Sivas: Forskelle mellem versioner

Udgravninger på en høj, kendt som Topraktepe, i dag Sivas Kalesi, indikerer på [[Hittitter|hittitiske]] bosættelser i området så tidligt som i 2600 f.Kr, men der er ikke noget kendt historie om Sivas før den romerske periode. I 64 f.Kr. under den tredje krig mod [[Mithridates 6. af Pontos]] grundlagde [[Pompejus]] en by på stedet kaldet "Megalopolis".<ref>A.H.M. Jones:, ''The Cities of the Eastern Roman Provinces'', 2. udgave, Oxford University Press, 1971, s. 159.</ref> Numismatiske tegn tyder på, at Megalopolis ændrede sit navn i de sidste år af 1. århundrede f.Kr. til "Sebaste", som er den feminine form af det græske navn svarende til Augustus. Navnet "Sivas" er den tyrkiske version, der stammer fra navnet Sebasteia, som byen var kendt under i det sene romerske (byzantinske) imperium. Byen var en by af en vis betydning i den kristne kirkes tidlige historie; i det 4. århundrede var det hjemsted for Sankt Blaise og Sankt Peter af Sebaste, biskopper i byen, og Eustathius, en af de tidlige grundlæggere af [[monasticisme]]n i Anatolien. Det var også stedet for [[martyriet]] for de [[40 martyrer i Sebaste]], også i det 4. århundrede. [[Justinian 1.|Justinian d. 1]] havde en befæstet mur omkring byen i det 6. århundrede.

 

Sultan Alparslan udnævnte Danişmend Gazi og Kutalmışoğlu Süleyman Şah, en af ​​de fornemme befalingsmænd, til at erobre de indre dele af Anatolien. Den endelige overgang af Sivas-regionen til hænderne på tyrkerne fandt sted kort efter 1071-slaget ved Manzikert, der åbnede portene til Anatolien for tyrkerne. Tyrkerne, der ankom til Sivas-regionen i 1080'erne, købte små bygder i nærheden, men de kunne ikke erobre Sivas. Fem år efter belejrede Danişmend Gazi, Sivas med sine styrker og erobrede byen på kort tid. Derefter blev Sivas fra 1085 en tyrkisk. Sivas eller Sebasteia var en af de første vigtige byer i Anatolien, der blev erobret af de tyrkiske stammer. Det sker efter [[slaget ved Manzikert]] i 1071. Byen kom under domænet for Danishmend dynastiet (1071-1174). Danişmend Gazi tog derefter kursen mod [[Kappadokien]] efter at have overtaget Sivas. På vej mod Kappadokien overtog han også Kayseri og etablerede Sivas som Danişmends dynastiet hovedstad. I senere år blev denne nye Beyliks grænser udvidet, efter at Tokat, Amasya, Çorum, Çankırı, Malatya og Kastamonu blev overtaget. Da Danişmend Gazi døde i 1105, blev hans søn Melik Gazi hersker. Melik Gazis regeringsperiode gennemgik med krige imod romerne og korsfarerne. Hans søn Muhammed blev overtog tronen fra Melik Gazi, da han døde i 1134 og ligesom hans, far kæmpede Muhammed bey mange krige med romerne.

 

I samme periode lancerede franske missionærer en fransk gymnasium, amerikanske missionærer en ungdomsskole kaldt American college og en sundhedsinstitution i byen.

 

 

 

=== Sivas under uafhængighedskrigen og Sivas kongressen 1918-1923 ===

[[Fil:Sivas Congress September 1919.jpg|thumb|317x317px|Mustafa Kemal og hans delegation under Sivas kongressens]]

 

