Saga: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Begrebsafklaring - islændingesagaer er ikke det samme som islandske sagaer |
Omfattende omskrivning (del 1, fortsættes) |
||
Linje 1:
{{harflertydig}}
[[Fil:Regnar Lodbrog og Kraka - Louis Moe (17010-2) - cropped.png|thumb|Illustration af Ragnar Lodbrogs saga. Pigen Kraka kommer til Ragnar Lodbrogs skib. Han har bedt hende om at være hverken påklædt eller upåklædt, hverken sulten eller mæt, og hverken alene eller sammen med nogen. Hun har derfor spist en bid af et løg, svøbt sig i et fiskenet, og følges med en hund. ]]
'''Saga''' er betegnelsen for en gruppe af [[Norrøn|norrøne]] prosatekster fra [[middelalderen]]. De kaldes også de [[Island|islandske]] sagaer, da langt størstedelen stammer fra Island. Sagaerne er for det meste skrevet af anonyme forfattere i perioden fra slutningen af [[1100-tallet]] og frem til [[1400-tallet]]. Ordet saga kommer af det norrøne ”segja”, at sige, og betyder derfor omtrent ”det sagte” eller ”det fortalte”, og er først senere benyttet som betegnelse for gruppen af tekster<ref name=":2">https://haandskrift.ku.dk/bogtyper/litteraere_haandskrifter/</ref>. Sagaerne inddeles traditionelt i forskellige typer efter [[emne]]<ref name=":3"><nowiki>http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Islandsk_litteratur/Oldislandsk_litteratur/sagalitteratur</nowiki></ref>, som [[Kongesaga|kongesagaer]], [[bispesagaer]], [[Islændingesagaerne|islændingesagaer]], [[Fornaldersaga|oldtidssagaer]], [[Samtidssaga|samtidssagaer]] og [[Riddersaga|riddersagaer]]<ref name=":4">Lassen, A. (red) (2016). ''Oldtidssagaerne, bind 1''. København: Gyldendal.</ref>. Den mest kendte gruppe er islændingesagaerne, der fortæller om bemærkelsesværdige islændinge i den såkaldte [[sagatid]].
== Om Genren ==
De fleste af sagalitteraturens fortællinger foregår i perioden omkring år [[1000]], hvor [[Kristendom|kristendommen]] gradvist erstattede troen på de [[Nordisk mytologi|nordiske guder]] i de [[Norden|nordiske lande]]. Perioden var også kendetegnet af, at stormændenes herredømme blev overtaget af [[Monarki|kongemagten]], og at de deraf følgende konflikter ledte til bebyggelsen af Island ([[Landnam|landnammet]])<ref name=":0">Fischer Hansen, I. et al. (1981) Litteraturhåndbogen, København, Gyldendal</ref>. De ældste sagaer handler ofte om slægtsfejder og retslige opgør blandt [[Norge|norske]] og islandske stormænd, mens de senere sagaer er mere [[Eventyr|eventyrlige]] og fortæller om sagnskikkelser, fiktive personer og overnaturlige væsener som [[Trold|trolde]] og [[Drage (fabeldyr)|drager]]<ref name=":0" />.
For langt de fleste sagaer kendes intet eller meget lidt til [[Forfatter|forfatterne]] eller skriverne bag. Dog findes enkelte kendte [[sagaskrivere]], herunder [[Snorri Sturluson|Snorre Sturlason]] og hans brorsøn [[Sturla Tordsson den ældre|Sturla Tordsson]]<ref>https://snl.no/saga</ref>.
Sagaerne er for størstedelens vedkommende nedskrevet første gang i perioden [[1200]]-[[1350'erne|1350]]<ref name=":1">Jørgensen, J. et al. (2005) ''Hovedsporet; Dansk Litteraturs Historie'', København, Gyldendal</ref>. Sagaerne er overleveret i [[Manuskript|håndskrifter]], hvoraf ingen tilbageværende kan betragtes som originaler, men alle er kopier eller kopier af kopier. Kun få [[fragmenter]] med sagamateriale er overleveret fra [[1200-tallet]], mens resten af håndskrifterne er fra [[1300-tallet]] og opefter<ref>http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Islandsk_litteratur/Oldislandsk_litteratur/sagalitteratur</ref>. Netop fordi originalerne er gået tabt, er det vanskeligt at datere sagaerne. Da der ydermere kan være foretaget ændringer i teksterne undervejs i overleveringsforløbet, er det umuligt at vide, hvordan en given saga har taget sig ud oprindeligt. De forskelligartede overleveringer bevirker desuden, at der kan være bevaret flere forskellige versioner af samme saga.
