Lumby Kirke: Forskelle mellem versioner

4.647 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
Tilføjet indhold om bygning og inventar baseret på Nationalmuseets bogværk Danmarks Kirker.
m (Robot: Erstatter skabelon: Kirke)
(Tilføjet indhold om bygning og inventar baseret på Nationalmuseets bogværk Danmarks Kirker.)
}}
 
'''Lumby Kirke''' er en kirke i [[Lumby Sogn]] i [[Odense Kommune]]. Dens ældste dele er formentlig fra 1200-tallet, og sognet er omtalt allerede 1231 i [[Kong Valdemars Jordebog]], hvor det tilhørte kongens fædrene gods.<ref name=":0">Bendtsen og Eliasen, s. 5079-80.</ref> Godset nedarvedes til [[Valdemar Sejr|Valdemar Sejrs]] nevø, [[Otto Barnet af Braunschweig-Lüneburg|Otto af Braunschweig-Lünenburg]], og da hans arvingers salg af godset blev stadfæstet 1300, er det nævnt, at godset også omfattede "det der på folkesproget kaldes kirkelen", altså formentlig [[Patronatsret|patronatsretten]].<ref name=":0" /> Det kom tilsyneladende tilbage til Kronen 1357 og lå sidenhen til [[Næsbyhoved Slot|Næsbyhoved]].<ref name=":0" />
'''Lumby Kirke''' er en kirke i [[Lumby Sogn]] i [[Odense Kommune]].
 
1685 afhændede Kronen patronats- og kaldsretten til [[Christoffer Sehested]] til [[Nislevgård]].<ref name=":1">Bendtsen og Eliasen, s. 5080.</ref> Da denne herregård 1752 blev indlemmet i Stamhuset Ravnholt, kom kirken i dettes eje, og forblev knyttet til denne herregård indtil overgangen til selveje 20. december 1909.<ref name=":1" />
 
== Bygning ==
Kirken er i sin kerne en romansk [[Kampesten|kampestensbygning]], der bestod af et ret lille skib og et smallere kor. Af denne bygning er dele af skibets langmure bevaret og tjener i dag som kirkens kor.<ref name=":2">Bendtsen og Eliasen, s. 5083-84.</ref>
 
I løbet af middelalderen blev et nyt skib og tårn opført vest for det romanske skib.<ref name=":3">Bendtsen og Eliasen, s. 5084-94.</ref> Begge dele er udført i [[munkesten]] i polsk skifte. Da disse bygningsdele stod færdige - eller næsten færdige - blev både det gamle kor og den østligste del af det gamle skib nedrevet, og ved at føje en apside til den del, der blev bevaret, blev dette omdannet til kirkens ny kor.<ref name=":3" /> Denne løsning kendes også fra blandet [[Jelling Kirke]]. Samtidig blev der indsat hvælv i det nyindrettede kor.
 
Skibets hvælv er indsat i 1800-tallet og erstattede et fladt loft.<ref name=":2" />
<br />
 
== Kalkmalerier ==
1958 fandt man senmiddelalderlige figurmalerier på skibets nordmur, en ornamental udsmykning af korets hvælv og syv indvielseskors rundt om i kirken.<ref>Bendtsen og Eliasen, s. 5104-07.</ref> Kalkmalerierne på skibets nordmur stammer formentlig fra 1450-75 og omfatter seks scener af [[Jesu lidelse og død|Lidelseshistorien]] samt en helgenlegende. Scenerne skal læses fra vest mod øst og omfatter: [[Katharina af Alexandria|Sankt Katharinas]] legende, Korsbæringen, Tornekroningen, Bespottelsen, og endelig Korsfæstelsen flankeret af Hudflettelsen og (måske) Bønnen i Getsemane Have.
 
== Inventar ==
Kirkens ældste inventarstykke er korbuekrucifikset fra o. 1250-75.<ref>Bendtsen og Eliasen, s. 5119-22.</ref> De to klokker er ligeledes middelalderlige, henholdsvis fra 1300-tallet og støbt af Anders Lavrsøn og støbt 1491 af Peter Hansen fra Flensborg.<ref>Bendtsen og Eliasen, s. 5129-31.</ref> Alterpanelet er fra o. 1600 og bærer rester af en såkaldt masurådring (imitation af årringsmønstre).<ref>Bendtsen og Eliasen, s. 5109-10.</ref> Det formentlig nederlandske dåbsfad blev anskaffet 1669/70, mens alterkalken er udført af Jesper Hansen Rust og blev erhvervet 1683/84.<ref>Bendtsen og Eliasen, s. 5114-16.</ref> Den ældste lysekrone blev skænket af skipper Jørgen Madsen, Stige, før 1702.<ref>Bendtsen og Eliasen, s. 5128.</ref>
 
Kirkens døbefont er skåret af træ omkring 1865, og altertavlen er fra 1870 til det lidt ældre altermaleri af Den Velsignende Kristus, der blev malet 1856 af [[Frederik Ludvig Storch|F. L. Storch]].<ref>Bendtsen og Eliasen, s. 5110-11.</ref> En ældre, illusionistisk malet altertavle fra 1728, blev skænket af kirkeejerne [[Christian Sehested]] og Charlotte Amalie Gersforff, og er nu i [[Odense Bys Museer]].<ref>Bendtsen og Eliasen, s. 5112-13.</ref> Ved en nyindretning af kirken 1910 blev anskaffet den nyromanske døbefont, prædikestolen og stolestaderne.<ref>Bendtsen og Eliasen, s. 5122-23.</ref>
 
== Gravminder ==
Der er bevaret tre gravsten fra 1700-tallet i kirken, der alle er skriftsten. To ens sten af rød kalksten er lagt over ægteparret Karen Christensdatter Morland, død 1752, og sognepræst Anders Barfoed, død 1761. Den yngste er lagt 1785 over skipper Anders Jensen.<ref>Bendtsen og Eliasen, s. 5133-34.</ref>
 
== Referencer ==
<references group="" responsive="1"></references>
 
== Litteratur ==
 
* {{kilde bog|efternavn1=Bendtsen|fornavn1=Lasse Jonas|efternavn2=Eliasen|fornavn2=Kirstin|dato=2019|titel=Danmarks Kirker, vol. IX, Odense Amt. Lumby Kirke|url=http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Odense_5079-5148.pdf|udgiver=[[Nationalmuseet]]}}
<gallery>
Image:Lumby Kirke fra syd.jpg|Lumby Kirke fra syd
122

redigeringer