Paul Gerhardt: Forskelle mellem versioner

Gerhardts tidligste leveår lå i skyggen af ennogle af de frygteligestørste katastrofer i Tyskland,: [[pest]]en og lidelserne på grund af [[trediveårskrigen]] (1618-48). Disse erfaringer satte deres præg på hans digtning som skulle være til trøst og opmuntring for mennesker der havde mistet alt håb. Selv blev han ikke skånet, men mistede fire af sine fem børn.

HosGerhardts Gerhardtsalmer begyndtekombinerer densom subjektiveLuthers trosfølelseprædikener atden gøreortodokse sigevangelisk-lutherske gældende, i samklangtro med detpersonligt ortodoksefromhedsliv. trosindhold – en fastholden, somDet havde kostet ham stillingen i Berlin. Men i salmerne var han ikke [[dogmatik]]er. Både [[lyrik]]ken og det personlige begyndte hos Gerhardt at synge med. Hans sang kredsede om hjertets inderlige tilegnelse af troens indhold. Han sang ikke så meget i kirkens navn, som Luther, men ud fra sin egen personlighed. Tyngdepunktet i hans fromhed var den stærke [[forsyn]]stro, troen på at Gud ville være hans trofaste, kærlige og vise fader, som vil styre alt til det bedste for sine børn. <ref>Denne karakteristik fra Anders Malling ''Dansk Salmehistorie'', VI, s. 210 </ref>