blandt disse tryk var ofte præsten [[Petter Dass]]' viser, samt hans salmer.<ref>Ingrid Semmingsen (red.): "Det genfødte Norge", ''Norges kulturhistorie'', bind 4 (s. 220-21)</ref>

Den ældste nyhedsvise i Norge blev skrevet af en [[præst]] og omhandler [[Lavine|sneskred]], der i februar [[1679]] tog adskillige menneskeliv på [[Sunnmøre]].<ref>[https://norskred.wordpress.com/2018/02/11/dei-storste-skredulykkene-i-noreg/ Dei største skredulykkene i Noreg – NORSKRED<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Visen blev først trykt i København i [[1681]]. Blandt de sidste nyhedsviser, der blev skrevet, er to om [[Titanic (skib)|Titanics forlis]] [[16. april]] [[1912]]. I den danske forlød det:

::''snart det på Bunden laa.

== Soldaterviser ==

* "Der boede en bonde i Magleby“ med den forklarende undertitel: "''Vise om den fattige [[Dragon]], der blev indqvarteret paa [[Amager]] hos den rige Amagerbonde Grilles Peersen, og hvorledes han fik hele Gaarden, fordi han skaffede Bondens Datter, Sidse, en lille Dragon''".

* "''Du gik for vidt, Jens!''" med forklarende undertitel: "''En Kjærlighedshistorie om den kønne [[Husar]], Jens, der narrede saa mange Piger, men tilsidst selv kom forkert af sted.''"

* "''En rigtig Kærestevise om Emma og [[Livjæger]]en''“ med undertitlen: "''...er altid er i [[Uniform]]; om Søndagen som Livjæger, og om Hverdagen som Slagtersvend.''"

* "''En ganske urimelig, morsom rulle-Vise''“ med undertitlen/forklaringen: "''...skreven til Trøst og Opmuntring for Jens, og kan synges baade naar han marcherer, naar han er paa Forpost, i Slag og under [[Bombardement]].''"

Af de alvorlige skillingsviser om soldater, kan nævnes:

* "''Vise om den tapre danske Dragon, Niels Kjeldsen, som d. 28. Februar [[1864]] kæmpede standhaftigt mod en Mængde preussiske Husarer ved [[Viuf]], og tilsidst med et fejgt Skud bagfra fandt Heltedøden.''"

* "''En ganske ny Vise om det store [[Kampene ved Dybbøl|Slag ved Dybbøl]], hvor 75.000 Preussere overvandt 15.000 Danske“ – med forklarende undertekst: "Samt lidt om det store Bytte de ved Hjælp af Lommetyverier – have gjort af Uhre, Ringe, Smaapenge og andet Pilleri.''"

* "''[[Løjtnant|Lieutenant]] Ancker''" – med forklarende undertekst: "''Sang om den tappre Kommandeur for Dybbølskandsen Nr. 2, med en kort [[Biografi]].''"

* "''Vise om Logiskibet og de raske Gutter''“ – med forklarende undertekst: "''...som nu skulle lære Kongens Tjeneste og blive rigtige Orlogsfolk.''"

* "''Velfortjent Straf!''" – med forklarende undertekst: "''Vise om den modige franske Kvinde, der med egen Haand dræbte de to nedrige Preussere, fordi de mishandlede og skjændede hendes Datter og dræbte dennes lille uskyldige Barn.''"

* "''[[Sejr|Seiers]]-sang''“ – med forklarende undertekst: "''i Anledning af Den Franske Nations herlige Seier over deres inden- og udenrigske Fiender, og de Tydske Arméers Tilbagemarch den 30. September [[1792]], til en evig Afmindelse af den Sandhed, at den gode Sag vinder, og at [[Gud (monoteistisk)|Gud]] bestyrer alting efter sin uransaglige [[Visdom]].''"

== Litteratur ==