Sivas: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Hjart (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 92:
Sivas er primært en landbrugsby. I landbrugsproduktionen er hvede, byg, bønner, linser, rug, fuglefrø, kartoffel og sukkerroer de produkter, der får den største andel i regionens produktion. Sivas har en betydelig andel af antallet af får, kvæg, kvæg og biavl. Med hensyn til areal, er Sivas provinsen den næststørste i Tyrkiet, men alligevel er ca. 97% af alt det dyrkbare landbrugsjord ikke udviklet nok. Områderne der er afsat til planteproduktion nærmer sig en million hektar.
Korn, bælgfrugter og industriafgrøder findes hovedsageligt i landbrugsprodukter. Kornet kommer først. Mængden af landbrugsafgrøde varierer hvert år afhængigt af sæsonbetingelserne.<ref>http://www.cografya.gen.tr/tr/sivas/ekonomi.html</ref>
==== Husdyrhold ====
Sivas er stort set dækket af plateauer som er meget velegnet til husdyrhold. Der er rigtig mange enge og græsarealer. Sivas har et af Tyrkiets største landbrug og husdyrhold. Der er flest får, kvæg, geder og fjerkræ. I provinsens mange floder og især i Gökpinarsøen er der etableret fiskeproduktion i ørredbedrifterne. De verdensberømte Kangal-hunde bliver også avlet i Sivas i storemængder. De bliver især brugt som politihunde i Tyrkiet, men generelt også som kæledyr. Derudover er biavl i Sivas også meget veludviklet.<ref>http://www.cografya.gen.tr/tr/sivas/ekonomi.html<br /></ref>
==== Skovbrug ====
Skovområdet i Sivas-provinsen er meget få sammenlignet med området. Hele 11% af den provinsen er dækket af skove, 200 tusind hektar er skove og 100 tusinde hektar er heder. Om året produceres. 50.000 kubikmeter naturligt træ til industriel brug og 30 tusind kubikmeter træ til at brænde. I skovene er der for det meste nåletræer, calabrisk fyr, enebærtræer og egetræskove. Skove i provinserne Susehri og Koyulhisar er kendt for deres træer der aldrig fælder bladene, selvom vinteren kan være hård. På trods af den hurtige plantning i Sivas er den både utilstrækkelig og forsømt. [http://www.cografya.gen.tr/tr/sivas/ekonomi.html]
==== Minedrift ====
Linje 677:
== Uddannelse ==
Sivas præges som uddannelsesby af de mange videregående uddannelser. Byen er et af de største uddannelses byer i området, og mange studerende flytter til byen for at studere. I 1973 åbnede Sivas Cumhuriyet Universitetet. Universitetets hovedcampus ligger 5 km fra Sivas centrum, der ligger i et område på 2.720 hektar (1.100 ha) ved Kızılırmak-floden. Universitetet tilbyder forelæsninger, uddannelsesmuligheder, kulturelle og sportslige aktiviteter til mere end 50.000 bachelor-, postdoktor- og doktorgradsstudenter af 2435 akademiske medarbejdere, kulturelle og sportslige faciliteter og biblioteker. Universititetet optager eleverne til 15 fakulteter, 5 institutter, 13 erhvervsskoler og 4 separate institutter knyttet til universitetets formandskab på hovedcampusområdet.[http://www.cumhuriyet.edu.tr/genel-tanitim] Derudover er der 13 erhvervsskoler i distriktene i Sivas-provinsen.
Derudover er der planer om at opføre en helt ny teknisk universitet i byen, der skal gøre byen til en vigtig uddannelsesby. I forevejen lever flere tusinder unge i byen og man er påbegyndt byggeriet af mange nye ungdomsboliger samt kollegier, hvor unge kan bo.
Linje 686:
== Venskabsbyer ==
Sivas har følgende venskabsbyer:
*
*
*
*
*
*
*
== Galleri ==
| |||
