Versionen fra 23. jan. 2020, 01:13 redigér Cherkash (diskussion \| bidrag) 40 edits svg ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. mar. 2020, 19:35 redigér fjern redigering SorenRK (diskussion \| bidrag) Patruljanter 40.178 edits m Smårettelser Gå til næste forskel →
Linje 124: Sovjetunionen havde omtrent 293 millioner indbyggere i 1991, og var på det tidspunkt verdens tredje mest befolkede stat efter [[Folkerepublikken Kina]] og [[Indien]]. Dette gav en befolkningstæthed på 13 personer pr. kvadratkilometer. Befolkningen var ujævnt fordelt, og befolkningstætheden gik fra 129 personer pr. kvadratkilometer i [[Moldova]] helt i vest til seks personer pr. kvadratkilometer i [[Kasakhstan]].<ref> http://encarta.msn.com/encyclopedia_761553017/Union_of_Soviet_Socialist_Republics.html#s3</ref> 23 byer havde mere end én million indbyggere i 1989. Landets største by og hovedstad var [[Moskva]] med ni millioner indbyggere, mens [[Leningrad]] ( i dag St. Petersborg) var den næststørste med fem millioner. Blandt de andre større byer var delrepublikhovedstæderne [[Minsk]], [[Kijev]], [[Baku]] og [[Tasjkent]]. {\| border="2" cellpadding="4" cellspacing="0" style="margin: 1em 1em 1em 0; background: #f9f9f9; border: 1px #aaa solid; border-collapse: collapse; font-size: 95%;" class="sortable" Linje 462: [[Fil:Yalta summit 1945 with Churchill, Roosevelt, Stalin tight crop.jpg\|thumb\|Billede fra [[Jaltakonferencen]] 1945. Fra højre: Stalin sammen med [[Franklin D. Roosevelt\|Roosevelt]] og [[Winston Churchill\|Churchill]].]] Den sovjetiske udenrigspolitik havde haft som mål at undgå en ny krig med de kapitalistiske stormagter og hvis muligt at etablere en bufferzone af kommunistiske satellitstater omkring Sovjetunionen. Efter at forsøget på at indgå aftaler med [[~~Storbritanien~~Storbritannien]] og [[Frankrig]] var mislykkedes, underskrev landet i august [[1939]] [[Molotov-Ribbentrop-pagten\|en ikke-angrebspagt]] med [[Nazi-Tyskland]]. Samtidig med at Hitler angreb [[Polen]] vestfra, okkuperede [[Den røde armé]] den østlige del af landet, og indlemmede området i Sovjetunionen. Derefter okkuperede landet de baltiske stater og det nordlige Rumænien ([[Moldavien]]), som i henhold til Molotov-Ribbentropaftalen var defineret som sovjetisk interessesfære. Et forsøg på at okkupere [[Finland]] mislykkedes under [[Vinterkrigen\|den finske vinterkrig]]. Ikke-angrebspagten med Tyskland varede ikke længere end til [[22. juni]] [[1941]], da [[Operation Barbarossa\|Tyskland invaderede Sovjetunionen]]. Den sovjetiske hær var pga. Stalins udrensninger af officerer dårligt organiseret og ikke forberedt på angrebet, og tyskerne rykkede hurtigt dybt ind på sovjetisk territorium og [[Slaget om Moskva\|nåede udkanten af Moskva]] i december [[1941]]. Da krigslykken gradvis vendte i [[1942]], skyldtes dette hovedsagelig en omorganisering af det sovjetiske officerskorps, blandt andet ved at arresterede officerer blev benådet og sendt til fronten. Tvangsudskriving af civile og fanger sikrede Den røde armé en nærmest ubegrænset adgang til nye rekrutter. Betydelige leverancer af militært udstyr, særlig lastbiler og uniformer, fra de vestlige allierede spillede også en vigtig rolle. Sovjetledelsen tonede også sin klassekampsretorik noget ned og fremholdt, at nationen var i fare, det var livsvigtigt, at alle samfundslag deltog i landets forsvar. I denne tid brugte sovjet-ledelsen i høj grad [[patriotisme]]n for at opildne sovjet-borgerne til opofrelse.

Sovjetunionen: Forskelle mellem versioner