== Sagastil ==
Sagaerne er kendt for deres kortfattede og detaljefattige [[stil]], hvor kun det mest nødvendige fortælles<ref name=":0" />. Sagaernes [[fortællestil]] er meget ensartet selvom de er skrevet af forskellige forfattere, hvilket vidner om et fælles stilideal og en høj grad af formmæssig bevidsthed<ref name=":1" />. Sagafortællerens rolle er nøgtern, og [[fortælleren]] er aldrig navngiven eller personligt involveret i historien. Fortælleren betragter altid sagaens hændelser og personer udefra, således at sagapersonernes tanker og følelser kun kendes, hvis de udtrykkes [[Direkte tale|direkte]]. Ovenstående træk er karakteristisk for [[Faglitteratur|faglitterære]] tekster, og giver derfor sagaerne et præg af [[autenticitet]], støttet af de mange oplysninger om [[geografi]] og [[Slægtsforskning|slægtsforhold]], som sagaerne også ofte giver. Herved styrkes forestillingen om, at sagaerne beretter virkelige historier fra fortiden, selvom det oftest ikke er tilfældet<ref name=":1" />.
== Sagaerne ==
=== Islændingesagaer ===
Islændingesagaerne handler, som navnet antyder, om islændinge. Nærmere bestemt drejer de sig om islændinge i årene fra [[Altinget|altingets]] grundlæggelse og til cirka 1030, den såkaldte sagatid<ref name=":5">Skyum-Nielsen, E. (2019). ''Islands litterære mirakel.'' (1. udgave.). Kbh: Information.</ref>. Gruppen kaldes også slægtssagaer, da det ofte er en [[slægt]], som er fokus for fortællingen. Der ses dog også eksempler på sagaer om en enkelt person, f.eks. Gisles saga<ref name=":2" />. Islændingesagaernes tematiske fokus er som regel æreskrænkende handlinger og den hævn, der følger<ref name=":3" />. En del af islændingesagaernes [[Hovedperson|hovedpersoner]] kan findes i de historiske fortegnelser [[Íslendingabók]] og [[Landnámabók]], som nævner de slægter, der rejste til Island i landnamstiden. Personerne kan derfor formodes at have eksisteret, om end det ikke kan vides, om historierne om dem er sande<ref name=":1" />.
Islændingesagaerne er skrevet i perioden [[1200]]-[[1350]], og der er i alt 40 sagaer og 49 [[Þáttr|totter]] (kortere fortællinger) overleveret<ref name=":5" />. Til denne gruppe hører de mest kendte islandske sagaer, som f.eks. [[Njáls saga|Njals saga]] og [[Ravnkel Frejsgodes Saga|Ravnkels saga]]
Følgende sagaer (og deres anslåede datering) hører til gruppen af islændingesagaer<ref>Lassen, A. (2014). ''Islændingesagaerne : samtlige sagaer og niogfyrre totter.'' Reykjavik: Saga Forlag.</ref>:
* [[Sagaen om slaget på heden]] (1200)
* [[Erik den Rødes saga]] (1200-1230)
* [[Dropløgssønnernes saga]] (1200-1240)
* [[Sagaen om Bjørn, helten fra Hiddal]] (1215-1230)
* [[Egils saga]] (1220-1230)
* [[Halfreds saga]] (1220)
* [[Kormáks saga|Kormaks saga]] (1220)
* [[Sagaen om Ljot fra Voldene]] (1220-1240)
* [[Våbenfjordingernes saga]] (1225-1250)
* [[Sagaen om folkene fra Lysevand]] (1230-1250)
* [[Sagaen om Torsten Side-Halssøn]] (1250)
* [[Ølhættes saga]] (1250)
* [[Røgdølernes og Dræber-Skudes saga]] (1250)
* [[Grønlændingenes saga]] (1250-1230 eller 1300)
* [[Fóstbrœðra saga|Fostbrødrenes saga]] (1200 eller 1300)
* [[Ørboernes saga]] (1220-1265)
* [[Laksdølernes saga]] (1230-1260)
* [[Gisles saga]] (1250)
