Stål: Forskelle mellem versioner

Ordet ''stål'' kommer af det [[urgermansk]]e adjektiv ''stakhlijan'' (''lavet af stål''), som er beslægtet med ''stakhla'' (''stå fast'').<ref>{{cite web|url=http://www.etymonline.com/?term=steel|title=steel|work=[[Online Etymology Dictionary]]|author=Harper, Douglas|accessdate=20. november 2016}}</ref>

 

 

For lidt kulstofindhold gør jernet forholdsvis blødt, smidigt og svagt. Er kulstofindholdet derimod højere end i stål, giver det en legering der almindeligvis kaldes [[råjern]], som er for sprød og skrøbelig til at den let kan bearbejdes. Andre legeringer med et kulstofindhold over 2,1%, alt efter behandling og indhold af andre grundstoffer, kendes som [[støbejern]]. Støbejern er ikke bearbejdeligt selv når det er varmt, men det kan formes ved [[støbning]] da det blandt andet har et lavere [[smeltepunkt]] end stål.<ref name=EM2/> Nogle former for støbejern, som bevarer evne til at smeltes og støbes, kan varmebehandles efter støbningen når man vil skabe genstande af tempergods eller [[aducérgods]]. Stål skelnes også fra [[smedejern]] (nu stort set forældet), som kan indeholde en lille mængde kulstof men store mængder [[slagge]].