J.P.E. Hartmann: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
To afsnit med titlen 'Litteratur' giver da vist ikke så meget mening - det må kunne gøres med et enkelt afsnit
Hartmann var beskrevet som søn af musiker, DATTER af en Cantor...Det var han ikke. Moderen var måske Cantor. Men det gør ikke J.P. E. til datter
Linje 23:
'''J.P.E. Hartmann''' (kort for ''Johan Peter Emilius [[Hartmann (slægt)|Hartmann]]''; født [[14. maj]] [[1805]] i [[København]], død [[10. marts]] [[1900]] sammesteds)<ref name="Salm 924">[http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0946.html Hammerich, s. 924]</ref> var en af [[Danmark]]s betydeligste [[komponist]]er. Korværket ''[[Vølvens spådom (korværk)|Vølvens spådom]]'' er optaget i [[Kulturkanonen]]. Han var far til billedhuggeren [[Carl Hartmann]] og komponisten [[Emil Hartmann]].
 
Skønt søn af en musiker og datteren af en kantor var det meningen, at Hartmann skulle være embedsmand, men allerede som barn lærte han at spille både [[violin]], [[klaver]] og [[orgel]]. [[C.E.F. Weyse]] bemærkede hans talent og fik udvirket, at han fik lov til at drive sin musik mere planmæssig. Sin musikalske debut fik han som 15-årig og fik ansættelse som [[organist]] allerede som 19-årig. Han færdiggjorde imidlertid sin uddannelse og fik også embedshverv som sekretær ved den borgerlige indrulleringskommission, hvilket hverv han beholdt til [[borgervæbningen]]s afskaffelse. Men både hans ægteskab og en udlandsrejse bragte ham tilbage til musikken.
 
Hartmanns kompositioner var talrige - langt over hundrede - og yderst mangesidige, spændende fra melodier til [[sang]]e og [[salme]]r over operaer til lejlighedsmusik, herunder til store begivenheder i samtiden, fx sørgekantater og/eller sørgemarcher over [[Frederik 6.]], [[Christian 8.]] og [[Frederik 7.]], [[Bertel Thorvaldsen|Thorvaldsen]], [[Oehlenschläger]], Weyse, [[N.P. Nielsen]], [[Orla Lehmann]]. En hel række [[kantate]]r er skrevne for at fejre jubelfester og andre mindeværdige begivenheder i samtiden. Kendetegnende for hans kompositioner er hans originalitet.