Efter [[våbenhvilen i Mudros]] efter [[1. verdenskrig]], der forberedte sammenbruddet af det osmanniske imperium, blev Sivas en af de anatoliske byer, der ikke blev besat af de allierede styrker. Sivas spillede en vigtig rolle under uafhængighedskrigen, der startede med Atatürks ankomst til Samsun den 19. maj 1919. I en paragraf fra Amasya-cirkulæren, der blev offentliggjort den 22. juni 1919, bliver der påpeget betydningen af Sivas i uafhængighedskrigen. I den står der: "Sivas, som er det sikreste sted i Anatolien i enhver henseende og derfor er det bestemt at den national kongres skal finde sted der". Der står desuden at Sivas er en "pålidelig by", hvilket skyldes utvivlsomt, at byen omgivet af høje bjerge med få passager, og at befolkningen i Sivas ønsker at have en "kamp for uafhængighed" snarere end en fange. Mustafa Kemal indså endnu en gang, at Sivas var pålidelig i alle henseender, allerede den første dag han ankom til byen den 27. juni 1919. Her var befolkningen i Sivas klar til at tage imod [[Kemal Atatürk|Mustafa Kemal]] og hans delegation ved en entusiastisk velkomstceremoni. Han ankom til Sivas selvom guvernøren i Elazig Ali Galip, truede med sende tropper for at stoppe Sivas kongressen og truslerne fra den franske major Bruno som sagde: ”Vi vil besætte byen, hvis kongressen mødes i Sivas”.

''Jeg vil gerne bede om jeres tilladelse til at komme med nogle forklaringer på nogle spørgsmål, inden jeres æresudvalg indleder forhandlingerne. Som I ved, blev der den 30. oktober 1918 underskrevet en aftale med [[Ententemagterne]] om løfter baseret på nationaliteter (red: millet). Med denne aftale håbede vort nation, at den ville opnå en retfærdig fred. Imidlertid blev bestemmelserne i aftalen håndhævet dag for dag mod vort hjemland og nation. Derefter tog de kristne indbyggere, der bor i vort land mulighederne fra Ententemagterne og skaber en vis vanvid, der berører vort lands værdighed. De græske undertrykkere, der overtager mange hellige steder i det vestlige [[Anatolien]], som burde beskyttes med henblik på islams ære, udførte grusomme ondskaber med forsømmelsen af ​​[[Ententemagterne]].''

 

 

''Mine herrer,''

''Mine herrer,''

 

 

''Mine herrer,''

''Da overbevisningen om, at afhjælpningen af en ​​national befrielse, kun ville være født fra egen ånd og fra os selv, inviterede de Øst Anatoliske provinser, som står over for åbne farer, til et møde ved Erzurum kongressen. I mellemtiden blev Sivas kongressen, der var rettet mod befrielsen af moderlandet i lyset af begivenhederne der fandt sted, bragt til realisering af jeres ærede udvalg, besluttet den 21. juni 1919. (...)''

 

=== Republikken æraen ===

Den 2. juli 1993 blev 37 deltagere i en kulturel og litterær festival for Alevitter dræbt, da en en terrorist satte ild til Madimak-hotellet i Sivas under en voldelig protest af omkring 15.000 medlemmer af forskellige radikale islamistiske grupper mod tilstedeværelsen af Aziz Nesin. Dødsfaldene resulterede i, at den tyrkiske regering tog en hårdere holdning til religiøs fanatisme, militant islam og antisekularisme. I slutningen af 2006 var der en kampagne af Pir Sultan Abdal Cultural Institute for at omdanne det tidligere hotel til et museum for at fejre tragedien, nu kendt som [[Sivas-massakren]].[[Fil:Sivas 1970'erne.jpg|thumb|276x276px|Sivas i 1970'erne]]

[[Fil:KizilirmakSivas.jpg|left|thumb|Kızılırmakfloden (Halysfloden) gennem Sivas, med den historiske Eğri Köprü|253x253px]]

Provinsområdet begynder ved et højplateau i det indre anatolien og stiger mod øst; provinsen slutter i et robust og bjergrige område i både nord, øst og sydøst. Den gennemsnitlige højde er 1000 meter over havoverfladen. Provinsen omfatter både Köse-bjergene, som er en udvidelse af det nordlige Anatolske bjergkæde, Tecer-bjergene, der tilhører den nordlige del af Taurusbjerget, Incebel-bjerget, Ak-bjerget og Yama-bjerget. Uzunyayla- og Merakum-plateauet, Kızılırmak-floden, Kelkit og Çalti-dalen er vigtige geografiske placeringer. Provinsens største floder er Kizilirmak, Kelkit, Tizanli, Çalti og Tohma.

 

== Klima ==