* [[Forbundsfællernes saga]] (1250)
* [[Hønse-Tores saga]] (1250-1270)
* [[Gunløgs saga]] (1270-1280)
* [[Vandsdølernes saga]] (1270-1280)
* [[Dræber-Glums saga]] (1270-1280)
* [[Thorsten Hvides saga]] (1275-1300)
* [[Njáls saga|Njals saga]] (1280)
* [[Ravnkel Frejsgodes Saga|Ravnkels saga]] (1300)
* [[Flomændenes saga]] (1290-1330)
* [[Finbue den stærkes saga]] (1300-1350)
* [[Guld-Tores saga]] (1300-1350)
* [[Sagaen om Håvard Isefjording]] (1300-1350)
* [[Sagaen om Hård og mændene på Holm]] (1300-1400)
* [[Kølnæssingernesn saga]] (1310-1320)
* [[Sagaen om Den snu Ræv]] (1325-1375)
* [[Sagaen om Tord Trætte]] (1350)
* [[Sagaen om Bård Snefjeldsas]] (1350-1380)
* [[Svarvadsdølernes saga]] (1350-1400)
* [[Viglunds saga]] (1400)
* [[Sagaen om Gunnar Kildegnubsfjols]] (1400-1500)
* [[Flodsdølernes saga]] (1300-1400 eller 1500-1550)
* [[Grettes saga]] (1310-1320 eller 1400)
<br />
=== Oldtidssagaer ===
Oldtidssagaerne, også kaldet [[Fornaldersaga|fornaldersagaerne]], handler om nordiske [[Helt|helte]] og [[Sagnhelt|sagnfigurer]], og udspiller sig i tiden før [[Landnam|landnammet]] på Island<ref name=":3" />. Gruppen består af 29 sagaer og 7 [[Þáttr|totter]] (kortere fortællinger)<ref name=":4" />. De ældste oldtidssagaer er skrevet i slutningen af [[1100-tallet]], men der blev fortsat skrevet og omskrevet oldtidssagaer gennem hele [[middelalderen]]<ref name=":4" />. Oldtidssagaerne afgrænses fra de øvrige sagaer på baggrund af kriterier om [[tid]] og sted; de foregår i [[Vikingetid|vikingetiden]] og før det islandske landnam, og dermed udspiller handlingen sig andre steder end [[Island]].
Oldtidssagaernes hovedpersoner er [[Vikinger|vikingehelte]], der ofte har forbindelser til magtfulde [[Konge|konger]]. Heltene rejser rundt i hele verden i jagten efter skatte og [[Ægteskab|giftermål]]<ref name=":4" />. På vejen møder de overnaturlige elementer som [[Trold|trolde]], [[Glemselsdrik|glemselsdrikke]], [[Drage (fabeldyr)|drager]] og forheksede [[våben]]. Oldtidssagaerne er desuden den sagagruppe, hvor [[Nordisk mytologi|de nordiske guder]] oftest optræder<ref name=":4" />.
Selvom oldtidssagaerne foregår i [[Hedenskab|førkristen]] tid, er de præget af [[Højmiddelalder|højmiddelalderlig]] skrivestil og [[Høvisk|høviske]] idealer, og er dermed stærkt præget af den periode, de er skrevet i. De fleste af sagaerne er [[Prosimetrisk|prosimetriske]], og består altså af både [[prosa]] og [[Digt|digte]] (oftest [[Eddadigt|eddadigte]]), ofte i verseformen [[fornyrðislag]]<ref name=":4" />. En del af oldtidssagaerne er formentlig blevet anset for [[historiske kilder]] fra deres tilblivelse og helt frem til [[1700-tallet]]<ref name=":3" />. I nyere [[forskning]] er er enighed om at oldtidssagaerne ikke er historiske kilder, om end der ikke kan udelukkes at være et historisk udgangspunkt for nogle af sagaerne. Dog må især de yngre sagaer anses som ren [[fiktion]]<ref name=":4" />.
Oldtidssagaerne kan inddeles i tre grupper ud fra deres indhold. Den ældste gruppe er heltesagaerne, hvis afslutning ofte er heltens tragiske dødsfald. I modsætning hertil har de to andre grupper, eventyrsagaerne og vikingesagaerne, en mere munter tone, og disse har som regel en lykkelig slutning.
