Genre: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Dmsax (diskussion | bidrag) Uddybning af Miller i indledning |
No edit summary |
||
Linje 1:
'''Genre''' (fra [[Fransk (sprog)|fransk]] via [[Græsk (sprog)|græsk]] "genos" og [[latin]] "genus", betydende [[slægt]], [[art]])<ref>Dines Johansen, Jørgen og Lund Klujeff, Marie (2009). 'Introduktion' i: ''Genre.'' Dines Johansen, Jørgen m.fl. (red.). Aarhus Universitetsforlag, Aarhus 2009. s. 7</ref><ref>Lars Peter Rømhild: genre i ''Den Store Danske'', Gyldendal. Hentet 27. marts 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83127</nowiki></ref> betegner alle former eller typer af [[kommunikation]] (skrevne, talte, digitale, kunstneriske, etc.), hvor gentagne fælles sociale former er konstrueret over tid. Genrebegrebet anvendes bredt for eksempel om hverdagsgenrer som [[jobsamtale]], [[kontrakt]], [[nyhedsartikel]], [[interview]], [[reklame]], klage eller [[fødsesdagshilsen]]. Genre er samtidig ofte brugt som kategoriseringsbegreb inden for [[litteratur]], billedkunst, [[musik]], og andre former for [[kunst]] og [[underholdning]]. Det anvendes således om både sproglige (skriftlige såvel som mundtlige) og ikke-sproglige genrer.
Den mest brugte [[definition]] af begrebet stammer fra den amerikanske [[retoriker]] [[Carolyn Miller]]. Den tilsiger, at genrer er "typificerede retoriske handlinger baseret i tilbagevendende situationer"<ref>Miller, 1984, 159.</ref>. En genre kan ses som en gentagen kommunikativ handling i en tilbagevendende situation. F.eks.
Millers definition bærer præg af hendes udgangspunkt i [[Retorik|retorikken]], idet den især retter sig imod genrer i brug og imod genrer som retorisk virkemiddel. Den har derudover væsentligst at gøre med sproglige genrer (mundtlige og skriftlige).
== Anvendelsesområder ==
Som begreb er genre meget bredt anvendt<ref>Bawarshi & Reiff, 2010, 4.</ref>. Det anvendes både i hverdagssproget og i specialiserede faglige sammenhænge.
|