Genre: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Mia Voss (diskussion | bidrag) mNo edit summary Tags: Hoar Visuel redigering |
Dmsax (diskussion | bidrag) Genrer som sociale handlinger |
||
Linje 51:
== Genreteori ==
[[Carolyn R. Miller]] har med artiklen "Genre as Social Action" (1984) været med til at revolutionere forståelsen af genre. Ifølge hende er genre ikke bare simple kategoriseringer af tekster, men en særlig konvention af såvel form som indhold, der defineres som fælles for typificerede retoriske handlinger baseret på tilbagevendende situationer. Der er således tale om et begreb og en teori, der går ud over kunstarterne og er forbundet med [[retorik]] og [[kommunikation]].{{Kilde mangler}}
<br />
== Genrer som sociale handlinger ==
Professor Emeritus Carolyn R. Miller vil definere genrer som sociale handlinger.
Hendes genrebegreb fremhæver handling og forholder sig til form og indhold som noget, man kan studere i relation til handling. Man skal forstå form og indhold som en måde at realisere handlingen på.
I 1984 skrev Miller essayet Genre as Social Action (1984), som Charles Bazerman i 2012 refererer til i sin tekst med samme titel ”Genre as Social Action” (2012). I Millers tekst adresseres et problem, som hun mener er kendetegnende for kritiske retoriske studier: Der mangler en etableret forståelse af, hvad begrebet ”genre” dækker over, og de genredefinitioner, der findes, er divergerende og mangelfulde (Miller 1984:151). Miller understreger vigtigheden af et etablereret genrebegreb, da klassifikation er essentielt for menneskers læring og forståelse af sprog (ibid.:151; 157).
Både Miller og Bazerman argumenterer for en forståelse af genrer som sociale handlinger: Genrer må forstås på baggrund af den situerede kontekst og skal altså have en pragmatisk dimension knyttet til sig i stedet for blot at basere sig på semantiske og syntaktiske elementer som form og indhold; for at forstå sociale handlinger er konteksten relevant (Miller 1984:153; Bazerman 2012:229).
For at forstå, hvordan vi genkender og etablerer en fælles forståelse af situationer og genreforventninger, introducerer Miller begrebet exigence: »Exigence is a form of social knowledge – a mutual construing of objects, events, interests, and purposes that not only links them but also makes them what they are: an objectified social need« (Miller 1984:157). Grundlæggende for en succesfuld kommunikationssituation er, at vi typificerer på samme måde; at vi forstår situationen og de muligheder, den rummer, på samme måde (Miller 1984:157).
Bazerman koncentrerer sig i sin tekst om skriftsprog (Bazerman 2012:226). Også i skriftsprog gælder det, at de interagerende bruger erfaringer fra typificerede situationer til at skabe mening og definere den pågældende genre (ibid.:227).
Bazerman påpeger, at det kan være en udfordring at kommunikere på skrift og at forstå skriftlige ytringer, idet der ofte er afstand mellem afsender og modtager både i forhold til tid og rum (ibid.:226-227). Både når afsender skal gøre sig forståelig, og når modtager skal forstå, trækkes der på erfaringer med kommunikative domæner og viden om andre relevante genrer. De interagerende genkender situationen og ved, hvordan afsender- og modtagerroller fordeler sig og relaterer sig til hinanden; hvilke sproghandlinger, der er typiske for situationen; hvilke værdier og hvilken slags indhold (ordvalg), der typisk er fremtrædende i den pågældende kommunikationssituation (ibid.:227, 230-231). Dette relaterer sig til Millers begreb »recurrent rhetorical situations«, som beskriver, at mennesker hele tiden definerer nye situationstyper på baggrund af de typer, vi i forvejen kender: »(…)the new is made familiar through the recognition of relevant similarities; those similarities become constituted as a type« (Miller 1984: 156-157).
== Litteratur ==
| |||