Børnefilm: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ |
|||
Linje 1:
[[Fil:Pinochio2_1940.jpg|thumb|Pinochio, klassikeren med flere typiske temaer for børnefilm - barnets grænsesøgende uopdragenhed, forhold til far og gudmor, vilde eventyr, magi og fantasiens frie løb]]
'''Børnefilm''' er en [[filmgenre]], som henvender sig til [[børn]] fra børnehavealderen og op til 12-års alderen, hvor handlingen og udformningen er tilpasset barnets følelsesmæssige behov for leg og tryghed, grad af modenhed og opfattelsesevne, og kan typisk være [[tegnefilm]], [[dyr]]efilm, [[komedie|familiekomedier]], film om den første [[skole]]gang, [[fantasy]]- og [[eventyr]]film samt actionfilm. Børnefilm har oftest børn i hovedrollen eller foregår i et univers, som er genkendelig for barnet og er tilpasset aldersgruppen således, at børnene kan identificere sig med figurerne og nemt følge med handlingen.<ref name="ref1"> Wojcik-Andrews, Ian (2000). Children's films: history, ideology, pedagogy, theory. Garland reference library of the humanities ; Children's literature and culture. New York: Garland Pub. ISBN 978-0815330745</ref> <br>
Der er også en del børnefilm, hvor [[hovedrolle]]n spilles af en voksen person, som dog er central for børnene i filmen, såsom ''[[Mary Poppins]]'', alle de voksne roller i ''[[Hook]]'' eller museumsvagten i ''[[Nat på museet]]''. Omvendt er ikke alle film med børn som hovedpersoner børnefilm, ej heller egnede for børn, såsom gysere i stil med ''[[The Shining]]'', ''[[Det Onde|It]]'', ''[[The Ring]]'' og ''[[Children of the Corn]]'', eller krigsfilm med en trist ende, som ''[[Anne Franks dagbog]]'' (der også henvender sig mere til [[ungdomsfilm|teenagere]]).
Linje 14:
Børnefilm har forløbere i moraliserende og underholdende, mundtlige eventyr-fortællinger til børn (som også grundlagde børnelitteraturen), fantasy- og magi elementerne kendt i alverdens [[mytologi]]er samt i fortidens dukketeater og cirkus, hvor der blev mere vist ren fald-på-halen-komedie end fortalt visdomme med lyde, sange, dukker, udklædning, makeup og maling. De første store børnefilm var også [[Walt Disney]]s tegnefilms-versioner af børnelitteraturen, såsom ''[[Snehvide]]'', ''[[Askepot]]'', ''[[Pinocchio]]'' og ''[[Bambi]]'' (der var en amerikansk børnebog). Tidligere end Disney var der også en russisk filmskaber, som i 1928 lavede en kort, sort og hvid film om Fagre Lucilla, en stop-animeret dukkefilm om 2 kongelige insekter, der som smukke Helene og insektprinsen Paris genfortæller kærlighedshistorien fra [[Homer]]s ''[[Illiaden]]''. Da lydfilm og lydspor blev udviklet, gav det endnu større mulighed for at underholde børnene med sange, i stedet for at kede dem med voksnes langtrukne snak - og i USA havde hver film et stort orkester, der påvirkede tilskuerne mere end selve handlingen og de meget simple visuelle effekter. Ikke blot tegnefilm, men også almindelige film blev snart til de rene musicals og dansenumre, enormt populære i USA, helt siden den [[stepdans]]ende lille [[Shirley Temple]], frem til ''[[Sound of Music]]'', ''[[Mary Poppins]]'' eller ''[[Wizard of Oz]]'' og helt den dag i dag med ''Løvernes Konge'', ''[[Den lille havfrue (film fra 1989)|Den Lille Havfrue]]'' og ''[[Frozen]]''.<ref>Brown, Noel (2012). The Hollywood Family Film: A History, from Shirley Temple to Harry Potter. Cinema and Society. London: I.B. Tauris. ISBN 978-1780762708.</ref>
Da børn har et meget stort behov for tryghed, har børnefilm i modsætning til andre filmgenrer altid en lykkelig slutning, især for de mindste aldersgrupper- I børnefilm er der stadig lagt mere vægt på simpel underholdning end på kompliceret handling, så børn kan nemmere opleve glæde, opstemhed og tilfredstillelse ved filmens ende. Grundet publikummets særlige behov skal børnefilm undgå at påvirke barnet negativt, da den barnlige psyke er i udvikling og utrolig modtagelig, især i forhold til film, som stimulerer flere sanser samtidigt. Børn har også meget let ved at fuldstændig identificere sig med børn, dyr eller legetøj vist på skærmen, og har svært ved at skelne mellem virkelighed, leg og fantasi. <ref
I [[Europa]] og [[Asien]] bliver børnefilm typisk fortalt fra et barns synsvinkel og følger troligt de følelser og stemninger, handlingen og oplevelserne vækker hos barnet som hovedperson. Derimod i [[USA]] bliver børnefilm skabt som [[familiefilm]], gerne med en voksen i hovedrollen<ref name="autogeneret1">Bazalgette, Cary (1995). "Unshrinking the kids: Children's Cinema and the Family Film". In front of the children: screen entertainment and young audiences. British Film Institute. ISBN 9780851704524 </ref> da børnefilm, som -ikke- var tegnefilm, fik ikke den forventede økonomiske success hos de amerikanske tilskuere. Derfor har de amerikanske familiefilm gerne nogle berømte voksne skuespillere med for at tiltrække et større publikum, ligesom ''Jurassic Park'', og en del af handlingen og humoren i filmene henvender sig til de voksne seere, ligesom i ''[[Shrek]]''. Familiefilmene i USA er meget gerne fortalt fra forældrenes synspunkt og søger - uden at kede børnene - især at underholde de voksne, da det er dem, som i sidste ende køber biletterne samt forplejning i biografen til hele familien. Et typisk eksempel på forskellen mellem europæisk og amerikansk tilgang til børnefilm er ''[[Skat, børnene er skrumpet]]'', med den amerikanske familiefar i centrum med hans forhold til hustruen og børnene som uheldige birolle-indehavere, der selv skal finde tilbage til ham . hvor i Europa ville filmen hedde ''Hov søs, far har skrumpet os'', således at børnene og deres oplevelser ville være i fokus som subjekt og ikke objekt.<ref name="autogeneret1" />
| |||