Meiji-restaurationen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
通りすがりの猛者 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 4:
=== Abdikationen ===
[[Fil:Tokugawa yoshinobu.jpg|Shogun Tokugawa Yoshinobu - også kendt som 'Keiki' (1837–1913).|thumb|300px]]
[[
Årtiet efter [[1857]] var prægede af stærke spændinger og stor usikkerhed. I løbet af disse ti år fik fremmede diplomater og købmænd et vist fodfæste i [[Japan]]. Det var for en stor del på grund af denne fremmede indtrængen, at [[shogunat]]et mistede så meget prestige. [[Shogunat]]et brød sammen, da det blev stillet over for en væbnet udfordring fra en koalition af lensmænd fra det vestlige [[Japan]], der havde sluttet sig sammen under [[kejser]]dynastiet i [[1866]]. Denne koalition blev kaldt for 'Satcho-alliancen', og formålet var at bringe [[kejser]]en tilbage til magten.
Linje 26:
Der blev skabt et moderne bankcentraliseret skattesystem og et nyt møntsystem. Hele det vestlige materielle kulturs apparat kunne finde en plads i [[Japan]]. De første to årtier af [[kejser]] Meijis regeringstid synes næsten som beruset af vestlig tænkning, teknik og sædvaner. Begge køn begyndte til at gå i europæisk tøj, spise brød i stedet for ris, rismarkerne omlagdes til [[hvede]], [[havre]] og [[byg]] eller græs til fåreavl.
Disse omvæltninger ramte både bønderne og krigerne ([[samurai|eks-samuraierne]]) hårdt. Bøndernes levevilkår forringes i årene efter feudalismens afskaffelse, for regeringen så det som sit første mål at fremme industraliseringen. Det førte til bondeopstande i 1870'erne. [[samurai|Eks-samuraistanden]] ramtes hårdt af omvæltningen, fordi der var langt fra plads til trekvart million mennesker i den administrative forvaltning. De havde vanskeligt ved at opretholde livet med små pensioner, som staten gav dem. Til [[samurai|eks-samuraiernes]] materielle vanskeligheder kom den skam, at det ved dekret blev forbudt enhver, der ikke var politibetjent eller soldat i den kejserlige armé, at bære [[katana|sværd]]. Endelig sårede det [[samurai|eks-samuraiernes]] stolthed, at der indførtes almindelig værnepligt, idet det dermed synes stadfæstet, at enhver japaner uanset oprindelse kunne erhverve de krigsdyder, som man gennem århundreder havde regnet for et særkende for en privilegeret minioritet. [[samurai|Eks-samuraiernes]] utilfredshed kom til udtryk i flere væbnede oprør, det alvorligste fandt sted på Kyushu i [[1877]] under Saigo Takamori, som anførte oprørsstyrker mod den [[kejser]]lige armé, men blev nedkæmpet. (Sidstnævnte begivenhed bliver i øvrigt fortalt, omend med enkelte historiske fejltrin, i Hollywood-filmen '[[The Last Samurai]]' fra år 2003.)
== Se også ==
| |||