Krogsbølle Kirke: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 110:
Renæssancekirken stod i mindre end 200 år, både fordi kirken lå uhensigtsmæssigt (nær herregården, men på den modsatte side af Krogsbølle Fjord end dens sognefolk), og fordi der var problemer med bygningen. 1761 blev det besluttet at flytte gudstjenesterne til bedehuset i Agernæs (se ovenfor), og 1770 var Trefoldighedskirken i så elendig stand, at det var farligt at opholde sig i den. Ved kongebrev 1781 blev det tilladt at lade "den aldeles ubrugbare og for sognets beboere så ubelejlige kirke" nedrive, og 1787 blev sognet (Agernæs Sogn) lagt under Krogsbølle Kirke.
 
'''Bygning'''. Den mere end 40 meter lange kirke var opført som et øst-vestorienteret langhus af munkesten lagt i krydsskifte over en granitsokkel. Indgangen var i vest, hvor en imponerende sandstensportal var opført. Denne er beskrevet 1706-07 som "en grå sten" med slidt indskift, der berettede om Podebuskernes opførelse af kirken.<ref name=":4">Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5261 (Trefoldighedskirken).</ref> Over tekstfeltet var et halvfigursportræt og tre vildmænd "hver saa høy er stor som en fuldkomen Mand" der holdt Podebusks og Ulfstands våbener. En beskrivelse fra 1775 oplyser, at var opdelt i fire hvælv, som imidlertid var så forfaldne, at de var i fare for at styrte ned.<ref name=":4" /> Da kirken blev nedrevet var dens østgavl bygget sammen med Kørups avlsbygninger, hvorfor denne gavl overlevede helt frem til efter 1889.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5263 (Trefoldighedskirken).</ref>
 
'''Inventar'''. Kirkens ældste inventartinventar må formodes at være overført fra den nedrevne Agernæs Kirke. Tilsyneladende blev dette udstillet i tårnrummet, hvor træskærerarbejder fra senmiddelalderlige altertavler er omtalt igennem 1700-tallet.<ref name=":5">Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5264 (Trefoldighedskirken).</ref> Således blev kirkedøren flankeret af en Nådefader og en skulptur af Maria med Barnet.
 
1706 er det omtalt, at kirkens altertavle var i tre dele, altså en typisk renæssancetavle.<ref name=":5" /> I storfeltet skildredes Kongernes Tilbedelse, herunder var forskellige bibelcitater. Topstykket er beskrevet som "mange små billeder er udhugget om Kristi fødsel" og tavlen blev kronet af et krucifiks. Postamentet var delt i fem felter med citater af Luthers lille katetismus og langs altertavlens sider var de 12 apostle. Denne altertavle blev udskiftet før 1750 med en "smuk" altertavle, der rummede Nadverens Indstiftelse med Fadervor og Indstiftelsesordene citeret nedenunder.