Nick Drake: Forskelle mellem versioner

Drake brød sig ikke om at optræde live, og det var derfor vanskeligt at promovere pladen, der ikke blev en kommerciel succes og kun fik kortfattede anmeldelser i musikpressen.

 

 

Efter en længere pause udgav han albummet ''Pink Moon'' i 1972, der er en meget spartansk plade med Drake som eneste musiker. Teksterne på denne plade er præget af ensomhed, desperation og angst; temaer, der i et vist omfang også findes på de to første udgivelser, hvor humor og poesi dog også er til stede i betydeligt omgang. ''Pink Moon'' solgte endnu dårligere end de to forrige albums, men fik dog positiv respons fra visse kritikere, bl.a. Stephen Holden fra [[Rolling Stone]].<ref>https://underthemusiccovers.wordpress.com/2014/08/25/nick-drake-pink-moon-1972/</ref> Nick Drake indspillede nogle få sange efter ''Pink Moon,'' bl.a. den dystre ''Black Eyed Dog'', men Drakes depression var blevet så alvorlig, at han til sidst var helt ude af stand til at spille musik.