Heltesagaer:
* [[Vølsungerne|Vølsungernes saga]] (c 1260-70)
* [[Ragnars saga Loðbrókar|Ragnar Lodbrogs saga]] (c1250)
* [[Sagaen om Hervør og Hejdrek]] (c1250)
* [[Rolf Krakes saga]] (c1400)
* Den yngre redaktion af [[Skjoldungerne|Skjoldungernes saga]] (c1250)
* [[Sagaen om Half og hans kæmper]] (c1220-80)
* [[Örvar-Odd's Saga|Pile-Ods saga]] (c1250-1300)
* [[Asmund Kæmpedræbers saga]] (c1300)
* [[Om Fornjot og hans slægt]] (c1200)
* [[Om Opplands konger]] (c1300)
Eventyr- og vikingesagaer:
* [[Gautreks saga|Gøtreks saga]] (1200-tallet)
* [[Rolf Gøtrekssøns saga]] (c1275-1300)
* [[Torsten Vikingssøns saga]] (c1300)
* [[Fridtjof den Modiges saga]] (c1275-1325)
* [[Ketil Høngs saga]] (1300-tal)
* [[Grim Loddenkinds saga]] (1300-tal)
* [[Ån buespænders saga]] (1400-tallet)
* [[Sagaen om Sturløg den Stræbsomme]] (c1300)
* [[Ganger-Rolfs saga]] (c1300-1325)
* [[Romund Gripssøns saga]] (1600-tallet)
* [[Halfdan Ejstenssøns saga]] (c1300-1325)
* [[Sagaen om Bose og Herrød]] (1300-tallet)
* [[Sagaen om Den Enarmede Egil og Asmund Bersærkdræber]] (1300-tallet)
* [[Illuga saga|Sagaen om Illuge, Grids fostersøn]] (1400-tallet)
* [[Sagaen om Halfdan Branas fostersøn]] (c1300)
* [[Sørle den stærkes saga]] (1400-tallet).
Grænsetilfælde (mellem de to typer)
* [[Sagaen om Yngvar den Vidtberejste]] (c1200)
* [[Sagaen om Erik den Vidtberejste]] (1300-tallet)
== Forskning ==
[[Fil:Peder Claussøn Friis artist Gustav Vigeland 02.jpg|thumb|Peder Claussøn Friis. Skulptur af [[Gustav Vigeland]], 1935.]]
I [[renæssancen]] begyndte den videnskabelige forskning på sagalitteraturen, da man i Norge fik oversat de norske kongesagaer til dansk efter [[Manuskript|håndskrift]]er, der befandt sig i Norge. Især havde [[præst]]en Peder Claussøn Friis'<ref>Flemming Lundgreen-Nielsen: Peder Claussøn Friis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80116</ref> oversættelse af ''[[Heimskringla]]'' og flere kongesagaer stor betydning (fuldført i [[1599]]). Den islandske præst Arngrímur Jónsson<ref>Erik Skyum-Nielsen: Arngrímur Jónsson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juni 2019 fra [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101933 Den Store Danske]</ref> skrev flere værker på [[latin]] om Islands, [[Grønland]]s og det øvrige [[Norden]]s historie på baggrund af sagahåndskrifterne. Professor [[Ole Worm]] fik også afgørende betydning, da han sørgede for at få Peder Claussøn Friis' oversættelse trykt, dog først i [[1633]]. I 1600- og 1700-tallet søgte man systematisk efter sagahåndskrifter på Island og i Norge, som blev overført til Danmark og [[Sverige]] for opbevaring og afskrift. Især var [[Árni Magnússon]]s arbejde af betydning.<ref name="snl.no">[https://snl.no/saga Saga] Store norske leksikon</ref>
== Den norrøne litteratur ==
Af teksterne fremkommer, at ættesamfundet havde stor magt over det enkelte menneske. Blodhævn var en måde at udligne uret på. Kvinderne indtog en fremtrædende plads, som i ''[[Olav Tryggvason]]s saga'', hvor hans handlinger ifølge teksten påvirkes af [[Sigrid Storråde]]s og hans kone Thyras krænkede følelser. Forholdet mellem mand og kvinde var et hyppigt [[tema]]. Æresbegreber og [[Fatalisme|skæbnetro]] var stærke kræfter både i den enkelte og i samfundet. Forfatterne var optaget af to ting: Historierne skulle være historiske, og dertil underholdende. For at opnå det, greb man til træk som en beskrivende synsvinkel. Personerne ses udefra. Hvad de gik og tænkte, var ikke af større interesse. Personskildringerne er præget af udvendighed; folks udseende og handlinger beskrives. Opbygningen gør beretningerne spændende, også i dag. [[Replik]]ker skulle være træffende. Underdrivelse var et hyppigt virkemiddel,<ref name="goa">[https://www.goa.no/norse/?show=sagadiktning Sagadiktning]</ref> som da [[Magnus Barfod]] i sin sidste time blev ramt af et [[spyd]] gennem begge ben, som han knækkede med ordene: "''Sådan bryder vi benspærrer, drenge!''"<ref>[https://heimskringla.no/wiki/Magnus_Barfots_saga Magnus Barfots saga]</ref>
== Klassifikation ==
| |||