Sivas: Forskelle mellem versioner

 

== Infrastruktur ==

Placering af Sivas, lige i midten af [[Tyrkiet]], gør byen til en meget vigtig punkt. Da Sivas er ligger i lige midt i mellem mange større byer, bliver byen en knudepunkt for trafikken og især togtrafikken. Sivas afgrænser 7 provinser som alle har en vigtig forbindelse til byen. Sivas er beliggende ved en pasning mellem mange byer i Central- og [[Anatolien|Østantatolien]] og byer ved [[Sortehavet]] og Sydøst[[asien]]. Jernbanerne blev udviklet i løbet af 1930'erne og senere blev vejforbindelserne forbedret, hvilket gjorde Sivas en knudepunkt inden for transportnettet. Jernbanen bruges til godstransport, mens motortrafikvejen foretrækkes til rejser til andre byer og resten af Tyrkiet. I de senere år har flyrejser givet byen yderligere økonomisk livlighed. Istanbul - Sivas er 893 km og Ankara - Sivas er 443 km. Derimod ligger Busterminalen i byens centrum, og den vigtigste transportform er de offentlige busser

 

Der er ingen motorveje i Sivas endnu, men E88 går gennem byen. E88 er en vigtig rute for bilister, der kommer fra Østtyrkiet, [[Iran]], [[Aserbajdsjan|Azerbajdsjan]] og [[Georgien|Geogien]], da E88, også går igennem [[Ankara]] og leder direkte bilisterne til [[Istanbul]] og videre til [[Europa]]. Derudover er der ruterne D260 mod Kayseri og D850 mod det nordlige- og sydlige Tyrkiet. Man har desuden planer om at anlægge en ny rute nord for byen og dermed have to hovedveje, fra den ene side af byen til den anden. I de følgende år har biltrafikken udviklet sig drastisk i Sivas og byen har svært ved at klare de mange biler. I myldretid er der kaotiske tilstande i den centrale del af byen og indtil 2018, var der ingen alternative ruter end at køre ind i centrum for at komme til enhver retning af byen. I 2018 indviede borgmester [[Sami Aydin]] sin store tunnelprojekt, der således har gjort at byen nu har en ringrute, nord for centrum. Denne rute har lette rigtig meget af trafikken i den indre del af byen. Nu behøver man ikke at køre ind til centrum for så at køre videre til sin destination. Der er dog også mange andre projekter, der er færdiggjort. Selvsamme borgmester har haft infrastrukturen og biltrafikken højt på dagsordenen. Siden 2015 er der bygget flere smutveje, nedsænkninger af veje og flere to- og tre sporede veje er kommet til. Der er blevet bygget 3 nye broer til den sydlige del af byen, så byen og universitet nu er endnu tættere. Bybussernes samlingsområde er også rykket ud af byen, hvilket har givet mange nye parkeringspladser <ref>http://sivas.bel.tr/icerik/41/13/belediye-tarihi.aspx</ref>

 

I Sivas er der også parkeringsproblemer, for der har tidligere end 2016 ikke været en lov, om at man skulle inddrage parkeringspladser ved nybyggerier. Siden er der bygget mange nye parkeringskældre- og pladser, og mange flere er under projektering. Man flyttede fx også alle rent-a-car firmaerne ud af byen, så de mange lejebiler, der var inde i byen, nu er placeret udenfor byen. Mange veje er gjort ensrettede og store køretøjer begrænses i midtbyen. Der er brugt mange midler og taget mange tiltag, som har lettet trafikken, og der er masser af projekter på vej

 

[[Fil:Sivas Gar 1934.jpg|left|thumb|339x339px|Sivas togstation i 2017 ]]

I 1856 under [[Det Osmanniske Rige]] begyndte man for første gang at anlægge jernbaner mod [[Europa]] og senerehen mod [[mellemøsten]], men de jernbaneruter skulle ikke gå igennem Sivas. Man havde allerede planer om at udvide jernbanenettet imod [[Kars]], men på grund af økonomiske vanskeligheder, blev det udskudt. Samtidig startede [[1. verdenskrig]], hvilket resulterede i en besættelse fra verdensmagterne. Efter republikkens proklamation i 1923, skulle man for alvor i gang med alt det der var blevet udsat. Jernbanepolitik, der sigter mod at væve landet med jernbane, har været en af de vigtigste søjler i den nationale marked samlingsproces. Bestræbelserne, der startede med reparation af eksisterende linjer, der blev ødelagt under krigen skulle igang, og betjeningen af jernbanerne, om end med lav kapacitet, er bestemt mod etablering af et netværk, der forbinder landets vigtigste bosættelser og produktions- og forbrugscentre.

Passagerer der ankommer til Sivas vil hovedsageligt benytte Sivas Gar (togstation), som blev færdigbygget i 1934

 

[[Fil:Sivas airport-10.jpg|thumb|300x300px|Sivas Nuri Demiraga Lufthavnen]]

Civil flytrafik er en ny ting i Sivas, da man åbnede lufthavnen for flytrafik i 1957 var det kun til militær formål. I 1990 byggede man en terminalbygning på 2.217 kvadratmeter (23.860 sq ft) for at begynde at betjene den civile flytrafik. Sivas Nuri Demirag Lufthavn lukkede lufttrafik med kabinets afgørelse den 31. januar 2002 og indledte lufttrafik med kabinets afgørelse den 17. oktober 2003. Lufthavnen blev lukket igen for flytrafik den 15. april 2006 som følge af reparation af landingsbanen. Efter specialbelysning og asfaltarbejde afsluttet, er landingsbanen den næststørste landingsbane i Tyrkiet med en længde på 3.811m og bredde på 45 meter. Den nye terminalbygning blev åbnet til brug den 18. december 2010 med en årlig kapacitet på 3 millioner passagerer. Den oprindelige terminalbygning opfylder normerne for dagens lufthavn blev bygget som en arkitektur med et moderne anlæg. Således behøver man ikke at tage til nabobyerne for at flyve. Der er daglige ruter til Istanbul, Ankara og Izmir og om sommeren er der forskellige ruter til andre dele af Tyrkiet og et par byer i Europa. Fra byens centrum er der 23 km til lufthavnen.

 

Sivas bliver betjent af Özel Halk Otobüsü, som har 25 buslinjer<ref>http://ulasim.sivas.bel.tr/hatdurak.aspx</ref>, der forbinder centrum med de mange distrikter i byen. Busserne er en meget vigtig transportform i Sivas, da mange tusinder unge skal transportere fra byen, til universitetet hver dag. Der er også mange der skal transporteres til 1. OSB, hvilket også er en vigtig rute. Busserne kører med jævne mellemrum og man finder busser der kører hver 5. minut.