Karlovac: Forskelle mellem versioner

Den [[13. juli]] [[1579]] begyndte byggeriet af Karlovac-fortet, der som en del af [[Militærgrænsen]] skulle bruges som værn mod de [[Osmanniske Rige|tyrkiske]] erobrere. Fortet byggedes af rigmandsfamilien Zrinski ved den gamle by Dubovci under opsyn af bygmester [[Martin Gambon]]. Fortet, som voksede til by, fik navnet Karlovac (Carlstadt) til ære for grundlæggeren, den østrigske hertug [[Karl af Habsburg]].

Byen blev tit udsat for [[epidemi]]er, og den værste var pesten i [[1773]] som halverede indbyggertallet. Byen var belejret syv gange af tyrkerne, uden at det lykkedes dem at erobre byen. Den sidste belejring varfandt sted i [[1672]].

Byen var styret af strenge militærlove, og det forhindrede byens udvikling, da de begrænsede fri handel. Byens indbyggere var utilfredse med militærstyret og anmodede om, at Karlovac skulle være en fri by, og at der indførtes civilt styre. Efter gentagne opfordringer blev der den [[6. december]] [[1693]] indført et begrænset civilt styre. Det viste sig hurtigt, at det ikke var nok, og at militærets indflydelse stadigvæk var alt for stor, så indbyggerne forlangte på et møde den [[25. februar]] [[1770]], at byen skulle erklæres som fri kongeby og at det kroatiske kystområde skulle returneres til Kroatien.

Efter mange diskussioner besluttede dronning [[Maria Theresia]] den [[9. august]] [[1776]], at byen samt havnen [[Rijeka]] returneredes til Kongeriget Kroatien, og at byen fik status som fri by[[fristad]].